Essay:

Essay details:

  • Subject area(s): Marketing
  • Price: Free download
  • Published on: 14th September 2019
  • File format: Text
  • Number of pages: 2

Text preview of this essay:

This page is a preview - download the full version of this essay above.

Indledning

I sin grundform handler økonomistyring om at skabe et finansielt fundament for ledelsen, som udfra dette kan træffe den bedst økonomiske beslutning for virksomheden. Effektiv økonomistyring bidrager til at fornuftige beslutninger kan foretages. Beslutningerne foretages på baggrund af virksomhedens rapporteringer og informationer tilegnet gennem forskellige økonomiske redskaber. For at økonomistyringen kan udføres på et effektivt grundlag kræver dette de korrekte redskaber, som kan levere hensigtsmæssige informationer, der giver et korrekt billede at virksomhedens aktiviteter. Der findes herunder en lang række metoder og teknikker, som virksomheden kan anvende når de skal træffe den endelig økonomiske beslutning. Ledelse udøves af virksomheden bestyrelse og direktion, men når det kommer til beslutningsgrunlaget hentes denne ofte i rengskabsafdelingen. For at informationen er brugbar kræver det at bestyrelsen og direktionen har en økonomisk forståelse for den finansielle informationsværdi økonomifunktionen bidrager med. Ligeledes kræver det at økonomifunktionen har forståelse for forretningsmæssig ledelse og strategi. Den finansielle information udformer sig først og fremmest i virksomhedens grundregistreringer. Registreringerne danner grundlag for de fremtidige kalkuler der kan benyttes i beslutningsprocessen. Hvis ikke regnskabsafdelingen formår at holde registreringerne rene vil man ikke kunne hente de retvisende rapporteringer. Variabilitetsregnskabet har stor fokus på disse registreringer og er et centralt element i benyttelsen af denne. Gennem de data man opnår gennem registreringerne vil det være muligt at kunne give ledelsen de væsentlige informationer, som senere kan benyttes til de forskellige problemstillinger. Ledelsen vil ved hjælpe af de rapporteringer kunne danne sig et præcist billede af virksomhedens situation, og derved kunne opnå en effektiv beslutning. Formår man ikke at holde sine registreringer rene vil der kunne være manipuleret med de data der benyttes som grundlag for beslutningen. Ved at have manipulerede data kan man ikke se det reelle billede af virksomhedens situation, hvilket kan medføre uhensigtsmæssige beslutninger.

Problemfelt

Et af de helt gængse hovedopgaver for en virksomhed er at genere overskud. For at det kan lade sig gøre kræver det at en virksomhed har et overblik over sin indtjening og sine omkostninger. Helt konkret skal en virksomhed kunne styre sine omkostninger og igennem nogle værktøjer følge med i hvad ens omkostninger bliver brugt til. Omkostninger kan dog ikke altid være ligetil at spore og placere. Som følge af dette kan det være svært at optimere processer og skabe et bedre grundlag for sine beslutninger. Det er denne problematik opgaven problemformulering vil tage udspring i. Hertil er der et utal af forskellige teorier der kan bidrage. Nogle teorier forholder sig pagatoriske til løsningen og samler omkostninger i klumper uden at fordele dem og andre har fokus på at fordele omkostninger så præcist som muligt igennem kalkulationer. En kendt model der forholder sig kalkulatorisk ville eksempelvis være Full Cost. I Danmark har der været stor omtale omkring grundregnskaber og hvordan disse hjælper virksomheden til at skabe overblik over sine omkostninger. Disse grundregnskaber tager dog afstand fra den kalkulatoriske tilgang, men hvordan passer grundregnskaberne sammen med en kalkulatorisk tankegang som eksempelvis Activity Based costing? Denne undren leder frem til følgende problemformulering.

Problemformulering

Kan variabilitetsregnskabet og Activity Based Costing principperne i sammenspil med hinanden effektivisere ledelsens beslutningsgrundlag?

Videnskabelig metode

Følgende afsnit har til formål at belyse projektets metodiske overvejelser, herunder det metodiske ståsted for projektet udformning. Videnskabsteorien er relevant da dette har indvirkning på hvor problemstillingen bearbejdes. Der vil blive redegjort for de metodiske valg og antagelser samt de dimensioner der har ledt til projektets valg af paradigme. De metodiske overvejelser tager udgangspunkt i forfatterne Gibson Burrell og Gareth Morgans teoretiske arbejde inden for videnskabsteorien. Metodeafsnittet består af to underafsnit. Det første afsnit vil afklare hvilke overvejelser og forudsætninger der gør sig gældende for genstandsfeltets karakteristika. Hovedsageligt vil forudsætningerne tage udspring i, om de metodiske dimensioner er subjektive eller objektive. Dermed er der to modstridende poler under hver dimension. Afsnittet vil således behandle de subjektive/objektive dimensioner, hvor antagelser inden for dimensionernes ontologi, epistemologi, den menneskelige natur og metodemulighederne bliver kort beskrevet og herunder argumenteret for det subjektivistiske-objektivistiske valg. De fire metodiske dimensioner bliver fremstillet nedenfor på figur XX.

 

Det andet afsnit omhandler Burell og Morgans paradigmematrix og de valg og fravalg der er foretaget iblandt de fire paradigmer; Funktionalisme, fortolkningsvidenskab/interpretive, radikal strukturalisme og radikal humanisme. De valg som er foretaget er baseret på det mest hensigtsmæssige paradigme i forhold til besvarelsen af problemstillingen.

