Novellen ”Latter” er skrevet af Naja Marie Aidt i 1995, og handler overordnet om en familie med en søn, som befinder sig i overgangen mellem barn til voksen. Man kan tydeligt se, at det er en novelle, da den indeholder typisk træk fra noveller.
Teksten handler om en familie med en ganske almindelig aften, hvor der optræder en far, mor og søn. De sidder foran fjernsynet, hvor faren beder Andreas om en kop te. Han gør hvad der bliver sagt, og henter teen. Andreas rækker faren teen, men i det øjeblik konstaterer faren, at der ikke er kommet sukker i teen. Andreas fortæller faren, at han har kommet sukker i, og vil dermed ikke hente en ny kop. Han forlader stuen, og går til sit værelse. Moren beder Andreas om at komme tilbage, men han nægter at komme tilbage til stuen, da han er blevet frustreret over farens utaknemmelighed og voldsomme reaktion. Det slutter med, at Andreas og faren sidder sammen i stuen, hvilket tyder på, at konflikten er løst.
Der opstår en konflikt I novellen mellem Andreas og faren. Andreas er 13 år gammel, og er dermed teenager, hvilket kan medføre mange humørsvingninger. Han skifter lynhurtigt fra at være energisk, til at være en ung dreng, der gør oprør mod sin far. Andreas har svært ved at danne sin identitet, da han ikke engang selv kan vurdere, om han er barn eller voksen. Så han står i et dilemma, hvor han gerne på den ene side have, at hans mor skal blive med ham hele natten, og på den anden side lyst til at angribe hende, og ønsker at hun skal forsvinde. (side 8, linje 36).
Andras vil gerne være voksen, og han vil gerne behandles som en voksen i hjemmet. Det kan også godt være, at han bliver inspireret af sin dominerende far. Mens man er et barn, har man ofte ens far som idol, fordi man typisk ikke har set andre mænd som inspiration. I det her tilfælde er faren det dominerende overhoved i familien, hvilket kan gør Anders magtliderlig i hjemmet, hvilket kan føre til et oprør som også forekommer i teksten. Hans overgang fra barn til voksen kan tydeligt ses, hvor Andreas ”svarer igen” på sin far, hvilket er meget typisk og banalt i puberteten.
Hans krop er i udvikling, hans overkrop er bred, han har et glat ansigt og han har en barnlig blød mund (side 7, linje 21) – Det er typisk, at teenager går i gennem en udviklingsproces under puberteten. I det nævnte eksempel fortæller teksten om den fysiske udvikling hos Andreas. Der bliver lagt mere vægt på Andreas’ psykiske udvikling, men her får vi også noget at vide om hans fysiske udvikling.
Moren er broen mellem faren og Andreas. Hun vil gerne have en hyggelig aften med sin familie, så da faren og Andreas kommer op at skændes, prøver moren virkelig at berolige ham, men det lykkedes ikke for hende. Hun ser konflikten fra en komisk vinkel, da hun begynder med at le over, at de kan komme i konflikt om sukker. Moren er også ret følsom, da hun til sidst begynder at græde, fordi hun også er ret frustreret over, at hendes forhold til Andreas er forværret.
Moren står også i samme dilemma som Andreas. Hun ved nemlig ikke om, at hun skal behandle ham som et barn eller en voksen, og har svært ved at acceptere Andreas’ udvikling fra barn til voksen. Hun kan ikke adaptere til den nye Andreas, hvilket kan ses fx i starten af novellen, hvor moren tilkalder Andreas for ”lille skat”. Side 9, linje 1 står der ”Alligevel varmer hun hans mad, og sætter tallerkenen foran ham. Sørger for at han vasker sig regelmæssigt og skifter tøj. Husker ham på gymnastiktøjet, og sidder længe hos ham om aftenen, når han er faldet i søvn.” Her behandler hun ham som ”et lille barn”, og lader ikke ham tage ansvaret. Moren kan ikke fordrage, at Andreas godt kan være en selvstændig fyr, fordi hun er vant til at have en stor rolle i Andreas’ liv, men hun kan ikke tackle, at Andreas ikke er så afhængig af hende om tidligere. Der er kommet en afstand mellem dem. Moren forhindrer Andreas’ udvikling, ved at sørge for alle hans ting.
