Home > Sample essays > Analyzing Cultural Impact in Coop Global Sourcing – Hofstede and 3 Stages

Essay: Analyzing Cultural Impact in Coop Global Sourcing – Hofstede and 3 Stages

Essay details and download:

  • Subject area(s): Sample essays
  • Reading time: 10 minutes
  • Price: Free download
  • Published: 1 April 2019*
  • File format: Text
  • Words: 3,200 (approx)
  • Number of pages: 13 (approx)

Text preview of this essay:

This page of the essay has 3,200 words. Download the full version above.



SYNOPSIS

Coop Global Sourcing KULTUR I EN SUPPLY CHAIN

HD 2. DEL – GLOBAL SUPPLY CHAIN MANAGEMENT

FAG: GLOBAL SUPPLY CHAIN

AFLEVERING: 18/3-2017

FORFATTER: BJØRN LANGHORN LUNDT, 20-01-84

Indhold

SYNOPSIS 1

Indledning: 2

Problemformulering: 2

Teoretisk ramme: 3

Gert Hofstede 6 Cultural Dimensions (Hofstede, 1972): 3

The 3 Stages in developing multicultural competence (XXXX, 2000) 3

Analyse og diskussion: 4

Gert Hofstede 6 Cultural Dimensions (Hofstede, 1972): 4

Bilag 1: 7

Bilag 2: 8

Indledning:

Jeg vil i min synopsis fokusere på at beskrive og analysere Coop Teknologi´s  sourcing af nye systemer fra globale leverandører, som bruger indiske ressourcer og dennes problemstilling mht. den kulturelle forståelse og forankring af disse nye globale partnere/systemer i teknologi organisationen.

Den Globale Supply Chains kulturelle forståelse lægger overordnet op til en evaluering af virksomhedens nuværende kultur og kompetencer. Baseret på dette, hvilke muligheder virksomheden har for at omorganisere de aktiviteter, processer, organisationer og relationer for på den baggrund at tilpasse sig de forandringer der er kommet pga. de globale sourcing indkøb der er lavet og være klar til måske kommende sourcing projekter.

I denne synopsis har jeg valgt at koncentrere mig om den kulturelle betydning i Coops´ globale sourcing (Gert Hofstade 6 Cultural Dimensions, 1972->2001) samt the 3 stages (XXXX, 2000), da disse kan anvendes til at afdække de udfordringer Coop har med at source globalt til indien.

I forbindelse med valg af globale leverandører og systemer, bør Coop overveje i hvilken grad kulturen spiller en rolle og hvilke påvirkninger eller udfordringer dette måtte afføde.

Problemformulering:

Ud fra egen erfaring og et semistruktureret interview med vores Head of Operations i Coop Teknologi og Gert Hofstedes hjemmeside for sammenligning af landes kultur, vil jeg undersøge hvorfor der er så stor utilfredshed og samarbejdsvanskeligheder med Coops globale sourcing partnere som bruger indiske ressourcer. Udfordringer der ikke er tilstede når partneren udelukkende benytter dansk arbejdskraft med danske medarbejdere.  

Jeg har lavet et fishbone cause and effect diagram, for at hjælpe med at skabe forståelse og identificere Coops problemstilling i forhold til at arbejde med eksterne leverandører der benytter sig af globale organisationer.

Udfordring med at adobtere de outsourcet services fra de eksterne leverandører som er globale

              

           

Jeg har valgt at zoome ind på kulturen og afgrænse denne synopsis til dette område, da jeg har en mistanke om at det er kulturen og forskelligheden der skaber utilfredsheden.

De ovenstående områder er dem der umiddelbart springer i øjnene som kunne bidrage til analysen af problemstillingen. Disse vil der blive fokuseret på under den teoretiske ramme og analysen.

Problemformuleringen:

Er kulturforskellene imellem Coop og deres globale partnere medvirkende til den utilfredshed som Coops medarbejdere har med outsourcing til specielt Indien?