Ontologien - Nominalisme vs. Realisme

-  Hvordan ser vi på verdenen?

Ontologien omhandler antagelserne omkring genstandsfeltet væren. I projektet er der arbejdet indenfor realisme kontra nominalisme grundet synet på verdenen, som er bygget op strukturetisk hvilken er meget håndgribelig og relativt uforanderlige og ikke en verden, hvor individet opbygger sit eget korrekte verdensbillede ved hjælp af sine egne subjektive holdninger og meninger, som det er tilfældet ved Nominalismen. Nominalismen ser virkeligheden som værende bestemt af individets subjektive sind og opfattelse. Dermed ser personen sit eget syn på verdenen som den ”rigtige verden” (Burrell & Morgan 1979, s. 3).

Valget af den objektive tilgang, realisme, er foretaget da projektet ikke arbejder med individer i for eksempel et casestudie der forsøger at analysere et verdensbillede ud fra et bestemt antal respondenters holdninger og meninger omkring en problemstilling. Projektgruppen arbejder derimod med en problemstilling, som kan løses med allerede eksisterende værktøjer og redskaber, som verdenen består af samtidig med at løsningen forekommer ved hjælp af en objektiv tilgang. Denne form for bearbejdning af en problemstilling er også kaldet for en ”desktop undersøgelse”.

Epistemologien – Anti-positivisme vs. Positivisme

-   Hvordan vil vi opnå ”rigtig viden/true facts”?

Anden dimension er epistemologien, der har henholdsvis positivisme, som det objektive valg, og anti-positivisme, som det subjektive valg. Positivisme bygger på at der kan opsamles viden udefra. Positivismen anser viden som noget, der kan skabes kumulativt og ved at observere genstandsfeltet. Dermed sagt har alle mulighed for at optage samme viden ved at observere og iagttage det, som skal til for at løse sin problemstilling. Anti-positivisme bygger derimod på det subjektive, hvorfor viden skal opnås igennem den eller de personer, som er indblandet i selve problemstillingen. Viden bliver derfor unik og kan ikke deles på samme måde, som de positivistiske antagelser kan (Burrell & Morgan 1979, s. 5).

Da projektgruppen ikke arbejder med individer, grundet problemstillingen og dermed opnår viden igennem allerede eksisterende viden og materiale, arbejdes der med en objektiv tilgang og deraf med de positivistiske antagelser. Variabilitetsregnskabet og ABC er viden der kan observeres udefra, hvoraf der derimellem forsøges at analysere på sammenspillet. Det er dermed ikke nødvendigt at anvende subjektive antagelser.

Den menneskelige natur – Voluntarisme vs. Determinisme

Den menneskelige natur er den tredje dimension, som handler om hvordan individet tilpasser sig systemet eller om individet har indflydelse eller kontrollerer systemet. Der er her igen en objektive antagelse, determinisme, og en subjektiv antagelse, voluntaristisk. Determinisme bygger på antagelsen at mennesket handler på den situation, de omgivelser og den omverden som mennesket befinder sig i, er mekanisk styret. Voluntaristiske antagelse bygger på antagelser omkring at mennesket kan styre og kontrollere omgivelserne, som mennesket befinder sig i. Mennesket kan handle på egen frie vilje (Burrell & Morgan 1979, s. 6).

I projektet bliver der arbejdet med de deterministiske antagelser, eftersom undersøgelsen bearbejder variabilitetsregnskabet og ABC som principper, der inden for en hvis grænse styrer og begrænser individets mulighed for at af egen frie vilje at kontrollere og styresystemet. Systemet kontrollere individet og det bliver derfor mere objektive antagelser end subjektive.

Metodemuligheder – Ideografisk vs. Nomotetisk  

Den sidste og fjerde dimension, metodemuligheder, har, som de tre foregående dimensioner, en objektiv og subjektiv pol. Metodemulighederne handler om, hvordan og hvilke værktøjer og redskaber, der skal anvendes for at undersøge den givne problemstilling. Den nomotetiske metode er den objektive tilgang, som derfor bygger på at genstandsfeltet skal besvares ved hjælp af mere kvantitative data i form af blandt andet spørgeskemaundersøgelser og tests. Den ideografiske metode, som er den subjektive tilgang, bygger på mere kvalitative data i form af eksempelvis interviews og observationer. Den ideografiske pol lader dermed genstandsfeltet udfolde sig med tiden (Burrell & Morgan, s. 6-7).

Idet projektet anvender kvantitative data til besvarelsen af problemstillingen, er det også den nomotetiske metode og de antagelser, som er valgt. Det stemmer overens med de metodiske valg der er foretaget på de forrige dimensioner, hvor der ligeledes er valgt den objektive dimension. De metodiske valg har en betydning for hvilket metodesyn projektet benytter.

Paradigmematrix

Som tidligere nævnt består Burell og Morgans paradigmematrix af fire paradigmer; Funktionalisme, fortolkningsvidenskab/interpretive, radikal strukturalisme og radikal humanisme. De fire paradigmer er fremstillet i nedenstående figur X. Den horisontale linje fortæller om der arbejdes subjektivt eller objektivt, mens den vertikale linje fortæller om der arbejdes efter radikale ændringer eller reguleringer.