Faren har et delvis godt forhold til Andreas. På trods af, at det er faren og Andreas, der i første omgang kommer op at skændes, har de ikke det samme problemer som moren. Fx bliver der sagt ” Han spiller også matador med ham. Og lader ham glide ind i sin favn, ubemærket, foran fjernsynet.” (side 9 linje 13). Faren er modsatmoren, bedre til at behandle Andreas som en voksen. Han giver ham mere ansvar, og forventer at Andreas lever op til ansvaret. Faren er meget kontrollerende, og er perfektionist. Dette kan ses ” Han forventer forskellige ting. Kontrollerer glas og bestik for fingeraftryk og madrester, når Andreas en gang imellem vasker op. Skælder ud over rodet på hans værelse, sjuskede regnestykker i kladdehæftet…” I dette citat ser vi, at faren lader Andreas tage ansvaret.
Udover det, er han også meget dominerende i hjemmet, som en typisk middelklasse familie. Årsagen til at han beordrer Andreas, kan også være, at han vil vise hvem der har magten i hjemmet, og at det er ”ham” der skal adlydes i hjemmet.
Andreas og hans mors forhold plejer at være rimelig godt. Men da Andreas er en dreng under udvikling, ser han tingene fra forskellige synsvinkler end han tidligere gjorde. Det gør det måske mere kompliceret, men det er også nødvendigt hvis han skal blive en voksen.
Andreas og farens forhold er afhængig af, hvordan Andreas opfører sig. Faren ville blive imponeret, hvis Andreas fortsatte med at adlyde sin far.
Moren og farens forhold er måske ret afhængigt af, hvordan Andreas og faren har det sammen. Hun får måske problemer med sin mand, efter konflikten mellem Andreas og faren udbrød.
Jeg mener ikke, at det er en kronlogisk tekst, da den starter midt på teksten.(”Skrid, lad mig være”). Starten af teksten fortæller os, at det er in medias res. Senere hopper vi tilbage i teksten, og får at vide hvad der har foregået tidligere i hjemmet, og hvad der har ført familien til konflikten.
Det er en 3. person fortæller med en indre synsvinkel vi har i novellen, altså en altvidende fortæller, hvilke kan ses, hvor fortælleren ved hvilke følelser de forskellige karakterer har i novellen. (”Drengen er jo god nok, men er ved at være for stor til visse ting”). – Her får vi et billede af hvordan Andreas’ tænker, og hvordan han ser de tidligere ting for ”barnligt”.)
Novellen ”Latter” har typiske genretræk, som er let genkendeligt. Vi starter med in medias res, hvilket er ret typisk hos noveller. Derudover strækker teksten sig over kort tid (scenisk), da noveller aldrig er panoramiske. Berettermodellen tager også plads hos ”Latter”, hvilket ikke kan undværes i noveller.
Det er en scenisk tekst, da den strækker sig over 1-2 timer, hvilket kan ses hvor teksten starter med en konflikt, og slutter samme dag. Der er brugt flashbacks i teksten, da det skaber en større spændingskurve for læsernes vedkommende.
Novellen foregår i en ganske almindelig dansk familie, hvilket kan ses hvor familien sidder sammen og ser tv, og det er en ret banalt ting at gøre. Moren er meget overbeskyttende, hvilket jeg også genkender i mit eget liv.
