Essay:

Essay details:

  • Subject area(s): Marketing
  • Price: Free download
  • Published on: 14th September 2019
  • File format: Text
  • Number of pages: 2

Text preview of this essay:

This page is a preview - download the full version of this essay above.

2. Gør rede for genren blogs på sociale medier. Gør rede for Nikita Klæstrup som blogger og brand

2.1 Blogs og sociale medier som genre

Danmark er et af de lande i verden, hvor næsten hele befolkningen har adgang til internettet i hjemmet.  Hele 94% af den danske befolkning i alderen 16-74 år havde i 2015 internetadgang i hjemmet. I samme aldersgruppe er det 87%, der bruger internettet hver dag eller næsten hver dag.  Det kan derfor være attraktivt for både virksomheder og personer at bruge internettet til promovering og som kanal til formidling af budskaber og holdninger. Dette kan gøres på sociale medier, blandt andet via blogs, hvor man har god mulighed for at skabe personlig kontakt med ens følgere, opbygge relationer og skabe loyalitet. Andreas Kaplan og Michael Haenlein er begge professorer i marketing, og definerer sociale medier som ”en gruppe af internetbaserede applikationer, der bygger på Web 2.0. som ideologisk og teknologisk fundament, og som tillader skabelsen og udvekslingen af brugergenereret indhold”.  De siger altså, at sociale medier, ved at bygge på Web 2.0, har til formål at inddrage brugeren og få denne til selv at skabe indholdet, hvor der så tillades udveksling af dette mellem andre brugere.  De to professorer inddeler desuden sociale medier i seks hovedtyper. Heraf er blogs den ene hovedtype og defineres som ”websites, der normalt fremviser datomarkerede bidrag i omvendt kronologisk orden”.  Altså sider på nettet, hvor der deles indlæg med dato, og hvor det nyeste indlæg vises først eller står øverst. Blandt de andre hovedtyper kan nævnes sociale netværkssider, indholdsfællesskaber, samarbejdsprojekter, virtuelle sociale verdener og virtuelle spilleverdener. Disse forskellige hovedtyper er forbundne, og kan bruges på måder, der kan minde om hinanden. For eksempel kan Facebook eller Instagram, som begge er hovedtypen ”sociale netværkssider”, ligne eller låne elementer fra hovedtyperne ”indholdsfællesskab” eller ”blogs”, og på den måde fungerer som en lille form for blog kaldet mikroblog. Selve ordet ”blog” blev for første gang brugt i 1997 og er en sammentrækning af ”web” og ”log”. Der skelnes mellem tre hovedtyper af blogs: den dagbogsagtige blog, filterbloggen og den emneorienterede blog. Den dagbogsagtige blog fokuserer på en bloggers private og ofte intime oplevelser, hvor filterbloggen kommunikerer en bloggers interesser ved at dele links, artikler og andre websider. Den emneorienterede blog fokuserer ofte på et emne og er ikke nødvendigvis lavet af en enkelt blogger. Generelt for blogs er at indlæggene ofte er relativt korte og subjektive.

I Danmark findes der en lang række dagbogsagtige blogs, og den danske kultur- og medieforsker Anne Scott Sørensen beskriver den dagbogsagtige blog som en platform for hverdagsskriveren. Formålet med denne er at skabe nye relationer mellem bloggere og læsere. Den typiske blogger af denne type blogs er den veluddannede bykvinde i 30 års alderen, som på sin blog dyrker og forskønner hverdagen. For læserne fungerer blogs som inspirationskilder, da oplevelsen ofte er karakteriseret af tillidsfuld interaktion. De stoler på bloggeren og dennes anbefalinger, da der gennem den tillidsfulde relation skabes en følelse af et hjemligt rum og fællesskab. Det er netop af denne grund, at mange virksomheder vælger at sponsorere forskellige blogs som markedsføringstiltag, og bloggerne har dermed mulighed for at tjene penge ved at blogge. Der skelnes mellem fire typer af disse intime, dagbogsagtige blogs: den selvbrandende blog, det personlige arkiv, den identitets- og værdipolitiske blog og den humoristiske blog. Den selvbrandende blog har fokus på byliv og singleliv, og ses ofte fra et kvindeligt perspektiv. Det personlige arkiv har fokus på mode, familieliv og hjemmet. Den identitets- og værdipolitiske blog har fokus på at give bloggeren en stemme, og til sidst har den humoristiske blog fokus på en legende tilgang til hverdagen og livet.  