 

 (nok lave vores egen her, har hørt Tais skulle være en ørn til sådan noget, hehe)

Der er på baggrund af de ovenstående fire metodiske dimensioner (Ontologi, epistemologi og den menneskelige naturs antagelser samt metodemulighederne) valgt det endegyldige paradigme, som projektet er udarbejdet efter.

Valg af paradigme

Der er igennem de metodiske dimensioner konsekvent valgt den objektive antagelse, hvorfor vi ser bort fra den subjektivistiske side og befinder os i den højre side af Burrell og Morgans paradigmemix. Eftersom projektets problemstilling omhandler variabilitetsregnskabets sammenspil med ABC og mulighederne for at effektivisere ledelsens beslutningsgrundlag, læner projektet sig op af det funktionalistiske paradigme fremfor den radikale strukturalisme. Det er på grund af at projektet ikke vil opnå radikale ændringer, men forsøge at analysere os frem til en bedre og bredere forståelse, som antagelsesvis skaber mindre ændringer/reguleringer i forhold til selve økonomistyringen. Derudover er det funktionalistiske paradigme beskrevet som et paradigme, hvor tilgangen til problemløsningen opnås ved hjælp af beregninger, planlægning og kontrol samt klassiske regnskabsskoler med et optimalt og konkret mål. Dertil er kendetegnet ved det funktionalistiske paradigme at opstille hensigtsmæssige informationsstrukturer samtidig med at effektivisere problemstillingen (Burrell & Morgan 1979, s. 25-28). Dette stemmer overens med den valgte problemstilling samt den metodiske tilgang til problemløsningen, hvorfor valget falder på det objektive paradigme, funktionalisme.

Som det fremgår af ovenstående afsnit er projektet opbygget med en objektiv tilgang. Det skal dog understreges at på trods af at der er valgt den objektive tilgang i alle dimensioner er det ikke ensbetydende med, at der er tale om den ekstreme form for objektivisme. Det betyder derimod blot, at det er denne pol, dette projekts metodesyn ligger nærmest og læner sig op ad. Ligeledes skal det nævnes at det ikke er muligt at opnå fuld objektivitet da der altid vil være foretaget nogle subjektive valg i projektets udformning. Nogle subjektive valg der er foretaget er eksempelvis valg af teori og hvordan der er indsamlet empiri til at besvarelse af problemformuleringen.

Afgrænsning

Denne rapport vil udelukkende være en teoretisk gennemgang af Vagn Madsens variabilitetsregnskab og Robin Cooper & Robert S. Kaplan's Activity based costing med fokus på omkostningsfordeling og tidsperspektivet, da opgavens omfang ikke tillader en mere gennemgående teoretisk afhandling. Indhentning af data vil ikke blive beskrevet i opgaven, da fokus vil blive lagt på behandlingen af de allerede indsamlede data. Der vil blive taget udgangspunkt i de oprindelige teorier, og derved vil nye tilføjelser ikke blive inddraget i den teoretiske behandling. I forlængelse af det vil litteraturen være udvalgt fra faglitteraturen. Variabilitetsregnskabet vil blive behandlet ud fra den teori der blev udviklet af Vagn Madsen tilbage i 1950'erne, Regnskabsvæsenets opgaver og problemer – I ny belysning, og der vil derfor blive taget højde for den kritik der kan opleves ved brugen af ældre teorier. Ligeledes vil de grundlæggende principper blive benyttet til behandlingen af Activity based costing med enkelte inputs fra professor og kritiker Per Nikolaj Bukh. Teorien der er benyttet til den teoretiske afklaring af Activity based costing vil trække på Kaplan og Coopers Cost and Effect - Using Integrated Cost Systems to Drive Profitability and Performance fra 1997.

I forhold til ledelsens beslutningsprocesser er der valgt at inddrage rapporteringsprocessen, da denne vil være behjælpelig til udarbejdelse af diskussionen af den rapportering, der kan fremkomme gennem brugen af de to teorier. Det vil blive taget udgangspunkt i Marshall B. Romney & Paul J. Steinbart's Accounting informationssystems kapitel 16, hvor rapporteringsproccesen beskrives.

Rapporten vil behandle samarbejdet mellem variabilitetsregnskabet og activity based costing. Med udgangspunkt i de to interne redskaber, vil fokuset derfor ligge på det interne regnskabsvæsen. Dette er gjort med det formål at skabe et større fokus og få et bedre indblik i variabilitetsregnskabet regnskabsvæsen og ABCs princippernes sammenspil. Teorierne er valgt på baggrund af de simultane arbejdsgange der ses i de to teorier, og dermed for at kunne se om disse kan drage effekt af hinanden i sammenspil. Disse to elementer vil også kunne være behjælpelige til at kunne besvare den valgte problemformulering, da disse er en væsentlige elementer i ledelsen beslutningsproces.

Projektdesign

På nedenstående figur fremstilles rapportens projektdesign med det formål at skabe klarhed og overblik for læseren. Projektdesignet har til formål at vise rapportens struktur til besvarelse af rapportens problemformulering. Rapporten er delt op i to hovedelementer, hvor den ene bygger på den teoretiske behandling af de elementer, der vil blive brugt til udarbejdelse af det næste element, som er analysen og diskussionen.

Første del af rapporten indeholder de metodiske overvejelser, afgrænsning samt en redegørelse for de valgte teorier. Her vil der blive redegjort for de valgte teoriers opbygning og grundlag. Teorierne er valgt på baggrund af den opstillede problemformulering, samt hvordan disse kan bidrage videre i analysen og til diskussion.