Konflikten mellem Andreas og faren kan være et symbol på Ødipuskompleksset. Ødipus teorien stammer fra den græske konge Ødipus der blev gift med sin mor. Ødipuskompleksset betegnes som kærlighed til en af forældrene af det modsatte køn. Her får Andreas en konflikt med sin far, hvilket kan være et had til faren, for at have mere tid med sin mor. Så Andreas føler jalousi overfor sin far, hvilket senere bliver opbygget til en konflikt. Derudover har vi også ”latteren”, som også er titlen på novellen. Jeg kan symbolisere ”Latter” med rastløshed, da moren ikke ved hvordan hun skal reagere, og hvordan hun skal tage stilling til alle disse ting der er sket i hendes familie.
”Overgang fra barn til voksen” ville være et passende tema til ”Latter”. I starten af teksten har vi Andreas, hvor hans eneste mål er at tilfredsstile sine forældre. Senere hen udvikler sig til en modig person, hvor han gør oprør mod sin far, hvilket er meget typisk under overgangen fra barn til voksen.
Jeg mener ikke, at der er et decideret budskab i novellen, men man kunne godt sige, at ”lige meget hvor meget du prøver at forhindre dit barns udvikling, kan du ikke gøre det. ”- Moren prøver at beskytte Andreas og fortsætter med at sørge for ham, men hun kan ikke stå i vejen for Andreas’ overgang fra barn til voksen. Så der er intet logik i at anstrenge sig, da det ikke nytter noget.
Novellen ”Latter” er skrevet af Naja Marie Aidt i 1995, og handler overordnet om en familie med en søn, som befinder sig i overgangen mellem barn til voksen. Man kan tydeligt se, at det er en novelle, da den indeholder typisk træk fra noveller.
Teksten handler om en familie med en ganske almindelig aften, hvor der optræder en far, mor og søn. De sidder foran fjernsynet, hvor faren beder Andreas om en kop te. Han gør hvad der bliver sagt, og henter teen. Andreas rækker faren teen, men i det øjeblik konstaterer faren, at der ikke er kommet sukker i teen. Andreas fortæller faren, at han har kommet sukker i, og vil dermed ikke hente en ny kop. Han forlader stuen, og går til sit værelse. Moren beder Andreas om at komme tilbage, men han nægter at komme tilbage til stuen, da han er blevet frustreret over farens utaknemmelighed og voldsomme reaktion. Det slutter med, at Andreas og faren sidder sammen i stuen, hvilket tyder på, at konflikten er løst.
Der opstår en konflikt I novellen mellem Andreas og faren. Andreas er 13 år gammel, og er dermed teenager, hvilket kan medføre mange humørsvingninger. Han skifter lynhurtigt fra at være energisk, til at være en ung dreng, der gør oprør mod sin far. Andreas har svært ved at danne sin identitet, da han ikke engang selv kan vurdere, om han er barn eller voksen. Så han står i et dilemma, hvor han gerne på den ene side have, at hans mor skal blive med ham hele natten, og på den anden side lyst til at angribe hende, og ønsker at hun skal forsvinde. (side 8, linje 36).
Andras vil gerne være voksen, og han vil gerne behandles som en voksen i hjemmet. Det kan også godt være, at han bliver inspireret af sin dominerende far. Mens man er et barn, har man ofte ens far som idol, fordi man typisk ikke har set andre mænd som inspiration. I det her tilfælde er faren det dominerende overhoved i familien, hvilket kan gør Anders magtliderlig i hjemmet, hvilket kan føre til et oprør som også forekommer i teksten. Hans overgang fra barn til voksen kan tydeligt ses, hvor Andreas ”svarer igen” på sin far, hvilket er meget typisk og banalt i puberteten.
Hans krop er i udvikling, hans overkrop er bred, han har et glat ansigt og han har en barnlig blød mund (side 7, linje 21) – Det er typisk, at teenager går i gennem en udviklingsproces under puberteten. I det nævnte eksempel fortæller teksten om den fysiske udvikling hos Andreas. Der bliver lagt mere vægt på Andreas’ psykiske udvikling, men her får vi også noget at vide om hans fysiske udvikling.