I medierne generelt kan man tale om begrebet selviscenesættelse, som kan defineres således: ”Selviscenesættelse i medierne er, når et program eller et website har personer, der stiller dele af sit privatliv frem som bærende element”.  Der er tale om, at det man viser frem er sit privatliv, og dette kan være i et program i fjernsynet såvel som på nettet. Årsagerne til at man i dag kan inddrage begrebet selviscenesættelse i mediesammenhæng er grundet udvikling og ændringer i kulturen. Blandt disse udviklinger er blandt andet et nedadgående behov for at værne om privatliv og følelser i offentlige rum. Det offentlige rum kan både være fysisk, men også online på sociale medier og lignende. Der er i takt med dette kommet en stigende interesse for at iscenesætte sig selv og være på.  Desuden har man som udgangspunkt på sociale medier mulighed for selv at kontrollere, hvad der skal deles om ens person, og hvad der ikke skal. Udfordringerne her er hvis andre deler noget, som man ikke selv ønsker skulle være delt, da det oftest vil være at finde et eller andet sted på nettet, selvom man har forsøgt at slette det. Man mister derfor noget af kontrollen over selviscenesættelsen og indtryksstyringen, når den fremstilles af et medie. Når man taler om selviscenesættelse på sociale medier er der tale om sekundær selviscenesættelse modsat primær selviscenesættelse, hvor der ifølge sociolog Erving Goffman er tale om face-to-face situationer. Man kan hertil knytte begreberne frontstage og backstage som beskrives af Goffman. Ved frontstage tilpasses ens adfærd til den kontekst og det rum man er i, og man forsøger at give et autentisk billede af sig selv. Ved backstage er der tale om det private, hvor man slapper mere af og måske forbereder sig på frontstage adfærd. Med selviscenesættelse er der altså tale om, hvordan man får sig til at fremstå bedst muligt frontstage. I sammenhæng med medierne og frontstage/backstage kan man inddrage begrebet middle region, som er en betegnelse for sammensmeltningen mellem frontstage og backstage.  Dette mener mange sociologer, er hvad der sker på sociale medier og blogs. Bloggeren fremstiller sit privatliv (backstage) på en manipuleret måde, så den på bloggen (frontstage) er tilpasset til modtagerne med henblik på at iscenesætte sig selv bedst muligt.  

2.2 Nikita Klæstrup som blogger og brand

Nikita Klæstrup er 22 år, retorikstuderende på Københavns Universitet, og er medlem af Liberal Alliance. I medierne får hun dog ofte titlen reality star, blogger eller model. Dette hænger i høj grad sammen med hendes flotte udseende, som hun ofte kommer ud for at blive bedømt på både positivt og negativt. Hun blev særligt bemærket efter at have båret en meget nedringet kjole til Konservativ Ungdoms 110 års fest i 2015. Disse nedringede kjoler er efterhånden blevet en del af hendes varemærke.  Nikita Klæstrup er en del af et såkaldt ”girl squad” sammen med teolog Ekaterina Krarup Andersen og psykolog Louise Kjølsen, som for mange er kendt som ”Twerk Queen”. Sammen optræder de ofte letpåklædte og kommer med udtalelser, som til tider vækker stor opsigt i medierne. De har ifølge dem selv dog et budskab med deres opførsel, som de ofte må forsøge at forklare og forsvare. Særligt for generationer der er ældre end dem selv. De taler om, hvad de kalder fjerdebølgefeminisme eller feminisme 4.0.

Nikita Klæstrup er, ligesom mange andre offentlige personer i dag, storforbruger af sociale medier. Her benytter hun i høj grad sin blog www.nikitaklaestrup.dk, Instagram, Snapchat, Facebook og Twitter. På sin blog deler hun både debatterende opslag og indlæg, eksempelvis vedrørende skønhedsidealer og kosmetiske indgreb, men også dagligdagsopslag, for eksempel hvis hun har været ude og spise, eller hvis hun har fået farvet hår endnu en gang. Hendes blog minder på denne måde mest om en intim, dagbogsagtig blog, og herunder er der tale om, at bloggen er identitets- og værdipolitisk, idet hun i høj grad bruger sin blog til at få en stemme, og formidle hvad hun tror på. Hun bruger desuden bloggen til, at kommentere på den kritik hun får i pressen og af andre offentlige personer. Dette er senest set med et indlæg den 25.01.2017 , som svarer på den kritik hun selv og hendes girl squad havde fået af blogger Sarah Louise Christiansen, som havde kritiseret dem på sin egen blog for at bruge feminisme som undskyldning for at være letpåklædte.  På Instagram er hun, med sine 200.000 følgere, mere dagligdagsorienteret med sine opslag sammenlignet med hendes blog. Her poster hun ofte billeder af sig selv fra events eller fra dagligdagen. Derudover deler hun også madbilleder, eller hvis hun har gjort sig et nyt køb, for eksempel et par nye Christian Louboutin stilletter eller et nyt sæt undertøj fra Agent Provocateur.  Det Nikita Klæstrup bliver kritiseret mest på, når det gælder sociale medier, er at hun deler mange billeder af sig selv, hvor hun viser hud. Selv mener hun, at det er en del af kampen for feminisme, og at hun bruger de sociale medier og hendes blog til at kæmpe for sagen. Både for sin egen skyld og for andres.