I rapportens anden del vil de to to teorier blive sammenholdt på forskellige dimensioner med det formål at udforske forskelle og ligheder modellerne imellem. De forskellige dimensioner der vil blive gennemgået i henholdsvis Variabilitetsregnskabet og ABC er omkostningsfordeling og tidsperspektivet. Slutteligt vil der på baggrund af analysen laves er en diskussion om hvorvidt grundregnskabet og ABC kan bidrage til hinanden og om disse tilsammen kan skabe en bedre beslutningsmodel.

Teoretisk gennemgang

I dette afsnit vil de valgte teorier blive gennemgået. Der vil blive taget udgangspunkt i Vagn Madsens variabilitetsregnskab, samt ABC – analysen. Teorierne vil blive forklaret ud fra de oprindelige kilder, og derved ses på de grundprincipper der danne grundlag for udarbejdelsen.

Variabilitetsregnskabet

I Danmarks har regnskabsvæsenet traditionelt forsøgt at være formålsneutralt. Derfor har Vagn Madsen med inspiration fra det tyske regnskabsvæsen forsøgt at l udvikle et væsen som benytter registreringerne som det grundlæggende element i de regnskabsmæssige opgaver. Tidligere har virksomheder ud fra deres primære opgaver, benyttet nogle af de tidligere regnskabsvæsener, da disse har haft brug for forskellige regnskabsmæssige opgaver. For at lave et regnskabsvæsen som kan klare alle opgaverne har Vagn Madsen udviklet Variabilitetsregnskabet (Fremadrettet VA).

Historisk set har tankekomplekset bevæget sig fra det mest enkle væsen som er ordreregnskabet, over til afdelingsregnskabet og slutteligt endt ved grænse og bidragssystemerne. Disse 3 beskrives som regnskabets hovedopgaver, hvilket kan ses ud fra de forskellige strukturer der ses i disse. Hvert af de forskellige er udarbejdet gennem en kristik af en forringe teori. Det er forsøgt at dreje regnskabsvæsenet væk fra kalkulationsopgaven over til alternativopgaven. Dette har resulteret i de virksomheder der gennem deres struktur finder sig rettet mod en bestemt hovedopgave er blevet ved de regnskab der passer bedst til denne. Et eksempel på dette kan være at enkeltproducere ordrevirksomheder vil have en tendens til forsat at benytte sig af ordreregnskabet. Dette anses af Vagn Madsen som værende en uheldig udvikling i virksomhedens regnskabsmæssige proces, da man forbliver statisk i sin regnskabsmæssige tilgang. Samtidig ses der også en stor gruppe af virksomheder der befinder sig i en mellemgruppe, der ikke kan påsætte deres hovedopgave til nogle af yderpunkterne, disse vil være tilbøjelige til at benytte sig af alternativ opgaven, da denne passer bedst til deres struktur (Madsen, 1971).

Grundet dette har Vagn Madsen med VA forsøgt at udarbejde et regnskabsvæsen der gennem grundregistreringerne kan benyttes af alle typer af virksomheder. Registreringerne skal fungere som et fundament der kan gennem kalkulation af de rene registreringer, vil kunne klare alle de 3 hovedopgaver(hvilke?????) der ses i virksomhederne. Ved at lægge hovedvægten af virksomhedens handlinger over på denne tankegang, vil der kunne opnås en mere dynamisk karakter. Dette medfører at man undgår arbitrære registreringer, og derfor må afvigelser som afskrivninger nu analysere udenfor regnskabssystemet (Madsen, 1971).  

Regnskabsvæsenets definition af Vagn Madsen

Vagn Madsen mener at regnskabsvæsenet i den almene forstand er for vidtspændende, og denne efterhånden har fået pålagt opgaver af driftsøkonomisk natur. Dette anses som værende et problem, da der reelt ikke tages højde for de registreringsopgaver som på mange måder er det væsentlige for de interne regnskabsvæsener. Derfor har han afgrænset sin regnskabsmæssige tankegang, til at omfatte de 2 væsentligste elementer (Madsen, 1971).

- De fortløbende økonomiske registreringer i virksomheden og de fortløbende materielle registreringer i det omfang, de danner basis for de økonomiske registreringer.

- De periodiske tilbagevendende økonomiske beregninger, som foretages på grundlag af de fortløbende økonomiske registreringer og de materielle registreringer, som knytter sig hertil

Citat Vagn Madsen

Vagn Madsen ser det centrale element i regnskabsvæsnet som værende de fortløbende økonomiske registreringer, hvilket medføre at de fortløbende materielle registreringer kun inddrages i betragtningen hvis disse danner grundlag for nogle af de økonomiske vurderinger.  Dette gøres fordi at problemstillingerne for de fortløbende materielle registreringer er af en art, nå disse er løsrevet for den regnskabsmæssige opgave. Et andet argument er også at de materielle registreringer har en større påvirkning på driftsøkonomiske vurderinger, end de har på regnskabsvæsenet (Madsen, 1971).