Teoretisk ramme:

For at analysere de kulturelle udfordringer der er hos Coop vil jeg anvende følgende modeller:

Gert Hofstede 6 Cultural Dimensions (Hofstede, 1972):

Professor Geert Hofstede gennemførte en af de mest omfattende undersøgelser af, hvordan værdier på arbejdspladsen er præget af kultur. Han analyserede en stor database af medarbejdernes bedømmelse af værdier indsamlet hos IBM mellem 1967 og 1973. De data, omfatter mere end 70 lande, hvorfra Hofstede første gang brugt de 40 lande med de største grupper af respondenter og bagefter udvidet analysen til 50 lande og 3 regioner. Efterfølgende undersøgelser validerede de tidligere resultater, denne gang omfattede de adspurgte grupper kommercielle piloter og studerende i 23 lande, civile service managers i 14 amter, 'up-market' forbrugere i 15 lande og 'eliten' i 19 lande.

The 3 Stages in developing multicultural competence (XXXX, 2000)

Kulturelle kompetencer udvikler sig over tid gennem processen for at opnå kulturel viden, at blive opmærksom på de kulturelle skikke, de kulturelle værdier, tro og praksis. Disse adfærdsmønstre er forekommende og ikke noget man skal overse. Man ville kunne bruge forskellige kulturelt baseret teknikker i forbindelse med forskellene på arbejdspladsen og hjælpe med at levere endnu bedre serviceydelser.

Begrundelsen for disse teoretiske valg, er at der netop i Hofstede og de 3 stages er fokuseret på kultur i en global sammenhæng og har et symbolsk fortolkende teorisk perspektiv. 3 stages er dog et mere generelt teoretisk grundlag, hvorfor der også inddrages teori fra Hofstedes. Dette hovedsagligt for beskrivelsen af kulturen i globale fortolkende organisationer. ”Culture-Based Behaviors in Global IT Projects – An Investigative Study with Indian Managers of Outsourcing Projects” artiklen er valgt som supplerende teori omkring kultur og outsourcing af IT services. Denne artikel giver en forståelsesramme for hvordan kultur kan ses, men også hvordan forandring kan integreres i disse sammenhænge. Dette giver mig dermed et grundlag at arbejde videre ud fra, da min synopsis forhåbentligt vil kunne hjælpe med at danne en forståelse for hvordan det påvirker og ændre mine it kollegaer adfærd og kultur ved at arbejde med globale it samarbejdspartnere.

Analyse og diskussion:

Gert Hofstede 6 Cultural Dimensions (Hofstede, 1972):

Synopsis tager som nævnt udgangspunkt i den konkrete situation, hvor kulturen spiller en stor rolle i outsourcingen af nogle af Coops centrale it services. Kulturens betydning i tværkulturelle interaktioner er vigtige at forstå da enkeltpersoner har forskellige værdier og forskellige præferencer med hensyn til ledelse og lederskab, der direkte kan relateres til deres kulturelle baggrund. Teoretiske rationaler understøtter relevansen af nationale og regionale kultur til forretningsmæssige fokus på forskellige dimensioner såsom overbevisninger vedrørende rum, tid, kontekst, Pligt, ansvar, status, stress og forhold.

Kultur defineres som de delte traditioner, overbevisninger, skikke, historie, folklore, og institutioner i en gruppe af mennesker. Kulturen deles af personer af samme etnicitet, sprog, nationalitet eller religion. Det er et system af regler, der er grundlaget for det, vi er, og giver indflydelse på, hvordan vi udtrykker os selv som en del af en gruppe og som individer.

Vi kan tale om typer af kulturer som subkulturer eller organiske kulturer. For eksempel: religiøse kulturer (kristne, muslimske); sociale kulturer (fodboldspillere, tennisspillere); erhvervsmæssige eller arbejdskulturer (privat erhverv, det offentlige – Stewarder og stewardesser). Grænserne mellem disse forskellige grupper overlapper hinanden, de ændre og udvikler sig med tiden. Kulturer er organiske enheder der er i konstant forandring.

Hofstede´s 6 dimensions hjemmeside for sammenligning af kulturer giver et godt indblik i forskellene imellem Danmark og Indien.