3. Analyser brandet Nikita Klæstrups blog mht. æstetik, retorik, diskurser og kommunikative modeller. Analyser om hun positionerer sig som vertikal opinionsleder

3.1 Æstetik og retorik

Når man først kommer ind på bloggen www.nikitaklaestrup.dk  ser man først et stort, horisontalt, hvidt banner med overskriften ”Nikita Klæstrup” skrevet med en mørk, tæt på sort, grå farve. Under dette er der med lyserødt skrevet ”#lyserødtliv”. På banneret er der til venstre en grafisk fremstillet afbildning af Nikita selv iført en form for korset.  De farver der går igen på bloggen er støvet rosa, sart lyserød, grå i forskellige nuancer og sort. Det siger noget om, at hun har tænkt over, at farverne skulle passe til hende som person, og at bloggen ikke skulle være et æstetisk rod. Der er tænkt over tingene, og der er ikke overladt noget til tilfældighederne. Scroller man lidt ned på siden, finder man i højre kolonne en introduktion, som Nikita selv har skrevet samt et billede af hende selv. I denne tekst er skrevet: ”22 årig katteentusiast og Twitter-entertainer. Blogger om livet som pseudo-feministisk, narcissistisk, letpåklædt, kendt-for-at-være-kendt skofefishist. Det er en fest!”.  Denne introduktion er skrevet med et humoristisk aspekt, ironi og med et glimt i øjet. Hun påtager sig de fordomme og beskyldninger, der er om hende i medierne. For eksempel når hun skriver pseudo-feministisk , er det grundet, at mange mener, at hun slet ikke ved hvad feminisme går ud på, og at hun faktisk gør præcis det modsatte af hvad feminisme er. Hun bruger her den retoriske figur  falsk lighed, idet hun gør grin med, at hun har falsk lighed med en feminist. Under introduktionen kan ses et udpluk af hendes Instagram-billeder. Der er tale om otte billeder, og altså en otte-leddet akkumulation , idet det er otte forskellige billeder, der fremkommer. Derudover er der en repetition  af hendes Instagram-brugernavn ”@nikitaklaestrup” som forekommer to gange.  Med blogs taler man om aktiv opmærksomhed fra brugerens side, idet brugeren har oplevet et behov eller et ønske om at modtage bestemt information. Brugeren har selv valgt at gå ind på bloggen eller opsøge den, og har mulighed for at deltage aktivt ved at bruge bloggens funktioner. Blandt disse funktioner er for eksempel på Nikitas blog, at det er muligt at kommentere på indlæggene og deltage i debat og diskussion. På denne måde fungerer blogs som pull-kommunikation modsat push-kommunikation, idet brugeren selv skal foretage en aktiv handling.  

