Novellen M''lk virker i starten rigtig m''rkelig, men den har samtidig den virkning, at man bliver nysgerrig n''r man l''ser den, man s''tter sp''rgsm''lstegn ved det er st''r og man bliver forvirret. Det var i hvert fald s''dan jeg havde det, da jeg l''ste den. Novellens handling er meget kortfattet og handler om en mand der hedder Olaf, der beslutter sig for at g'' en tur langs vandet og opdager at der i kantstenen pludselig l''ber m''lk. Fort''lleren i denne novelle er en jeg-fort''ller med en ydre synsvinkel. Olaf som er jeg-fort''lleren i denne novelle beskriver begivenhederne i denne novelle meget grundigt og hvordan begivenhederne p''virker ham, men samtidig h''rer man ikke om hvordan de andre personer i novellen opfatter begivenhederne og hvordan de f''lelsesm''ssigt p''virker dem.
Novellens milj'' foreg''r hos en familie, der h''jest sandsynligt er af den lavere klasse eller middelklassen, da de bor i et lejlighedskompleks og der er en ildelugtende mand i elevatoren. Der er fire personer i denne novelle: Hovedpersonen Olaf, Emma hvis rolle er ukendt, men det virker som om hun er Olafs kone, Albert som er Olafs bror og den ildelugtende mand i elevatoren. Olaf vil ikke kendes ved sin bror Albert og det virker som om de har et rigtigt d''rligt forhold til hinanden. Det virker ikke, som om at de bare er blevet uvenner for nyligt, det virker som om der stikker noget mere bag og at de ikke har haft det godt med hinanden i mange ''r. Br''drene er ogs'' diametrale mods''tninger, Albert er meget ''ben og Olaf er meget indelukket. Der er forskellige temaer i denne novelle, bl.a. livsgl''de, familieforhold og venskaber. At novellen hedder m''lk er lidt specielt, man har jo f''r sagt at m''lk er rigtig sundt, og babyer lever jo ogs'' af det, m''ske har Olaf manglet noget m''lk i sit liv? I novellen fort''ller Olaf ogs'', at han normalt ikke drikker m''lk og at han ikke har v''ret glad for det siden han var barn, men lige pr''cis det her m''lk smagte alts'' godt.
Simon Fruelund pr''ver i denne novelle at involvere og fange l''seren i tekstens handling, lige i denne novelle kan l''seren selv danne sine egne konklusioner og billeder. Novellen starter i in medias res og liges'' snart vi begynder at l''se den er vi p'', lige p'' og h''rdt. Vi f''r ingen lang beskrivelse af personerne i denne tekst, kun de allermest n''dvendige informationer om personerne bliver pr''senteret i M''lk. Novellen slutter meget hurtigt, da vi ikke f''r opklaret hvad der sker til sidst, men selv skal fortolke sig til en slutning. Novellen tilbageholder flere gange informationer om de to br''dre og det g''r den kun endnu mere interessant, da man selv kan fortolke sig til hvad grunden til deres d''rlige forhold er. Der er et trafikuheld med m''lk, en Mozart melodi og de to br''dre Olaf og Alfred med en m''rk fortid. Der er en form for forbindelse, som ved f''rste genneml''sning er sv''r at f'' ''je p'', men jo flere gange man l''ser teksten igennem, jo nemmere bliver det ogs'', at f'' ''je p'' den forbindelse der g''r igen i novellen.
Novellen er delt op i tre afsnit, i den f''rste del er vi hjemme ved Olaf og Emma, i den anden del er Olaf ude at g'' en tur, og afslutningsvis snakker Olaf og broderen sammen ved ulykkesstedet. Der er kronologisk forl''b, men samtidigt f''r vi ikke at vide alt hvad der sker p'' denne g''tur. Der er ogs'' en masse beskrivelser af alt hvad Olaf ser, alts'' alt det ydre, Hvilket man kan se p'' side 2 i linje 15 til 18: '''Udenfor regnede det ganske let. Bilerne p'' parkeringspladsen var skinnende rene og st''rke i farven. Der l'' store flader af vand p'' pladsen; med f'' meters mellemrum var der riste i kantstenen, og jeg kunne h''re vandet fosse under mine f''dder'''. Vi m''der f''rst Olafs bror Albert til sidst i novellen og der kan man h''re at han tror p'' gud i mods''tning til Olaf, der ikke tror p'' alt det '''v''s''' Albert snakker om. Albert og Olafs forhold fungerer rigtig d''rligt og det kan man fornemme gennem hele teksten ogs'' p'' side 3 linje 20-22: '''Jeg havde kun st''et der i nogle ganske f'' minutter, da jeg h''rte trin fra den anden ende af broen. Jeg blev ikke venligere stemt, da jeg s'' hvem det var. Det var min bror Albert'''.