De 6 dimensioner bliver beskrevet på følgende måde  og analyseret ud fra Danmark sammenlignet med Indien under her:

1. Power Distance

Danmark lav, Indien høj:

Power Distance er, i hvilket omfang folk accepterer ulige magtfordeling i et samfund. Indien tror på en streng autoritet og hierarki og har lav ligestilling. Mindre magtfulde borgere i det indiske samfund har en tendens til at acceptere denne ulige magtfordeling. I Danmark lægger vi vægt på ligestilling og delt magt. Lederen i det danske samfund er en "første-blandt ligemænd. ”

2. Individualism

Danmark Høj, indien Lav:

Denne dimension refererer til, i hvilket omfang det danske folk prioritere eller vejer deres individualitet mod at kæmpe for de samme mål i en fælles gruppe. I den danske kultur fremhæves personen over gruppen. Individuelle præstationer og succeser fremhæves, gør sig bemærket i omverdenen og bliver set som unikke. Den modsatte situation gør sig gældende i den indiske kultur, hvor gruppe succes er vigtigere end individuelle præstationer. Vilje til at støtte gruppen og større samfundsmæssige mål og hvor deres troskab til at opnå målet sammen er vigtigere end de enkeltes succeser.

3. Masculinity

Danmark lav, Indien høj:

Denne dimension viser at Indiens kultur udviser høje maskuline værdier såsom (selvhævdelse, konkurrenceevne, sejhed, ambition, præstation, materielle besiddelser, succes) hvor Danmark med lave maskuline værdier går meget op i (familie, samarbejde, ømhed, næring, omsorg for andre, bevare miljøet, kvaliteten af liv), Der er også stor forskel på den måde Inderne opretholder de kønsrelateret forskelle og som i Danmark hvor vi gør meget ud af at skabe ligestilling.

4. Uncertainty Avoidance

Danmark lav, Indien høj:

Denne dimension afspejler, om er samfund er villige til at omfavne eller undgår det ukendte. Inderne der er høj på avoidance sætter pris på forudsigelighed, struktur og orden. Hvor danskerne med lav avoidance går mere ind for risikovillighed, tvetydighed, og begrænset struktur. Ud over det vil inderne have tendens til at have en lav tolerance for konflikter og værdsætte sikkerhed over risiko.

5. Long Term Orientation

Danmark lav, Indien høj:

I denne dimension vil Inderne være mere fokuseret på fremtiden og er villige til afslå kortsigtet goder såsom materielle ting, social succes eller endda følelsesmæssig tilfredsstillelse. Inderne vil sætte pris på vedholdenhed, udholdenhed, være gode til at spare og dygtige til at forandre og tilpasse sig omgivelserne.  Hvor Danskerne vil være mere fokuseret på det der foregår i nuet og tage ved lære af fortiden. Dette vil være vigtigere end at fokusere på fremtiden. Danskerne vil sætte større pris på traditioner og det sociale hierarki. Danskerne er mere bekymret om herognu udbytte end langsigtet målsætninger.

6. Indulgence

Danmark høj, Indien lav:

Danmark vil gå ind for relative frie muligheder for bevægelse, livsnydelse og have det sjovt både på arbejde og i privatlivet. Hvor inderne vil være et mere tilbageholdende samfund som undertrykker deres behov og bliver reguleret af strenge sociale normer.

Konklusion og Perspektivering:

For at besvarer mit spørgsmål i problemformuleringen så har kulturen helt sikkert rigtig meget at skulle have sagt og en stor andel i de udfordringer og utilfredshed Coops medarbejdere oplever ved at samarbejde med inderne på de outsourcet services. Dog vil jeg påpege at baseret på ovenstående analyse kan det ikke entydigt påvises at kulturen er den eneste årsag til utilfredsheden hos Coop´s medarbejdere. Det kræver en dybere analyse og forståelse for andre parametre, såsom Performance, Risk og Supply Chain strategi etc.

Samlet set er outsourcing af it services en stigende og vigtig tendens i IT branchen. Der er dog også nogle ulemper ved outsourcing, men jeg tror, at det har hjulpet os med at vokse og konkurrere på en sund måde i Coop. Outsourcing har øget globaliseringen, og alle de gevinster der kommer ved få services fra flere tilgængelige markeder, hjælper i sidste ende også med at skabe arbejdspladser og giver en konkurrencemæssig fordel i forhold til konkurrenterne på det danske retail marked. Hvis det hjælper Coop med at reducere omkostningerne ved at outsource arbejdspladser til et land, hvor lønningerne er billigere, viden højere, hurtigere levering osv. så vil vi kunne vokse/vækste endnu mere og hurtigere på sigt og i sidste ende vil dette skabe flere arbejdspladser i Danmark igen.