3.2 Målgruppe

I et indlæg på Nikita Klæstrups blog udgivet 25.01.2017 skriver Nikita, at hun med hendes blog og brug af andre sociale medier når ud til mange unge piger i 12-20 års alderen. Hun skriver selv, at det netop er i denne alder, at de unge piger lærer om deres egen krop, og hvilket syn de skal have på den, og at det også er i denne alder, at de lærer at deres krop ikke er frigjort, og at de må accepterer kritik og tilsvininger, hvis de ikke opfører sig anstændigt. Her vil hun være med til at lære de unge piger, at de ikke skal finde sig i tilsvininger, men være sig selv, og gøre som de har lyst til.  Hun er dog i stand til også at ramme en lidt ældre målgruppe, kvinder i 20-30 års alderen, idet hun deler mange indlæg om de kosmetiske indgreb, som hun får lavet. Hun har også dyre shoppevaner, og deler mange indlæg, der viser dette. Disse dyre vaner med blandt andet brands som Christian Louboutin og Agent Provocateur har de fleste unge piger i 12 års alderen ikke råd til. Her har den lidt ældre målgruppe, i hvert fald dem der har råd til det, mulighed for at få inspiration til deres egen stil. Mange af indlæggene handler desuden om fest og farver, og dermed er der igen tale om et lidt ældre publikum, primært kvinder 16-25 års alderen.  Ser man på Minerva-modellen  vil de fleste i målgruppen befinde sig i det grå segment, som er det segment hvor man oftest ser unge mennesker, som stadig er uafklarede med deres holdninger. Nikita Klæstrup vil dog kunne tiltrække nogle fra det blå segment, som handler om materialisme og modernitet, idet hun viser så mange materialistiske og dyre ting på sin blog. I og med hun også er retorikstuderende og vild med luksus, vil nogle fra det blå segment formegentlig finde hende let at relatere til. Nogle få fra det grønne segment, som handler om modernitet og idealisme, tiltrækkes muligvis også til bloggen, idet hendes idealistiske tankegang om kvinder og feminisme har høj prioritet. Hun fokuserer både på individualisme, idet hun siger en kvinde skal være sin egen, men også fællesskab, idet hun siger vi skal kæmpe sammen om det fælles mål. På den måde henvender hun sig til forskellige segmenter med sine forskellige blogindlæg.

3.3 Kommunikation

Afsenderen  på bloggen er Nikita Klæstrup selv. Det er kun hende, der skriver indlæggene, og vælger hvad der skal stå i dem. Modtagerne er dem, der besøger bloggen og læser de indlæg, der bliver delt. Konteksten er Nikitas hverdag og opfattelse af verden. Mange af hendes indlæg skrives ud fra hvad der sker i omverdenen på et givet tidspunkt (referentielt aspekt), for eksempel med indlæg i forbindelse med Halloween eller senest Zulu Awards. Budskabet varierer fra indlæg til indlæg, og nogle indlæg har et vigtigere budskab end andre. Hendes overordnede budskab med hendes kommunikation og interaktion på bloggen og på sociale medier er, at vise andre kvinder at man ikke skal være et objekt for mænd, men være sit eget subjekt, og handle som man selv har lyst til. Hun bruger i høj grad bloggen og de sociale medier til at få en stemme, så hun kan opfordre andre til at være med på den såkaldte fjerde bølge af feminisme (konativt aspekt). Til at kommunikere budskabet benytter hun ofte ethos-appel, idet hun spiller på læsernes tillid til hende og hendes troværdighed på området.  Kanalen er altså bloggen og sociale medier, og her er det i høj grad Instagram, Facebook og Twitter, som hun gør brug af. Hun deltager også i debatter på tv for at formidle hendes budskab. Her har hun besøgt Go' Morgen Danmark sammen med sit girl squad der, som tidligere nævnt, består af hende selv, Louise Kjølsen og Ekaterina Krarup Andersen. Derudover har hun deltaget i Deadline sammen med feminist Emma Holten, som er kendt for at være offer for hævnporno. På disse kanaler kan hun nå ud til et publikum, som måske i første omgang ikke kender hende og hendes holdninger eller læser hendes blog, men som måske finder hende interessant, og derefter vil følge hende nærmere, eller blot få indsigt i budskabets vigtighed. Sprogkoden, som hun bruger, varierer alt efter hvilken kanal eller medie, hun befinder sig på. På Instagram skriver hun i et dagligdagssprog med begrænset sprogkode og oftest på engelsk. Dette udelukker måske nogle af hendes yngste følgere fra at kunne forstå, hvad hun gerne vil formidle. På Instagram er det dog primært billeder der er i fokus, så det behøver ikke have den store betydning. På bloggen skriver hun både med begrænset og udvidet sprogkode alt afhængigt af, hvilket emne hun berører. De fleste af hendes indlæg har en begrænset sprogkode, da de handler om hendes hverdag og oplevelser. Hun bruger en lidt mere udvidet sprogkode, når hun skriver om feminisme. Her inddrager hun ord og begreber, som man ikke så tit bruger i hverdagen, for eksempel ”diskvalificeret”, ”præmisser” og ”moralkodeks”. Dette er med til at give en fornemmelse af, at når hun skriver om feminisme, så ved hun hvad hun taler om, har sat sig ind i tingene, og går op i det. Hun bruger det fatiske aspekt , særligt når hun anbefaler ting til læserne. Dette ses for eksempel i et sponsoreret indlæg udgivet 07.12.2016, hvor hun foreslår, at man som læser kan købe denne, for Nikita, sponsorerede genstand, som i dette tilfælde er et tandblegningssæt, som gave til sig selv eller ens nærmeste . Ved at bruge det fatiske aspekt og skabe en dialog med læseren, etablerer det en følelse af kontakt og inddragelse af læseren.  

