“FN’s Konvention om barnets rettigheder (1989) “;
FN’s Konvention om barnets rettigheder (1989)
I 1989 vedtog FN for første gang en konvention vedrørende børns rettigheder . En af de vigtigste artikler i Børnekonventionen i henhold til beskyttelse af mindreårige i sport er art. 1, som bestemmer, at et barn er ethvert menneske under 18 år, også selvom national lovgivning skulle bestemme andet.
En særlig vigtig bestemmelse i Børnekonventionen vedrørende beskyttelsen af mindreårige i fodbold er børns ret til ikke at blive økonomisk udbyttet . Bestemmelsen lyder således (min oversættelse):
”Staterne anerkender barnets ret til at blive beskyttet mod økonomisk udnyttelse and fra at udføre arbejde, der kan være farligt, forstyrre barnets uddannelse, eller som kan være skadeligt for barnets helbred eller psykiske, mentale, spirituelle, moralske eller sociale udvikling.”
Når en mellemmand tager et barn ud af dets vante miljø og væk fra barnets familie og skole for at rejse til Europa og give den mindreårige chancen for at tilspille sig en kontrakt, må dette derfor være omfattet af denne bestemmelse.
Minimumsaldersgrænser for børn kan ifølge den norske jurist Siri Farstad anvendes til at beskytte børns rettigheder i sport . I ’Protecting Children’s Rights in Sport: The Use of Minimum Age’ efterlyser Siri Farstad dog en artikel i Børnekonventionen specifikt vedrørende en minimumsalder for intensiv træning, for deltagelse i professionel sport og konkurrence med voksne. Siri Farstad medgiver dog, at en del vedrørende dette emne kan udledes af henholdsvis art. 31 og art. 32 . I art. 31 bestemmes at børn har ret til hvile og fritid, og bestemmelsen indeholder derfor i et vist omfang en begrænsning af antallet af træningstimer pr. dag. Art. 32 sætter visse begrænsninger i forhold til børns arbejde, jf. umiddelbart ovenfor, hvorfor arbejde, som er skadeligt for barnets uddannelse eller helbred, ikke er tilladt.
Europæisk
Rådets direktiv 94/33/EF (1994) om beskyttelse af unge på arbejdspladsen
Dette direktiv finder anvendelse på enhver person under 18 år, hvis arbejdskontrakt eller ansættelsesforhold er defineret i den gældende lovgivning i en medlemsstat, jf. Direktivets art. 2(1). Formålet med dette direktiv er at sikre, at børn under 15 år ikke anvendes som arbejdskraft og samtidig sørge for, at arbejdsgiverne sikrer, at den mindreårige har arbejdsbetingelser, som passer til dennes alder, jf. Direktivets art. 1.
Mindreårige, der skriver kontrakt med en klub, vil således som udgangspunkt være omfattet af Direktivet.
Der gælder dog en særlig bestemmelse i Direktivets art. 5, som lyder:
”1. Børn må kun antages til at optræde i aktiviteter af kulturel eller kunstnerisk art, sportsarrangementer eller reklameforanstaltninger, hvis der forud indhentes en tilladelse hertil, som udstedes af den kompetente myndighed i de enkelte tilfælde.
2. Medlemsstaterne fastsætter ved lov eller administrative bestemmelser betingelserne for børns arbejde i de stk. 1 nævnte tilfælde og betingelserne for denne forhåndstilladelse, for så vidt aktiviteterne:
i) ikke vil kunne skade børnenes sikkerhed, sundhed eller udvikling ,og
ii) ikke er af en sådan art, at det kan gå ud over deres skolegang, deres deltagelse i erhvervsorienterings- eller erhvervsuddannelsesprogrammer, der er godkendt af den kompetente myndighed, eller deres mulighed for at få udbytte af den modtagne undervisning.”
Som udgangspunkt kan mindreårige under 15 år således deltage i professionelle sportsbegivenheder, såfremt de har fået en forhåndsgodkendelse hertil. På denne baggrund er Direktivet derfor også kun delvist anvendeligt på mindreårige i sport. Dette understreges også af EU-Kommissionen, som i tillægget til ”Hvidbog om idræt” skriver:
”There are indications that the practical enforcement of the Directive is only partial with regard to minors in sport. This problem needs to be studied and addressed.”
Den eksisterende EU-lovgivning på området findes derfor kun at finde delvist anvendelse på mindreårige i sport. Selvom EU-Kommissionens ”Hvidbog om idræt” ikke er et juridisk bindende dokument for medlemsstaterne, vil dokumentet alligevel blive gennemgået umiddelbart nedenfor, da det blandt andet forholder sig til mindreåriges beskyttelse i sport.
Hvidbog om idræt
”Hvidbog om idræt” blev offentliggjort af EU-Kommissionen i 2007. Dokumentets formål er blandt andet at opstille strategiske mål for idrættens rolle i EU, at rejse debat om bestemte spørgsmål samt at øge befolkningens bevidsthed om de behov og særlige forhold, der kendetegner sektoren . ”Hvidbog om idræt” behandler tre temaer; sportens rolle i samfundet, idrættens økonomiske aspekter samt idrættens organisering.