Indere synes også at se vesten som det, de ønsker at blive. At blive mere vestligt er meget vigtigt for dem, derfor mener jeg det er en god win/win relation for dem og Coop. Med voksende relationer og voksende virksomheder, vil begge parter have gavn af dette i det lange løb. Så en større indsats ved f.eks. at implementere de 3 stages i Coop kunne være en reel måde at komme utilfredsheden til livs og begynde at have et blomstrende forhold.

Referenceliste:

1. Global Supply Chain Management, , Aseem Kinra, 2017.

2. Artikel om Hofstedes cultural differencies: http://www.sciencedirect.com.esc-web.lib.cbs.dk/science/article/pii/S0360131510002848?np=y&npKey=fc6bde38149f9e8bc696dd0bde543aaf6e594bc6e7fae78ecde0a8c215cec109

3. Gert Hofstedes website, hvor man kan sammenligne dimensioner land versus land https://geert-hofstede.com/denmark.html

4. Culture-Based Behaviors in Global IT Projects – An Investigative Study with Indian Managers of Outsourcing Projects

http://www.sciencedirect.com.esc-web.lib.cbs.dk/science/article/pii/S1877050915026204

6. Cultural distance and entry modes: implications for global expansion strategy  http://www.emeraldinsight.com/doi/abs/10.1108/CCM-07-2013-0114

7. Cultural Competence and Spirituality in Community Building

http://ctb.ku.edu/en/table-of-contents/culture/cultural-competence/culturally-competent-organizations/main

8. Lego – everything is not awesome  https://vimeo.com/100195272

9. Cultural difference in business “Valerie Hoeks” https://www.youtube.com/watch?v=VMwjscSCcf0&list=PLvCTKGZzWanLB8B52

10. Cross-cultural negotiations: Avoiding the pitfalls

11. Networking styles “Claudia Jonczyk” – https://www.youtube.com/watch?v=9xssoN5wAdo

12. Danske firmaer vil outsource mere – men er dømt til at fejle – https://www.version2.dk/artikel/danske-firmaer-vil-outsource-mere-men-er-doemt-til-fejle-11928

Bilag 1:

Baggrund for analyse ved hjælp af Hofstedes online model fundet via Hofstedes hjemmeside på internettet, samt baseret på min personlige erfaringer.

Bilag 2:

Gert Hofstede 6 dimensioner på Danmark sammenlignet med Indien:

What about Denmark?

If we explore the Danish culture through the lens of the 6-D Model©, we can get a good overview of the deep drivers of Danish culture relative to other world cultures.

Power Distance

This dimension deals with the fact that all individuals in societies are not equal – it expresses the attitude of the culture towards these inequalities amongst us. Power Distance is defined as the extent to which the less powerful members of institutions and organisations within a country expect and accept that power is distributed unequally.

With a score of 18 points, Denmark is at the very low end of this dimension compared to other countries. This matches perfectly with what many foreigners in Denmark express: Danes do not lead, they coach and employee autonomy is required. In fact, Denmark ranks highest amongst the EU27 countries in terms of employee autonomy. With a very egalitarian mind-set the Danes believe in independency, equal rights, accessible superiors and that management facilitates and empowers. Power is decentralized and managers count on the experience of their team members. Respect among the Danes is something, which you earn by proving your hands-on expertise. Workplaces have a very informal atmosphere with direct and involving communication and works on a first name basis. Employees expect to be consulted.

Individualism

The fundamental issue addressed by this dimension is the degree of interdependence a society maintains among its members. It has to do with whether people´s self-image is defined in terms of “I” or “We”. In Individualist societies people are supposed to look after themselves and their direct family only. In Collectivist societies people belong to ‘in groups’ that take care of them in exchange for loyalty.