3.4 Diskurs

Som kvinde og feministisk blogger artikulerer Nikita Klæstrup en feministisk diskurs og subjektsposition. Denne feministiske subjektsposition kan læseren identificere sig med. Der bliver opstillet en modsætning, som ofte i Nikitas sammenhæng er mænd.  Hun opstiller ofte antagonismeparret oppe-nede, hvor mænd, ifølge hende, i det danske samfund anses som havende mere magt end kvinder.  Mænd kan få lov til at agere som de har lyst til og stadig være socialt accepterede, men kvinder skal opfører sig på en bestemt måde. Det er blandt andet dette, som hun kæmper imod. Et eksempel på denne oppe-nede-diskurs kan ses i et indlæg skrevet 25.01.2017: ” Mange mænd poster da også topløse træningsselfies eller badebuksebilleder fra ferier. De bliver bare (I min erfaring) ikke mødt med samme negative respons. Der er ingen der sætter spørgsmålstegn ved deres intelligens. Der er ingen der kommentere på hvor opmærksomhedskrævende de må være. Og der er ingen der kommentere ironisk på hvor stolte deres forældre må være af dem”.  Nodalpunktet i netop dette indlæg er feminisme, og det indskrives i en ækvivalenskæde med begreber som ”kamp”, ”modstand”, ”diskvalificeret”, ”ret”, ”skamfuld”, ”tilsvininger” og ”moralkodeks”. Disse ord, som alle har en negativ værdiladning , går alle ind og siger noget om, hvordan Nikita Klæstrup mener, at samfundet tolker feminisme og kvinder generelt. Et andet antagonismepar Nikita også ofte opstiller er front-back, hvor hun taler om, hvordan kvinder altid har været anset som objekter, og at der ikke har været ligestilling i fortiden (back), og hvordan hun i fremtiden (front) ønsker at kvinder skal være frigjorte og subjekter i stedet for objekter.  På denne måde bruger hun ofte de retoriske figurer modsætning og kontrastbillede , og bruger i høj grad sammenligningsargumenter. Dette gør hun også, når hun sammenligner kvinders rettigheder med mænds.  Sætter man Nikita Klæstrup som nodalpunkt indgår følgende begreber ofte i ækvivalenskæden: ”erotisk”, ”letpåklædt”, ”narcissistisk” og ”udseende”. Der er altså en tendens til, at hun ofte bliver dømt i medierne grundet hendes brug af erotisk kapital. Erotisk kapital består af seks egenskaber: skønhed, sexappeal, charme, livlighed, social præsentation og seksualitet, som Nikita alle bruger til at kæmpe sin kamp for frigørelse og retten til at være subjekt fremfor objekt.  Hun formår, ved at bruge bestemte og velovervejede begreber og udtryk, at skabe et miljø på bloggen, hvor der er særligt plads til kvinder, der vil være frigjorte, og mændene bliver gjort til modstandere.

3.5 Brandidentitet og brandimage

Et brands identitet er, hvordan virksomheden eller i dette tilfælde personen gerne vil opfattes, og hvad denne vil repræsentere. Identiteten defineres af personen selv, og skal ses som et løfte til ”markedet”, her læserne på Nikita Klæstrups blog. Man skal derfor som udgangspunkt leve op til ens identitet, og det man vælger at stå inde for.  Nikita Klæstrup har sammen med sit girl squad i en artikel til den digitale avis Zetland forklaret, hvad det er de står inde for. Nikita har i denne forbindelse udtalt, at for hende handler feminisme om kvinders ret til selv at vælge uden at blive dømt af andre. Hun vil ikke bedømmes på sit udseende, og hun vil tages seriøst. Hun, hendes brand, vil associeres med fjerdebølgefeminismen og med at være kæmpende for retten til seksuel ligestilling og frigørelse.