Moren er broen mellem faren og Andreas. Hun vil gerne have en hyggelig aften med sin familie, så da faren og Andreas kommer op at skændes, prøver moren virkelig at berolige ham, men det lykkedes ikke for hende. Hun ser konflikten fra en komisk vinkel, da hun begynder med at le over, at de kan komme i konflikt om sukker. Moren er også ret følsom, da hun til sidst begynder at græde, fordi hun også er ret frustreret over, at hendes forhold til Andreas er forværret.
Moren står også i samme dilemma som Andreas. Hun ved nemlig ikke om, at hun skal behandle ham som et barn eller en voksen, og har svært ved at acceptere Andreas’ udvikling fra barn til voksen. Hun kan ikke adaptere til den nye Andreas, hvilket kan ses fx i starten af novellen, hvor moren tilkalder Andreas for ”lille skat”. Side 9, linje 1 står der ”Alligevel varmer hun hans mad, og sætter tallerkenen foran ham. Sørger for at han vasker sig regelmæssigt og skifter tøj. Husker ham på gymnastiktøjet, og sidder længe hos ham om aftenen, når han er faldet i søvn.” Her behandler hun ham som ”et lille barn”, og lader ikke ham tage ansvaret. Moren kan ikke fordrage, at Andreas godt kan være en selvstændig fyr, fordi hun er vant til at have en stor rolle i Andreas’ liv, men hun kan ikke tackle, at Andreas ikke er så afhængig af hende om tidligere. Der er kommet en afstand mellem dem. Moren forhindrer Andreas’ udvikling, ved at sørge for alle hans ting.
Faren har et delvis godt forhold til Andreas. På trods af, at det er faren og Andreas, der i første omgang kommer op at skændes, har de ikke det samme problemer som moren. Fx bliver der sagt ” Han spiller også matador med ham. Og lader ham glide ind i sin favn, ubemærket, foran fjernsynet.” (side 9 linje 13). Faren er modsatmoren, bedre til at behandle Andreas som en voksen. Han giver ham mere ansvar, og forventer at Andreas lever op til ansvaret. Faren er meget kontrollerende, og er perfektionist. Dette kan ses ” Han forventer forskellige ting. Kontrollerer glas og bestik for fingeraftryk og madrester, når Andreas en gang imellem vasker op. Skælder ud over rodet på hans værelse, sjuskede regnestykker i kladdehæftet…” I dette citat ser vi, at faren lader Andreas tage ansvaret.
Udover det, er han også meget dominerende i hjemmet, som en typisk middelklasse familie. Årsagen til at han beordrer Andreas, kan også være, at han vil vise hvem der har magten i hjemmet, og at det er ”ham” der skal adlydes i hjemmet.
Andreas og hans mors forhold plejer at være rimelig godt. Men da Andreas er en dreng under udvikling, ser han tingene fra forskellige synsvinkler end han tidligere gjorde. Det gør det måske mere kompliceret, men det er også nødvendigt hvis han skal blive en voksen.
Andreas og farens forhold er afhængig af, hvordan Andreas opfører sig. Faren ville blive imponeret, hvis Andreas fortsatte med at adlyde sin far.
Moren og farens forhold er måske ret afhængigt af, hvordan Andreas og faren har det sammen. Hun får måske problemer med sin mand, efter konflikten mellem Andreas og faren udbrød.
Jeg mener ikke, at det er en kronlogisk tekst, da den starter midt på teksten.(”Skrid, lad mig være”). Starten af teksten fortæller os, at det er in medias res. Senere hopper vi tilbage i teksten, og får at vide hvad der har foregået tidligere i hjemmet, og hvad der har ført familien til konflikten.