Denmark, with a score of 74 is an Individualist society. This means there is a high preference for a loosely-knit social framework in which individuals are expected to take care of themselves and their immediate families only. It is relatively easy to start doing business with the Danes. Small talk is kept at a minimum and you do not need to create relationships first. Danes are also known for using a very direct form of communication.

Masculinity

A high score (Masculine) on this dimension indicates that the society will be driven by competition, achievement and success, with success being defined by the winner / best in field – a value system that starts in school and continues throughout organisational life.

A low score (Feminine) on the dimension means that the dominant values in society are caring for others and quality of life. A Feminine society is one where quality of life is the sign of success and standing out from the crowd is not admirable. The fundamental issue here is what motivates people, wanting to be the best (Masculine) or liking what you do (Feminine).

Denmark scores 16 on this dimension and is therefore considered a Feminine society. In Feminine countries,i it is important to keep the life/work balance and you make sure that all are included. An effective manager is supportive to his/her people, and decision making is achieved through involvement. Managers strive for consensus and people value equality, solidarity and quality in their working lives. Conflicts are resolved by compromise and negotiation and Danes are known for their long discussions until consensus has been reached. Incentives such as free time and flexible work hours and place are favoured.

Uncertainty Avoidance    

The dimension Uncertainty Avoidance has to do with the way that a society deals with the fact that the future can never be known: should we try to control the future or just let it happen? This ambiguity brings with it anxiety and different cultures have learnt to deal with this anxiety in different ways.  The extent to which the members of a culture feel threatened by ambiguous or unknown situations and have created beliefs and institutions that try to avoid these is reflected in the score on Uncertainty Avoidance.

With a score of 23 Denmark scores low on this dimension. This means that that Danes do not need a lot of structure and predictability in their work life. Plans can change overnight, new things pop up and the Danes are fine with it. It is a natural part of their work life. Curiosity is natural and is encouraged from a very young age. This combination of a highly Individualist and curious nation is also the driving force for Denmark’s reputation within innovation and design. What is different is attractive! This also emerges throughout the society in both its humour, heavy consumerism for new and innovative products and the fast highly creative industries it thrives in – advertising, marketing, financial engineering.

At the workplace, the low score on Uncertainty Avoidance is also reflected in the fact that the Danes tell you if you are in doubt or do not know something. It is ok to say “I do not know” and the Danes are comfortable in ambiguous situations in the workplace.

Long Term Orientation

This dimension describes how every society has to maintain some links with its own past while dealing with the challenges of the present and future, and societies prioritise these two existential goals differently. Normative societies, which score low on this dimension, for example, prefer to maintain time-honoured traditions and norms while viewing societal change with suspicion. Those with a culture, which scores high, on the other hand, take a more pragmatic approach: they encourage thrift and efforts in modern education as a way to prepare for the future.

A low score of 35 indicates that Danish culture is normative. People in such societies have a strong concern with establishing the absolute Truth; they are normative in their thinking. They exhibit great respect for traditions, a relatively small propensity to save for the future, and a focus on achieving quick results.

Indulgence

One challenge that confronts humanity, now and in the past, is the degree to which small children are socialized. Without socialization, we do not become “human”. This dimension is defined as the extent to which people try to control their desires and impulses, based on the way they were raised. Relatively weak control is called “Indulgence” and relatively strong control is called “Restraint”. Cultures can, therefore, be described as Indulgent or Restrained.

Denmark has a high score of 70 in this dimension, meaning that Denmark is an Indulgent country. People in societies classified by a high score in Indulgence generally exhibit a willingness to realise their impulses and desires with regard to enjoying life and having fun. They possess a positive attitude and have a tendency towards optimism. In addition, they place a higher degree of importance on leisure time, act as they please and spend money as they wish.

...(download the rest of the essay above)

About this essay:

If you use part of this page in your own work, you need to provide a citation, as follows:

Essay Sauce, Analyzing Cultural Impact in Coop Global Sourcing – Hofstede and 3 Stages. Available from:<https://www.essaysauce.com/sample-essays/2017-3-26-1490527021/> [Accessed 29-03-24].

These Sample essays have been submitted to us by students in order to help you with your studies.

* This essay may have been previously published on Essay.uk.com at an earlier date.