Brandimage er, hvordan modtagerne opfatter selve brandet, og dermed er det modtagerdefineret, modsat brandidentitet, hvor personen eller virksomheden, som nævnt, selv vælger hvordan et brands identitet skal være.  Nikita Klæstrup opfattes meget forskelligt hos modtagerne. Særligt ældre generationer af feminister, for eksempel journalist Mette Fugl, langer ud af efter Nikita og hendes girl squad, da de har andre holdninger til og syn på hvad feminisme er, og går ud på.  Andre, for eksempel journalist Angela Brink, mener, at det de tre unge kvinder gør og siger om feminisme er en helt fantastisk indsats i kampen om feminisme, og at man skylder dem en tak.  Nikita Klæstrups brand bliver altså opfattet meget forskelligt, og hendes brandimage er dermed ikke altid lig hendes brandidentitet.

3.6 Positionering

Bloggens indhold  er både internt- og emneorienteret  . Det er internt orienteret i indlæg, hvor Nikita skriver om feminisme, følelser og kriser, idet der er tale om personlige emner, som måske ikke er relevante for alle personer. Indholdet er emneorienteret, når hun blogger om mode og rejser, idet det er emner mange kan relatere til, og som er mere overfladiske end de interne. Kommunikationens retning på bloggen er primært monologisk, idet der ikke er det store fokus på dialog med læseren. Læseren har mulighed for at kommentere på indlæggene, men der er ikke sat fokus i indlæggene på at starte en diskussion eller dialog i kommentarfeltet. Stilen er både intim og objektiv. Stilen er intim, når Nikita iagttager og kommenterer på sine egne udtalelser og opførsel. På denne måde kommer den intime stil til udtryk, når hun er introspektiv. Stilen er objektiv, når der er tale om indlæg, der omhandler hverdagen, og der er et humoristisk aspekt. Hendes blog svinger altså i genre, hvilket er meget normalt for blogs at gøre.  Ved at skrive forskellige genre kan hun ramme en bredere målgruppe, idet der vil være variation i indlæggene, som de forskellige modtagere i målgruppen kan finde spændende.

Ser man på Nikita Klæstrup, Louise Kjølsen og Ekaterina Krarup Andersen som en gruppe af fjerdebølgefeminister, skal andre forstås som værende uden for gruppen. Disse tre kvinder i gruppen er eksperter på området kaldet ”fjerdebølgefeminisme”, og i og med begrebet er så nyt, må de indtil videre anses som værende de eneste eksperter på området i Danmark. Når Nikita Klæstrup på sin blog, i andre medier eller i debatudseendelser udtaler sig om fjerdebølgefeminisme, og hvad det går ud på og indebærer, fremstår hun som vertikal opinionsleder, idet hun har stor viden indenfor netop dette område.  Det samme gælder de to andre kvinder, der også kan fremstå som vertikale opinionsleder. De er i stand til at kunne påvirke dem, der ikke tilhører den gruppe, som de selv gør. Udfordringen for alle tre kvinder er, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved deres intelligens grundet deres udseende, opførsel og forholdsvis unge alder. Louise Kjølsen har udtalt i en artikel til Zetland, at kvinderne bliver mødt med paradigmet: ”Enten holder du kæft og ser godt ud, eller også lader du være med at være tiltrækkende, så vi kan lytte til dig”.   De oplever altså, at det kan være svært for dem at få folk til at se dem som troværdige og som eksperter, og lytte til hvad de reelt siger, fordi de ser godt ud. Derfor kan det være en udfordring for dem at lykkes med at positionere sig i folk udenfor gruppens bevidsthed som vertikal opinionsleder.

4. Vurder om Nikita Klæstrups blog er en del af en feministisk debat. Vurder om sociale medier er progressive eller negative omkring debat og iscenesættelse af køn og identitet