Formulering af regnskabsopgaverne:

Overskudsopgaven: Knytter sig til de periodeopdelinger der ses i regnskabet. Det har både fokus på de fortidige perioder, samt fremtidige perioder. Denne har altså fokus på det overskud det ses i regnskabet, om det både er fortid og fremtid. Hvis der ses på alternativkalkulerne anses denne som alternativresultat. Alternativresultatet henvender sig til virksomhedens ledelse, og vil være behjælpelige til at lave handlinger. Modsat ses periodeoverskuddet som et redskab til at bedømme periodens udvikling, og derved se om denne lever op til det ønskede. Alternativresultatet viser de indtægter og udgifter der kan være kommet ved en handling, og derved vil man kunne se om der skal gøre en form for modhandling for at rette op på dette. Periode overskuddet ligger mere fast, og der trækkes en fast linje mellem indtægter og udgifter, for på den måde at kunne fastlægge fordelene som regnskabsmæssigt fastlagt som indtægter hvor ulemperne er fastlagt som udgifter (Madsen, 1971).

Kalkulationsopgaven: Kalkulationsopgaven har til opgave at tilregner omkostningerne til den indtægt der har været i virksomheden. Sagt på en anden måde har den til opgave at afdække tilregningsforholdene i virksomheden interne detaljer. Det er dog ikke muligt at lave en endegyldig redegørende for opgaven i regnskabet, da man arbejde med kalkulationer ikke kan afvige fra de arbitrære fordelingsnøgler, samt postulerede afhængighedsforhold. Dog nævner Vagn Madsen at opgaven er vigtig, dog vil den muligvis have en af de øverste placeringer i regnskabsvæsnet (Madsen, 1971).

Kontrolopgaven: Har til opgave at stille en form for målestok, der kan vise et billede af virksomheden situation. Dette kan dog være en svær opgave, uden at have en for stor grad af objektivitet i udarbejdelsen. Derfor vil man også kunne komme frem til nogle diskussioner omkring hvordan det forventede resultat ser ud i forhold til det realiserede resultat. Historisk set har denne opgave haft stor betydning i regnskabsvæsnet, og har derfor en stor interesse fra virksomhedens top (Madsen, 1971).

Alternativopgaven: Har til opgave at tilpasse virksomhedens registreringer, så det er muligt at udarbejde de alternativkalkuler virksomheden ønsker ud fra disse registreringer. Som tidligere nævnt ligger kalkulerne udenfor regnskabsvæsenet, da disse vil forblive arbitrære. Handlingerne i denne opgave kan stilles som 4 grupper. Der er henholdsvis anskaffelses- , produktions-, afsætnings- og finanshandlinger. Alle disse forskellige handlinger er indbyrdes afhængige, dog kan det tilnærmelsesvis være muligt at isolere de forskellige grupper. Et eksempel på en sådan isolering kan være at de fornødne produktionsfaktorer er til stede, og derved lagerbeholdningen og kapaciteten isoleres. Disse faktorer kan derfor betragtes som selvstændige, da de fleste handlinger er indbyrdes afhængige.

Budgetopgaven:  har til opgave at opstille og vurdere den sum der er planlagt for den fremtidige periode. For at udarbejde denne, vil man inddrage de forskellige handlinger virksomheden har planlagt der skal gøres i den fremtidige periode. Denne vil kunne hjælpe ledelsen til at kunne danne sig et overblik over de forskellige handlinger, og hvordan disse i samspil kan påvirke virksomeden. Samtidig vil man ved at skabe dette overblik, også give ledelsen en mulighed for at kunne ændre på handlingerne, hvis de ikke ser de forskellige samspil som værende tilfredsstillende for den næste periode. Opgaven har 2 væsentlige opgaver som henholdsvis er overskudsopgaven samt den finansielle opgave. Dog behandles den finansiel opgaven ikke været behandlet i det egentlige regnskab, da dette har været anset som et ikke væsentligt punkt i regnskabet.

Variabilitet og reversibilitet

I VA vil der naturligt være store ligheder mellem denne og det grundlæggende variabilitetsprincip. Da der i Vagn Madsens variabilitetsregnskab, findes nogle variabilitetafaktorer, som ligger til grund for registreringen. Dermed vil der ved brug af dette regnskab ses en høj variabilitetsgrad, grundet den faktor der pålægges de forskellige omkostninger. Dog ses der også nogle tilfælde hvor dette ikke gøre sig gældende. Når der tales om de faste omkostninger, vil disse ikke være pålagt en variabilitetsfakor, hvilket skyldes at disse omkostninger placeres særskilt i regnskabsvæsenet.

Vagn Madsen beskriver ikke reversibiliteten i regnskabet, hvilket grundlæggende må antages at han ser den fulde variabilitet som værende reversibel. Dette kan beskrive Israelsen dog som værende en naiv antagelse, da dette ikke er kan gøre sig gældende ved alle omkostninger.  Derfor har han gennem en tilføjelse til regnskabet, forsøgt at tilføje to dimensioner som kan gøre det nemmere at måle denne reversibilitet. De dimensioner Israelsen vil tilføje henholdsvis mængde input og den standard satser/priser. For at kunne skabe en reversibilitet skal disse standard satser multipliceres med den faktiske inputmængde (Israelsen, 1993. s 32-33). Dette medføre et stort data grundlag da både standardpris, genanskaffelse og den faktiske pris vil være nødvendig.