Olaf er som sagt en ''ldre mand og det kommer ogs'' til udtryk flere gange i teksten, side 2 linje 5-6: '''Jeg er ikke blevet k''nnere med alderen, det vedg''r jeg, men jeg opretholder da en vis hygiejne'''. Han snakker senere i teksten om, at det er et fint vejr at g'' en tur i og at risikoen for at han m''der nogen han kender, i hans alder er lille. Olaf er ikke s'' glad for at m''de nye mennesker og samtidigt har han ikke s''rlig meget livsgl''de. I starten af teksten nynner Olaf en melodi, mens han st''r og ryger en cigaret. Han nynner ogs'' den samme melodi i elevatoren, til stor provokation til den ildelugtende mand, der ogs'' k''rer med elevatoren. Olaf er ligeglad med, at han irriterer manden i elevatoren og fl''jter blot melodien endnu h''jere. Han nynner igen melodien ved ulykkesstedet og selvom Albert virker irriteret over det, forts''tter Olaf bare. Side 3, linje 31-33: '''Jeg gav mig til at fl''jte. Det virkede st''rkt beroligende p'' mig. Jeg kunne m''rke at det gjorde Albert utilpas, men det afholdt mig ikke fra at forts''tte'''. Albert fort''ller Olaf at det er en af Mozarts melodier og Olaf holder straks inde og har ikke lyst til at fl''jte og nynne melodien l''ngere. Olaf f''ler, at han ikke har noget for sig selv og nu hvor Albert har sagt, at det ikke er hans melodi, har han slet ingenting.
Milj''et i teksten virker meget deprimerende, koldt og gr''t. Vi starter med at v''re i Emmas og Olafs hjem, hvor Olaf egentligt bare pr''ver at komme v''k og ud derfra. Derefter i elevatoren hvor man virkelig kan fornemme at Olaf er ret ligeglad med andre mennesker, da han bevidst irriterer den anden mand i elevatoren. Derefter ude i byen, hvor der er m''rkt, koldt, gr''t, det regner, bl''ser og der fosser vand under hans f''dder. Olaf er helt ligeglad, han vil bare v''k.
M''lken der l''ber ud i r''ret, virker som et symbol p'', at Olafs liv m''ske ogs'' er ved at rinde ud. P'' side 3, linje 28-31, er m''lken der ogs'' som et symbol: '''Jeg s'' en kvinde, der blev l''ftet ud af bilen og lagt p'' en b''re. Der var ikke en dr''be blod nogen steder, hendes t''j var overtrykket med en mat, v''d hinde. I ansigtet og i h''ret var hun hvid som et lagen eller som en statue'''. S'' selvom Olafs liv er ved at rinde ud, s'' vil de andre personer, der er d''kket af m''lken overleve, fordi at de er fyldt med liv. Et andet symbol, som der er i denne tekst er broen som Olaf og Albert st''r p''. Olaf m''der Albert p'' broen og det er en slags overgang, hvor de ogs'' begynder at snakke om gud. Albert mener at Olaf er i guds h''nder, men Olaf er fuldst''ndig ligeglad.
Man kan fortolke novellen til, at man ikke skal gr''de over spildt m''lk, bekymre sig eller gr''de over ting, man ikke har nogen indflydelse p''. Olaf virker flere gange som om han er irriteret over at v''re gammel, men han kan ikke ''ndre p'' det. Man kan perspektivere denne novelle til den minimalistiske skrivestil, da historien handler om denne ''ldre og ensomme mand.