Det er en 3. person fortæller med en indre synsvinkel vi har i novellen, altså en altvidende fortæller, hvilke kan ses, hvor fortælleren ved hvilke følelser de forskellige karakterer har i novellen. (”Drengen er jo god nok, men er ved at være for stor til visse ting”). – Her får vi et billede af hvordan Andreas’ tænker, og hvordan han ser de tidligere ting for ”barnligt”.)
Novellen ”Latter” har typiske genretræk, som er let genkendeligt. Vi starter med in medias res, hvilket er ret typisk hos noveller. Derudover strækker teksten sig over kort tid (scenisk), da noveller aldrig er panoramiske. Berettermodellen tager også plads hos ”Latter”, hvilket ikke kan undværes i noveller.
Det er en scenisk tekst, da den strækker sig over 1-2 timer, hvilket kan ses hvor teksten starter med en konflikt, og slutter samme dag. Der er brugt flashbacks i teksten, da det skaber en større spændingskurve for læsernes vedkommende.
Novellen foregår i en ganske almindelig dansk familie, hvilket kan ses hvor familien sidder sammen og ser tv, og det er en ret banalt ting at gøre. Moren er meget overbeskyttende, hvilket jeg også genkender i mit eget liv.
Konflikten mellem Andreas og faren kan være et symbol på Ødipuskompleksset. Ødipus teorien stammer fra den græske konge Ødipus der blev gift med sin mor. Ødipuskompleksset betegnes som kærlighed til en af forældrene af det modsatte køn. Her får Andreas en konflikt med sin far, hvilket kan være et had til faren, for at have mere tid med sin mor. Så Andreas føler jalousi overfor sin far, hvilket senere bliver opbygget til en konflikt. Derudover har vi også ”latteren”, som også er titlen på novellen. Jeg kan symbolisere ”Latter” med rastløshed, da moren ikke ved hvordan hun skal reagere, og hvordan hun skal tage stilling til alle disse ting der er sket i hendes familie.
”Overgang fra barn til voksen” ville være et passende tema til ”Latter”. I starten af teksten har vi Andreas, hvor hans eneste mål er at tilfredsstile sine forældre. Senere hen udvikler sig til en modig person, hvor han gør oprør mod sin far, hvilket er meget typisk under overgangen fra barn til voksen.
Jeg mener ikke, at der er et decideret budskab i novellen, men man kunne godt sige, at ”lige meget hvor meget du prøver at forhindre dit barns udvikling, kan du ikke gøre det. ”- Moren prøver at beskytte Andreas og fortsætter med at sørge for ham, men hun kan ikke stå i vejen for Andreas’ overgang fra barn til voksen. Så der er intet logik i at anstrenge sig, da det ikke nytter noget.
Novellen ”Latter” er skrevet af Naja Marie Aidt i 1995, og handler overordnet om en familie med en søn, som befinder sig i overgangen mellem barn til voksen. Man kan tydeligt se, at det er en novelle, da den indeholder typisk træk fra noveller.
Teksten handler om en familie med en ganske almindelig aften, hvor der optræder en far, mor og søn. De sidder foran fjernsynet, hvor faren beder Andreas om en kop te. Han gør hvad der bliver sagt, og henter teen. Andreas rækker faren teen, men i det øjeblik konstaterer faren, at der ikke er kommet sukker i teen. Andreas fortæller faren, at han har kommet sukker i, og vil dermed ikke hente en ny kop. Han forlader stuen, og går til sit værelse. Moren beder Andreas om at komme tilbage, men han nægter at komme tilbage til stuen, da han er blevet frustreret over farens utaknemmelighed og voldsomme reaktion. Det slutter med, at Andreas og faren sidder sammen i stuen, hvilket tyder på, at konflikten er løst.