Registreringer

Som nævnt tidligere forsøger Vagn Madsen at få registreringerne, til at danne grundlag for virksomhedens regnskabsvæsen. Registreringerne skal være behjælpelige til alle de regnskabsmæssige opgave, og derfor er det vigtigt at der bliver registreret ud fra nogle specifikke regler. For at opnå de rene registreringer, skal alle virksomheden omkostninger registreres direkte, og der arbejdes grundlæggende ikke med indirekte omkostninger i dette regnskabsvæsen. Dette gøres for man kan spore sine omkostninger direkte til de produkter hos disse bliver benyttet. Derved vil der ikke blive benyttet omkostningsallokeringer, da dette kan være med til at gøre registreringerne arbitrære, grundet de kalkuler der ligger til baggrund for en sådan proces. Omkostninger vil alle relatere til en bestemt variabilitetsfaktor som vil udvikle sig proportionelt med virksomhedens gøren.

Når der laves en registrering i VA skal denne henføre på 3 dimensioner, som er henholdsvis art, sted og formål. Arten beskriver hvilken produktionsfaktorer der bruges, eller hvor denne forbruges. Sted beskriver hvor i virksomheden denne bliver forbrugt, eller hvor ansvaret for forbrugt ligger. Formål beskriver hvilket formål der er ved at forbruge de ressource. Dette gøres for at kunne placere omkostningerne i de hierarkier der arbejdes med i regnskabet. Regnskabet opstilles altså i hierarkier, hvor man forsøger at placere omkostningerne så lang nede i hierarkiet som muligt. Et eksempel på dette kan være en produktionsvirksomheden der laver cykler. Her vil der være nogle forskellige komponenter på cyklen, der har brugt for forskellige råvarer. Derfor placeres råvarerne på nøjagtig den del af cyklen hvor denne har været benyttet. Et eksempel på et produktions hierarki er vist i figur 3. Cyklen som produkt vil befinde sig i Y2, hvorefter de forskellige komponenter til cyklen vil være de nedenstående elementer, hvorpå det er muligt at placere sine omkostninger direkte. Ved at placere sine omkostninger så lavt i hierarkiet som muligt, vil man kunne danne overblik over hvor ens ressourcer og råvarer bliver brugt. Det er altså variabilitetsfaktorer der er med til at placere registreringerne i hierarkiet. Variabilitetsopgaven henviser til de historiske omkostninger der er set i virksomhedens registreringer, hvor der ses på de ex poste omkostninger der har været i virksomheden registreringer. Det ville kunne danne grundlag for de fremtidige kalkulationer og tiltag, som kan benyttes i virksomhedens kalkulationsopgaver.

Kritik af variabilitetsregnskabet

Det kan diskuteres hvorvidt VA vil være hensigtsmæssigt at bruge i nutidens erhvervsliv, eftersom der er sket store ændringer i organisationsstrukturer siden 1950'erne hvor modellen blev udredt. I erhvervslivet i dag er organisationer blevet mere komplekse kontra 1950'erne hvor virksomheder som regel bestod af en produktions- og afsætningsafdeling. Dette kan ligeledes medføre at mange omkostninger bliver grupperet under samme variabilitetsfaktor, netop for at undgå det bliver for omfattende og kan medføre at den kausale afhængighed mellem omkostninger og variabilitetsfaktoren bliver reduceret. Disse ændringer kan være en følge af eksempelvis globaliseringen, flere samarbejdspartnere, outsourcing og så videre. Denne kompleksitet gør at organisationen stiller større krav til registreringsarbejdet. Det kan være besværligt for VA at lave dybdegående hierarkiske placering og kan derfor blive problematisk at spore omkostninger til det præcise formål eller afdeling.

Et andet punkt der kan diskuteres er Vagn Madsens brug af standardpriser. Det kan gøre det besværligt at bruge informationer fra det interne regnskab til diverse analyser. For at dette skulle blive muligt skal standardpriserne omregnes til faktiske priser (Madsen, 1971, p. 133).  I forhold til denne manglende information tilføjer Poul Israelsen at der kan ske informationstab i hierarkierne hvis disse ikke er korrekt opbygget. Et eksempel kunne være marketing omkostninger der vedrører både ens hjemme- og udemarked for alle produktlinjer betyder dette at registreringen ikke kan gå til den præcise afdeling eller produkt (Israelsen, 1993, pp. 111-114).

Activity Based Costing

Activity Based Costing (fremadrettet ABC) er en regnskabsmæssig metode der gør det muligt for virksomhederne at indsamle data om deres driftsomkostninger. Det data hvilket et ABC-system kan benytte er både ex post og ex ante data alt efter hvilket formål systemet skal tjene. ABC er udtænkt af to Harvard-professorer ved navn Robin Cooper og Robert Kaplan tilbage i 1980'erne efter at traditionelle omkostningsregnskaber var blevet kritiseret (Kaplan & Cooper 1998, s. 85-99). Kritikken gik blandt andet på at med den stigende kompleksitet i organisationen medførte en forøgelse i antallet af støtteaktiviteter. Dette skaber en stigning i omkostningerne som ofte fremkommer i form af kapacitetsomkostninger (Bukh & Israelsen, 2004, s. 14-15, Activity based Costing – Dansk økonomistyring under forvandling).