4.1 Bloggen som del af en feministisk debat

Den feministiske debat i Danmark i dag er præget af utrolig mange forskellige syn på, hvad feminisme reelt er. En konkret definition på feminisme i dag findes ikke, idet feminisme kan have en individuel og subjektiv betydning for hver enkelt person. Når man taler om fjerdebølgefeminisme taler man om en række undergrene. Blandt disse er at nævne den kommercielle mainstream-feminisme, hvor feminisme bliver brugt som en del af en række markedsføringstiltag og branding, online-feminisme, som florerer på sociale medier og blandt unge, og islamisk feminisme, som omhandler kampen for islamiske kvinders rettigheder og ligestilling.  Det der i Danmark især er debat omkring er online-feminismen. Nogen mener ikke, at man kan optræde letpåklædt på sociale medier, og i medierne generelt, og kalde det feminisme. Samtidig mener nogen, at den feministiske debat i dag handler for meget om retten til at definere sig selv og sit ego, og at hvad der tidligere har kendetegnet feminisme, nemlig fællesskabet, har mindre fokus og prioritering. Andre ser på feminisme således, at det i høj grad omhandler kvinders seksualitet og lyster, og at man eksempelvis kan visualisere dette ved at optræde letpåklædt i offentligheden eller online. Et eksempel på en der er kritisk overfor den nye form for feminisme er journalist og debattør ved Politiken, Ditte Giese, som i en artikel udtaler: ”Noget af det jeg undrer mig mest over i den nuværende feministiske debat, er det her med, at næsten alt handler om definitionsretten over ego. For hvor er den fælles kamp blevet af? […] Samtidig undrer det mig, når unge kvinder kalder sig selv og deres veninder luder og dyrker afklædtheden på de sociale medier og kalder det #feminisme”.  Ditte Giese er altså en af dem, der kritiserer online-feminismen, og ikke deler de synspunkter som kendetegner denne undergren af fjerdebølgefeminisme. En der, modsat Ditte Giese, ikke er udpræget kritisk overfor online-feminismen og som kan relatere til synspunkterne er feministisk debattør, Nanna Kalinka Bjerke. Hun udtaler i samme artikel som Ditte Giese, at hun tror, at unge deler udfordrende billeder på sociale medier og kalder det feminisme, fordi de er trætte af at folk er efter hinanden med løftet pegefinger om, hvordan man må bør opføre sig. Hun peger samtidig på, at ældre feminister reagerer på det, fordi de stadig er påvirkede af den skyld og skam, som har været pålagt kvindekroppen, og fordi de er gamle nok til at vide bedre.  Der er på den måde meget forskellige holdninger til, hvad feminisme er i dag.

Nikita Klæstrup er en del af online-feminismen i og med, at hun i høj grad gør brug af sociale medier og sin blog til at vise hvad feminisme er for hende. Hun er en af de unge, som er blevet kritiseret mest for at have et forkert syn på feminisme, og blot bruge det som en undskyldning for at vise sin krop og få opmærksomhed. Når hun kommer ud for at blive kritiseret af andre for sin opførsel eller udtalelser, bruger hun sin blog til at forsvare sig, og forklare hvad feminisme er for hende. For eksempel skriver hun i et indlæg: ” For mig personligt, er det ikke fordi, at jeg tænker ethvert af mine billeder som en stor feministisk happening. Det er derimod i den modstand og de reaktioner, som jeg møder efterfølgende, som jeg nægter at acceptere, hvor den feministiske kamp om ret til egen krop opstår”.  For hende handler feminisme om, at retten til ens egen krop, og hun skriver i samme indlæg, at hun kæmper for retten til at vise sin krop uden at blive svinet til. Nogen vil måske mene, at der er tale om at feminismen blot er kommerciel og bruges som en undskyldning for at hun kan vise hendes krop, men det forsvarer hun ligeledes i samme indlæg ved direkte at skrive, at det ikke handler om selvpromovering: ”Hvis vi virkelig bare ønskede at være Instagram famous, så ville det være meget lettere for os at holde kæft og se godt ud. Men vi bruger vores platform og vores stemme i offentligheden til at prøve at forbedre samfundet”.  Hendes budskab er, at man som kvinde ikke blot skal være et objekt for mænds nydelse, men være sit eget subjekt og have retten til at vise sin krop uden at blive bedømt negativt på det. Hun formidler dette budskab gennem sin blog og andre sociale medier, samt gennem optrædener i medier. Eksempelvis delte hun den 01.12.2016 et billede på sin Instagram iført et sæt lingeri fra det eksklusive undertøjsbrand ”Agent Provocateur” med billedbeskrivelsen ””Selfie time in Agent Provocateur”. Her ligger der muligvis et budskab bag. Den amerikanske semiotiker Charles Sanders Peirce taler om et tredelt tegn . Objektet kan i dette tilfælde være feminisme, frigørelse, og måske særligt på dette billede handle om retten til at vise sin krop. Repræsentamen er på dette billede det dyre undertøj, som hun ifører sig for sin egen nydelse og ikke for en mands. Interpretanten kan variere fra modtager til modtager, idet man ikke nødvendigvis opfatter tegn (repræsentamen) på samme måde. Nogen vil måske se hende som narcissistisk, opmærksomhedskrævende og som et objekt. Andre vil se hende som et frigjort subjekt, og kæmpende for feminisme.  Dette handler igen om, at der er forskellige syn på og holdninger til hvad feminisme er og går ud på, og derfor vil ens deltagelse i den feministiske debat også opfattes forskelligt. I hvert fald bruger Nikita Klæstrup sin blog og sociale medier til at formidle sine budskaber om og holdninger til feminisme, og til at forsvare sig mod den kritik hun får blandt andet i medierne, og dermed bliver hendes blog en del af den feministiske debat.