Der opstår en konflikt I novellen mellem Andreas og faren. Andreas er 13 år gammel, og er dermed teenager, hvilket kan medføre mange humørsvingninger. Han skifter lynhurtigt fra at være energisk, til at være en ung dreng, der gør oprør mod sin far. Andreas har svært ved at danne sin identitet, da han ikke engang selv kan vurdere, om han er barn eller voksen. Så han står i et dilemma, hvor han gerne på den ene side have, at hans mor skal blive med ham hele natten, og på den anden side lyst til at angribe hende, og ønsker at hun skal forsvinde. (side 8, linje 36).
Andras vil gerne være voksen, og han vil gerne behandles som en voksen i hjemmet. Det kan også godt være, at han bliver inspireret af sin dominerende far. Mens man er et barn, har man ofte ens far som idol, fordi man typisk ikke har set andre mænd som inspiration. I det her tilfælde er faren det dominerende overhoved i familien, hvilket kan gør Anders magtliderlig i hjemmet, hvilket kan føre til et oprør som også forekommer i teksten. Hans overgang fra barn til voksen kan tydeligt ses, hvor Andreas ”svarer igen” på sin far, hvilket er meget typisk og banalt i puberteten.
Hans krop er i udvikling, hans overkrop er bred, han har et glat ansigt og han har en barnlig blød mund (side 7, linje 21) – Det er typisk, at teenager går i gennem en udviklingsproces under puberteten. I det nævnte eksempel fortæller teksten om den fysiske udvikling hos Andreas. Der bliver lagt mere vægt på Andreas’ psykiske udvikling, men her får vi også noget at vide om hans fysiske udvikling.
Moren er broen mellem faren og Andreas. Hun vil gerne have en hyggelig aften med sin familie, så da faren og Andreas kommer op at skændes, prøver moren virkelig at berolige ham, men det lykkedes ikke for hende. Hun ser konflikten fra en komisk vinkel, da hun begynder med at le over, at de kan komme i konflikt om sukker. Moren er også ret følsom, da hun til sidst begynder at græde, fordi hun også er ret frustreret over, at hendes forhold til Andreas er forværret.
Moren står også i samme dilemma som Andreas. Hun ved nemlig ikke om, at hun skal behandle ham som et barn eller en voksen, og har svært ved at acceptere Andreas’ udvikling fra barn til voksen. Hun kan ikke adaptere til den nye Andreas, hvilket kan ses fx i starten af novellen, hvor moren tilkalder Andreas for ”lille skat”. Side 9, linje 1 står der ”Alligevel varmer hun hans mad, og sætter tallerkenen foran ham. Sørger for at han vasker sig regelmæssigt og skifter tøj. Husker ham på gymnastiktøjet, og sidder længe hos ham om aftenen, når han er faldet i søvn.” Her behandler hun ham som ”et lille barn”, og lader ikke ham tage ansvaret. Moren kan ikke fordrage, at Andreas godt kan være en selvstændig fyr, fordi hun er vant til at have en stor rolle i Andreas’ liv, men hun kan ikke tackle, at Andreas ikke er så afhængig af hende om tidligere. Der er kommet en afstand mellem dem. Moren forhindrer Andreas’ udvikling, ved at sørge for alle hans ting.
Faren har et delvis godt forhold til Andreas. På trods af, at det er faren og Andreas, der i første omgang kommer op at skændes, har de ikke det samme problemer som moren. Fx bliver der sagt ” Han spiller også matador med ham. Og lader ham glide ind i sin favn, ubemærket, foran fjernsynet.” (side 9 linje 13). Faren er modsatmoren, bedre til at behandle Andreas som en voksen. Han giver ham mere ansvar, og forventer at Andreas lever op til ansvaret. Faren er meget kontrollerende, og er perfektionist. Dette kan ses ” Han forventer forskellige ting. Kontrollerer glas og bestik for fingeraftryk og madrester, når Andreas en gang imellem vasker op. Skælder ud over rodet på hans værelse, sjuskede regnestykker i kladdehæftet…” I dette citat ser vi, at faren lader Andreas tage ansvaret.