Det karakteristiske træk ved ABC er dets fokus på aktiviteter som de grundlæggende omkostningsobjekter. Helt konkret er ABC en regnskabsmetode der identificerer virksomhedens aktiviteter og derefter tildeler virksomhedens kapacitetsomkostninger til virksomhedens omkostningsobjekter. Omkostninger består sædvanligvis af variable omkostninger og kapacitetsomkostninger. De variable omkostninger er eksempelvis direkte løn og materialer der henføres direkte til omkostningsobjekterne. Forholdet mellem virksomhedens aktiviteter, omkostninger og produkter benytter ABC til at fordele kapacitetsomkostninger på en mindre arbitrær måde (Kaplan & Cooper, 1998, s. 84). Hertil skal det nævnes at ABC ikke er et redskab uden begrænsninger, da der stadig er nogle omkostninger der kan være besværlige at fordele. Her er der tale om omkostninger som for eksempel lønninger til ledelsen eller omkostninger til udviklingsafdelingen (Bukh & Israelsen, 2004, s. 1-5, Activity Based Costing - Artikel). ABC skal ikke ses som et konkret produkt da der er tale om nogle principper der implementeres efter de behov virksomheden måtte have (Bukh & Israelsen, 2004, s. 7, Activity Based Costing - Artikel).

Strukturen i Activity Based Costing

Den overordnede struktur kan fortolkes som en to-trins procedure, dog er de forskellige grundtanker for fordelingen af omkostninger afvigende i forhold til de traditionelle fordelingsregnskaber (Kaplan & Cooper, 1998, s. 84-86). I det første trin af omkostningsfordelingen fordeles ressourceomkostningerne fra ressourcepuljerne (øverst i figur X) til de aktiviteter der udføres. Denne fordeling sker ved hjælp af fordelingsnøgler (cost-drivers/omkostningsdrivere), hvilket minder om de traditionelle fordelingsregnskabers metode. Det er i trin to hvor den egentlige forskel giver sig til kende i forhold til de traditionelle fordelingsregnskaber. Trin to går det ud på at henføre aktivitetsomkostninger til de omkostningsobjekter trækker på aktiviteten. Denne fordeling sker ved brugen af en aktivitets cost-drivere, hvilket skal afspejle det reelle ressourcetræk og ikke blot et proportionalt volumenbaseret ressourcetræk. Aktivitets cost-drivere kan ses som et kvantitativt mål for en aktivitets output, der fungerer som linket mellem aktiviteter og omkostningsobjekter (Cooper & Kaplan, 1998, s. 95). Denne omkostningsallokering kan ligeledes foretages til andre omkostningsobjekter end produkterne (Bukh & Israelsen, 2004, s. 7-8, Activity Based Costing - Artikel).

Figur 1 ABC-grundstruktur (Kaplan & Cooper 1991, s. 84)

I de følgende afsnit vil vi komme nærmere ind på de fire trin som Kaplan & Cooper opstiller som grundstammen for hvorledes et ABC-system udvikles i en virksomhed (Kaplan & Cooper 1998, s. 85-99);

Step 1: Develop the Activity Dictionary

Det første trin i forbindelse med udviklingen af et ABC-system er at virksomheden skal identificere de aktiviteter der udføres via kapacitetsomkostningerne og de støttemæssige ressourcer. Dette kan også kaldes for primære og sekundære aktiviteter. Mere præcist er det de primære aktiviteter der har et direkte forhold til omkostningsobjektet. De sekundære aktiviteter eksisterer i virksomheden uden at trække direkte på omkostningsobjektet som eksempelvis branding af virksomheden, HR og IT (Cooper & Kaplan, 1998, s. 263-264). Aktiviteterne skal dokumenteres og forbindes til de formål de støtter. Dette kunne eksempelvis være planlægning af produktion, indkøb eller forbrug af materialer samt hvilken afdeling eller medarbejder har ansvaret for pågældende aktivitet. Indholdet af disse beskrivelser afhænger af hvilken virksomhed der er tale om, men bør blandt andet indeholde informationer om aktivitetens aggregering (Bukh & Israelsen, 2004, s. 41-46, Activity based Costing – Dansk økonomistyring under forvandling). Virksomheden bør stræbe efter at dens aktiviteter er så homogene som muligt, forstået på den måde at en at aktivitetens udførelse ikke varierer fra gang til gang.  Aktivitetsbeskrivelserne samles til en aktivitetslogbog der opstiller aktiviteterne og definerer hver aktivitet der bliver udført i virksomheden. Virksomhedens størrelse og antallet af aktiviteter påvirker hvor stor en proces det er at lave logbogen. Logbogen her skaber et overblik over aktiviteterne, dog med et stort antal aktiviteter kan logbogen blive meget komplekst og give en forøgelse i omkostninger (Kaplan & Cooper 1998, s. 85). Ligeledes kan formålet med ABC-systemet have en betydning for logbogens størrelse. Hvis formålet er at skulle identificere virksomhedens produkt- og kundeomkostninger, kan antallet af aktiviteter være relativt lave, men hvis der er tale om at skulle udvikle eller forbedre en intern proces, kan logbogen mere omfattende (Kaplan & Cooper 1998, s. 85).