4.2 Sociale mediers debat og iscenesættelse af køn og identitet

De sociale medier, her tænkes der særligt på blogs, Facebook og Instagram, er præget af forskønnelse og manipulering af virkeligheden. På netop disse sociale medier er det billeder og det visuelle, der er i fokus, og man vælger kun at vise det bedste af sig selv frem. Erhvervsforsker Søren Schultz Hansen udtaler i en artikel til DR: ” Det er et spørgsmål om at få anerkendelse og kommunikere en identitet med nogle idealer. Og de sociale medier gør, at vi kan - og nærmest skal - kommunikere vores identitet hele tiden”.  Sociale medier er altså præget af en søgen efter anerkendelse, og man iscenesætter sig selv således, at man stemmer overens med de idealer, der opstilles. De sociale medier har visualiseret nogle idealer, og har skabt et konkret og direkte billede af, hvordan man skal se ud. Blandt disse idealer kan nævnes, at man helst skal være slank, trænet og se godt ud. Hvis man lever op til idealerne, får man opmærksomhed, anerkendelse og følgere. Kan man ikke leve op til idealer, må man differentiere sig på anden vis. Det kan være eksempelvis være ved at bruge humor i sine opslag. En anden måde at opnå opmærksomhed på kan være ved at optræde letpåklædt i sine opslag. Dette kan dog både give positiv og negativ respons. Der er desuden en tendens i, at der er forskel på, om man som mand deler et letpåklædt billede, i forhold til hvis man som kvinde gør det. Dette skriver Nikita Klæstrup i et indlæg den 25.01.2017: ” At vise sig frem på instagram er jo ikke kun for kvinder. Mange mænd poster da også topløse træningsselfies eller badebukser billeder fra ferier. De bliver bare (I min erfaring) ikke mødt med samme negative respons”. Ud fra dette synspunkt er sociale medier negative i forhold til debat og iscenesættelse af køn. Sociale medier spiller i dag en stor rolle for unges identitetsdannelse, og det er her, de iscenesætter og skaber et billede af deres ideelle jeg, og hvordan de gerne vil opfattes af andre.  Sociale medier bliver en middle region, altså en sammensmeltning mellem frontstage og backstage, idet man forsøger at iscenesætte sit backstage, så det frontstage ser bedst ud. Normalt er frontstage og backstage tydeligt adskilt, men på sociale medier er de mere forbundne, og man iscenesætter her sit backstage på en forskønnet måde. Der opstår dermed ud fra ens profil på sociale medier (frontstage) en forventning til hvordan man er privat (backstage). En problematik kan være at leve op til denne forventning, idet hverdagen formentlig ikke er så forskønnet, som den er blevet fremvist.  Identitetsdannelsen i dag er præget af, at unge spejler sig i og afbilder hinanden, og dermed er fælles om at skabe identitet. Dette kan som udgangspunkt være positivt, hvis den identitet der skabes er opnåelig og realistisk. Man taler om, at unge iscenesætter hinanden ved at kommentere på hinandens billeder, og fortælle hvor smuk eller hvor skøn vedkommende er.  Dette har blandt andet medført, at der for mange unge er opstået et behov for andres opmærksomhed og anerkendelse, hvilket kan være med til at skabe usikkerhed og dårligt selvværd, hvis dette behov ikke tilfredsstilles.  Dette er en klar negativ konsekvens af sociale mediers påvirkning af identitetsdannelsen. Sociale medier kan således både være et positivt og et negativt redskab, når det kommer til identitetsdannelse.

...(download the rest of the essay above)

About this essay:

This essay was submitted to us by a student in order to help you with your studies.

If you use part of this page in your own work, you need to provide a citation, as follows:

Essay Sauce, . Available from:< https://www.essaysauce.com/essays/marketing/2017-2-12-1486933017.php > [Accessed 17.10.19].