Udover det, er han også meget dominerende i hjemmet, som en typisk middelklasse familie. Årsagen til at han beordrer Andreas, kan også være, at han vil vise hvem der har magten i hjemmet, og at det er ”ham” der skal adlydes i hjemmet.
Andreas og hans mors forhold plejer at være rimelig godt. Men da Andreas er en dreng under udvikling, ser han tingene fra forskellige synsvinkler end han tidligere gjorde. Det gør det måske mere kompliceret, men det er også nødvendigt hvis han skal blive en voksen.
Andreas og farens forhold er afhængig af, hvordan Andreas opfører sig. Faren ville blive imponeret, hvis Andreas fortsatte med at adlyde sin far.
Moren og farens forhold er måske ret afhængigt af, hvordan Andreas og faren har det sammen. Hun får måske problemer med sin mand, efter konflikten mellem Andreas og faren udbrød.
Jeg mener ikke, at det er en kronlogisk tekst, da den starter midt på teksten.(”Skrid, lad mig være”). Starten af teksten fortæller os, at det er in medias res. Senere hopper vi tilbage i teksten, og får at vide hvad der har foregået tidligere i hjemmet, og hvad der har ført familien til konflikten.
Det er en 3. person fortæller med en indre synsvinkel vi har i novellen, altså en altvidende fortæller, hvilke kan ses, hvor fortælleren ved hvilke følelser de forskellige karakterer har i novellen. (”Drengen er jo god nok, men er ved at være for stor til visse ting”). – Her får vi et billede af hvordan Andreas’ tænker, og hvordan han ser de tidligere ting for ”barnligt”.)
Novellen ”Latter” har typiske genretræk, som er let genkendeligt. Vi starter med in medias res, hvilket er ret typisk hos noveller. Derudover strækker teksten sig over kort tid (scenisk), da noveller aldrig er panoramiske. Berettermodellen tager også plads hos ”Latter”, hvilket ikke kan undværes i noveller.
Det er en scenisk tekst, da den strækker sig over 1-2 timer, hvilket kan ses hvor teksten starter med en konflikt, og slutter samme dag. Der er brugt flashbacks i teksten, da det skaber en større spændingskurve for læsernes vedkommende.
Novellen foregår i en ganske almindelig dansk familie, hvilket kan ses hvor familien sidder sammen og ser tv, og det er en ret banalt ting at gøre. Moren er meget overbeskyttende, hvilket jeg også genkender i mit eget liv.
Konflikten mellem Andreas og faren kan være et symbol på Ødipuskompleksset. Ødipus teorien stammer fra den græske konge Ødipus der blev gift med sin mor. Ødipuskompleksset betegnes som kærlighed til en af forældrene af det modsatte køn. Her får Andreas en konflikt med sin far, hvilket kan være et had til faren, for at have mere tid med sin mor. Så Andreas føler jalousi overfor sin far, hvilket senere bliver opbygget til en konflikt. Derudover har vi også ”latteren”, som også er titlen på novellen. Jeg kan symbolisere ”Latter” med rastløshed, da moren ikke ved hvordan hun skal reagere, og hvordan hun skal tage stilling til alle disse ting der er sket i hendes familie.
”Overgang fra barn til voksen” ville være et passende tema til ”Latter”. I starten af teksten har vi Andreas, hvor hans eneste mål er at tilfredsstile sine forældre. Senere hen udvikler sig til en modig person, hvor han gør oprør mod sin far, hvilket er meget typisk under overgangen fra barn til voksen.
Jeg mener ikke, at der er et decideret budskab i novellen, men man kunne godt sige, at ”lige meget hvor meget du prøver at forhindre dit barns udvikling, kan du ikke gøre det. ”- Moren prøver at beskytte Andreas og fortsætter med at sørge for ham, men hun kan ikke stå i vejen for Andreas’ overgang fra barn til voksen. Så der er intet logik i at anstrenge sig, da det ikke nytter noget.