Step 2: Determine How much the Organization Is Spending on Each of Its Activities

Trin to handler om at bestemme hvor mange ressourcer organisationen bruger på hver af sine aktiviteter. Når aktiviteterne er blevet identificeret, skal omkostningerne til de forbrugte ressourcer i en bestemt periode tildeles hver aktivitet gennem et omkostningscenter (cost pool) der er oprettet til hver aktivitet. Disse omkostninger fordeles på et passende grundlag (Kaplan & Cooper, s. 86-88). I den sammenhæng benytter ABC nogle såkaldte ”ressource cost-drivers” til at fordele sine ressourcer på aktiviteterne. I ABC-teorien skelnes der mellem ressource og aktivitets cost-drivere som fordelingsnøgler til allokering af omkostninger. For at kunne fordele sine ressourcer skal man først og fremmest have anskaffet nogle informationer omkring mængden af brugte ressourcer per aktivitet. Ressourcer der kun bliver benyttet af en enkelt aktivitet er særbestemte ressourceomkostninger i forhold til den udførte aktivitet og bliver derfor allokeret direkte. I sådan et tilfælde er ressource cost-drivere ikke nødvendige, men hvis der er tale om sambestemte ressourceomkostninger er ressource cost-drivere nødvendige (Bukh & Israelsen, 2004, s. 48, Activity based Costing – Dansk økonomistyring under forvandling).  Indsamlingen af denne information kan foregå på flere måder, alt efter hvilken form for aktivitet der er tale om (Kaplan & Cooper, s. 86-88). Ifølge Bukh og Israelsen er den mest præcise måde hvorpå man kan opnå denne information, ved at foretage faktiske målinger af faktorforbruget. En organisation bør så vidt muligt udvikle systemer til at foretage vedvarende målinger af faktorforbruget, dette kan dog blive omkostningsfuldt (Bukh & Israelsen, 2004, s. 51, Activity based Costing – Dansk økonomistyring under forvandling).

Kaplan & Cooper nævner hertil vigtigheden af aktivitetshierarkier. Et aktivitetshierarki skal opfattes som en gruppering af aktiviteterne og implicit en gruppering af omkostningsobjekterne. Essensen i ABC-hierarkiet er at skabe overblik igennem klassificering af aktiviteterne efter det niveau i hierarkiet de varierer med. Dette kan medfører mere effektive omkostningsfordelinger (Kaplan & Cooper, s. 89).

  KILDE

Formålet med disse grupperinger og relationerne heri er at undgå en fordeling af fællesomkostningerne. En omkostning der allokeres til et givent aktivitetsniveau i hierarkiet er efterfølgende en fællesomkostning for alle underliggende aktivitetsniveauer (Bukh & Israelsen, 2004, s. 50-51, Activity based Costing – Dansk økonomistyring under forvandling). Overordnet set skal de indirekte omkostninger til ressourcerne grupperes i de relevante ressourcepuljer, som efterfølgende fordeles videre til aktiviteterne ud fra ressource cost-drivere (Bukh & Israelsen, 2003a, s. 8).

 KILDE

Step 3: Identify the Organization's Products, Services and Customers

Det tredje trin omhandler identificering af de faktorer, der påvirker omkostningerne ved en bestemt aktivitet. Dermed sagt skal man i trin tre identificere virksomhedens produkter, services og kunder. Dette trin er et simpelt men vigtigt element i et ABC-system. Hovedessensen er at undersøge hvorvidt det kan betale sig at udføre aktiviteter og processer. Det er denne problemstilling Kaplan & Cooper forsøger at besvare igennem deres fjerde trin, som kobler aktivitetsomkostningerne til virksomhedens omkostningsobjekter (Kaplan & Cooper 1998 s. 94-95).

Step 4: Select Activity Cost Drivers That Link Activity Costs to the Organizations Products, Services, and Customers

Forbindelsen mellem aktiviteter og omkostningsobjekter, såsom produkter, services og kunder, opnås ved at bruge aktivitets cost-drivere. En aktivitets cost-driver er et kvantitativt mål for det output en aktivitet skaber når den udføres (Kaplan & Cooper 1998 s. 95). Eksempler på ovenstående ses i figur X:

Aktivitet Aktivitets cost-drivere

Modtagelse af materialer Kvitteringer

Vedligehold af maskiner Vedligeholdelsestimer

Maskinopsætninger Antallet af opsætninger

Produktion Maskintimer

Flytning af materialer Arbejdstimer

Kvalitetskontrol Inspektionstimer

I forlængelse af dette findes der i ABC-litteraturen tre forskellige typer af aktivitetsomkostningsdrivere; Transaction drivers (Transaktionsdrivere), duration drivers (varighedsdrivere) og intensity/Direct charge driver (intensitetsdrivere/Direkte måling) (Bukh & Israelsen, 2004, s. 7-8, Activity Based Costing - Artikel). Transaktionsdrivere er antallet af gange en aktivitet udføres og er derfor en proportional sammenhæng mellem omkostningsobjekterne og deres træk på en aktivitet (Kaplan & Cooper 1998 s. 96). Varighedsdrivere er mere hensigtsmæssig at benytte når der er en betydelig variation i den tid der kræves for at fuldføre en aktivitet (Kaplan & Cooper 1998 s. 96). Intensitetsdrivere er direkte måling og bliver benyttet i de tilfælde hvor hverken varigheds- eller transaktionsdrivere kan bruges hensigtsmæssigt. Intensitetsdriveren måler mængden af ressourcer der bliver henført direkte til omkostningsobjektet for hver gennemkørsel af en aktivitet (Kaplan & Cooper 1998 s. 96).

...(download the rest of the essay above)

About this essay:

This essay was submitted to us by a student in order to help you with your studies.

If you use part of this page in your own work, you need to provide a citation, as follows:

Essay Sauce, . Available from:< https://www.essaysauce.com/essays/marketing/2017-12-19-1513702785.php > [Accessed 20.10.19].