Under temaet ”Idrættens organisering” indeholder ”Hvidbog om idræt” i punkt 4.5 et særskilt afsnit vedrørende beskyttelsen af mindreårige. Af afsnittet fremgår det, at udnyttelsen af unge spillere stadig er et problem , hvorefter eksemplet med unge spillere, der efterlades i et fremmet land fremhæves. ”Hvidbog om idræt” slår samtidig fast, at disse eksempler ikke er omfattet af begrebet menneskehandel, men at situationer som disse stadig er uacceptable.
Kommissionen fastslår desuden i afsnittet, at man også i fremtiden særligt vil overvåge gennemførelsen af Rådets direktiv 94/33/EF (1994) om beskyttelse af unge på arbejdspladsen.
I Europa findes lovgivningen på dette område dog først og fremmest i den nationale lovgivning. Det vil umiddelbart nedenfor blive gennemgået, hvad der gælder Danmark. Det vil derfor ikke kunne sluttes, at dette også gælder i andre medlemslande.
Nationalt
Mange af reglerne vedrørende mindreåriges arbejde i Danmark kan udledes af Bekendtgørelsen om unges arbejde . Af Bekendtgørelsens § 1 fremgår det, at:
”Bekendtgørelsen omfatter beskæftigelse af unge under 18 år ved arbejde for en arbejdsgiver, jf. lov om arbejdsmiljø § 59, herunder arbejde i arbejdsgiverens private husholdning og arbejde i familievirksomheder, dvs. arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, der hører til husstanden.”
Bekendtgørelsen har flere ligheder med Direktivet og ligger således også op til at de arbejdsopgaver, der udføres af den mindreårige, er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Udgangspunktet for børn mellem 13 og 15 år er, at de ikke må arbejde, jf. Bekendtgørelsens § 29. Der følger dog en række undtagelser hertil. En af undtagelserne findes i Bekendtgørelsens § 43 og lyder:
”Unge, som er fyldt 13 år, må medvirke ved kulturelle eller lignende aktiviteter, hvis det ikke er til fare for deres sikkerhed eller sundhed. Der skal tages særlig hensyn til den unges alder, helbredstilstand, udvikling og skolegang.”.
Sport er omfattet af denne bestemmelse, eftersom det omfattes af begrebet ”kulturelle eller lignende aktiviteter”. Mindreårige mellem 13 og 15 år må således gerne deltage i professionel fodbold, så længe der tages hensyn til de i § 43 nævnte kriterier.
Såfremt den mindreårige er under 13 år, kan der ligeledes opnås tilladelse til at deltage i sportsaktiviteter. Dette kræver dog, at der i hver enkelt sag ansøges herom. Det er politiet, der meddeleler tilladelse i henhold til fremsendte ansøgning, jf. Bekendtgørelsens § 44. I vurderingen af om tilladelsen skal gives, lægges der blandt andet vægt på barnets alder, helbredstilstand, dets skolegang, hyppigheden af barnets medvirken og engagementets varighed, jf. Bekendtgørelsens § 44, stk. 2.
Såfremt den mindreårige er mellem 15 og 18 år, er den mindreårige ikke længere omfattet af undervisningspligten, hvorfor der gælder andre regler for denne aldersgruppe. Arbejdstiden for disse unge må ikke overstige, hvad der er sædvanligt for voksne i samme branche og må ikke overstige 8 timer om dagen og 40 timer om ugen, jf. Bekendtgørelsens § 17. Dette udgør dog ikke et problem for professionelle fodboldspillere, da disses arbejdstid er væsentligt lavere. Denne aldersgruppe har dog krav på en sammenhængende hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet. Dette indebærer, at mindreårige i denne aldersgruppe ikke kan pålægges at træne tidligt om morgenen efter at have spillet kamp om aftenen.
Delkonklusion
I Børnekonventionen fastslås det, at en mindreårige er ethvert menneske under 18 år.
Børnekonventionen indeholder en ret for mindreårige om ikke at blive økonomisk udnyttet. Den omtalte situation hvor mellemmænd tager unge væk fra deres nærmiljøer og til Europa og herefter efterlader dem vil derfor være omfattet af denne bestemmelse. Minimumsaldersgrænser kan være egnede til at beskytte mindreårige, og meget af mindreåriges beskyttelse på sportsområdet kan udledes af artiklerne 31 og 32 omhandlende henholdsvis hvile og fritid, og at den mindreåriges arbejde ikke må skade barnets uddannelse eller helbred.
Mindreårige er således beskyttet af international lovgivning for så vidt angår ret til hvile og fritid samt at barnets uddannelse og helbred altid skal prioriteres højest. Som Siri Farstad påpeger er der i international lovgivning ikke en egentlig bestemmelse vedrørende mindreårige og intensiv træning.
Farstad mener, at en konkret bestemmelse om mindreåriges intensive træning i Børnekonventionen vil forbedre mindreåriges beskyttelse markant. Siri Farstad forventer dog ikke, at en sådan regel implementeres foreløbigt:
”As long as it is assumed that early organised intensive training is necessary to achieve good results, it is difficult to see that an age limit for engaging in organised intensive training will be introduced. However, 100 years ago it was also unthinkable that labour law aimed at preventing children from working at a too early age would ever exist.”