Analyse af: Den unge soldats lidelser
Novellen ”Den unge soldats lidelser” af Caspar Colling Nielsen fra 2012. Den omhandler en ung soldat, der fortæller om sine erfaringer, da han ser tilbage på en krig, som han engang var med i. Han fortæller sin historie fra start til slut.
I starten af novellen fortæller han, at han inden krigen havde set en dokumentarfilm om anden verdenskrig, hvor en amerikansk soldat fortalte sin historie om krig, selvforsvar og frygt. Jeg-fortælleren skriver: ”JEG VILLE ØNSKE, jeg var den soldat. Jeg ville ønske, jeg kunne fortælle den samme historie, men min er ikke sådan”, (side 58). Da soldaten fortæller om sine egne krigsoplevelser, fortæller han, at han under krigen ofte var med til at udrydde flere landsbyer, voldtage kvinder og døtre, korskvæste flere mænd, brænde hele byer ned og skyde og stikke folk ihjel. ”Vi indtog landsbyer. I starten lod vi, som om at vi bare flyttede dem andre steder hen, at folk ikke havde noget at frygte, at vi var en slags politi, som skulle evakuere dem. Jeg havde skægstubbe dengang, og mit hår var kort. I virkeligheden sendte vi mændene i koncentrationslejre. Kvinderne og børnene lod vi flygte”, (side 60).
Da de civile begyndte at skyde på soldaterne, gik der ikke længe, før soldaterne havde dræbt alle modstandere – hvilket var kedeligt i længden. Derfor gik der ikke længe, før at soldaterne begyndte at voldtage og torturere deres ofre. De tvang mændene til at se på soldaterne voldtog deres koner og døtre. Deres mål var, at forlænge tidsrummet mellem liv og død, så ofrene blev pint og knust inden de gik døden i møde.
Soldaten havde svært ved at indfinde sig igen, da han kom hjem. Han kom tilbage til det normale hverdagsliv og bar det almindelige patetiske tøj, som alle andre: en t-shirt med et bandnavn. Dét, at skulle handle råvarer osv. ind, leve et normalt liv, gav ikke længere den mindste smule mening for soldaten – derfor tager han tilbage til én af de landsbyer de havde smadret mest, brændt og ødelagt.
Den unge soldat beslutter sig for, at lave en base og derfor tager han sig et år om at bygge en hule, som går ned under jorden, så han kan ligge i fred og ro.
Èn aften sidder soldaten med sit bål og får besøg, det er en ung mand, der ser ud til, at genkende soldaten. Han er en af de få overlevende, der er kommet for at få sin hævn over soldaten. Han dræber ham langsomt og torturerer ham – præcis som soldaten gjorde med sine ofre under krigen. Manden gør døden pinefuld og tager sig en hel nat om det. Soldaten skriver ”Jeg smilede, men kunne heller ikke andet uden ansigtshud. Han gjorde alt rigtigt, dette menneske. Han var en ung kunstner” , (side 64).
”Den unge soldats lidelser” kan inddeles i 3 afsnit:
1: Indledning (før krigen)
2: Midten (under krigen – vendepunktet)
3: Slutning (efter krigen)
Før krigen:
Novellen starter med i en handling, in medias res, da vi starter med at høre om soldatens frygt og angst.
Det er tydeligt, at novellen har en jeg-fortæller, som er den unge soldat. Inden han tager ned til krigen, så hører vi, at han allerede har set en film om en amerikansk soldat fra anden verdenskrig og vi hører om hans tanker. Han er tydeligvis nervøs, inden han skal i krig. Han starter teksten ud med, at vise sin angst og frygt for at blive dræbt: ”Jeg kunne påstå, at det var angsten, der drev os. At det var frygten for selv at blive dræbt, der fik os til at handle, som vi gjorde. Men det var det ikke. De råbte det til os, vores egne, i starten: ”skyd, det er os eller dem!”, (side 58).
Fortælleteknik og hjælpemidler:
Den tydelige jeg-fortæller fremgår og fortællerens indre synsvinkel, ses flere steder i novellen:
” Jeg havde lyst til at dræbe dem allerede da. Jeg havde geværet. Jeg skulle blot trykke let på aftrækkeren. Jeg havde lyst til at se, hvordan det så ud, når en person døde, (side 60)”.
”Der skete noget allerede, da jeg fik min uniform, mit gevær, støvlerne og kniven. Dér skete der noget, tror jeg. Jeg husker den dag, de gav mig mit udstyr, og jeg husker, at jeg tog det på. Det er et af mine tydeligste minder fra krigen”, (side 60).
Indre synsvinkel vil også sige, at man til tider kan følge med i jeg-fortællerens tanker og overvejelser. ”Det var et chok, et adrenalinrush. Det var den bedste følelse, jeg har haft i mit liv” (side 60). Denne synsvinkel gør, at læseren kan lade sig rive endnu mere med, da der er flere detaljer, der gør historien mere virkelig og troværdig. Den bliver barsk, da han fortæller sine forfærdelige gerninger detaljeret. ”Vi satte ild til husene og ventede udenfor på, at de kom ud, så skød vi dem. der var ild i dem, når vi skød dem. det var et chok, et adrenalinrush. det var den bedste følelse, jeg har haft i mit liv”, (side 60).
Forfatteren benytter hjælpemidlet bagudsyn, da novellen er skrevet i jeg-fortæller datid. Dette vil sige, at der bliver fortalt om nogen hændelser, efter at de er sket. Hvilket vil sige, at man ser tilbage på noget. ”I DAG VILLE JEG ØNSKE, at det forholdt sig anderledes” (side 62), ”Jeg var en af de værste”, (side 62). Soldaten kan selv se, at det var forkert, det han gjorde – men det blev hans hverdag, hans liv og han endte med at elske det. Når man benytter bagudsyn i en tekst, så er det tydeligt at se udviklingen af en person gennem historien. Soldaten starter med at være angst og bange for at blive dræbt i krigen, men senere ender han med at blive den værste.
Under krigen – vendepunktet:
Dette afsnit handler særligt om soldaten i krig. Han fortæller om alle sine forfærdelige og barske gerninger. Midten af novellen er det vigtige i historien, der er her, at udviklingen opstår. De civile begynder at gøre modstand, så derfor bliver soldaterne endnu mere brutale. De begynder nu også at torturere. ”… pludseligt begyndte de at skyde på os. Det var næsten for godt til at være sandt. Det var nu. Det var os eller dem”, (side 60). Dette var næsten det øjeblik soldaterne havde ventet på, nu havde de endelig en grund til at gå helt amok og evakuere alt det, som de havde lyst til. ”Vi brændte husene ned. Vi skød alle. Vi dræbte dem med kniv. Det var et chok, et adrenalinmrush. Det var den bedste følelse jeg har haft i mit liv”, (side 60). Soldaten beskriver det som om, at ”endelig” kunne de gå helt amok og nu var der ingen grænser. Dette er klart et point of no return. Det er netop nu, at soldaten på inden måde har mulighed for, at leve et fuldstændigt normalt liv, og vende tilbage til ganske normale hverdage. Disse groteske handlinger vil altid blive husket.
Efter krigen:
Da krigen er slut barberer soldaten sit skæg, klipper sit hår og tager hjem. Han kan ikke leve et normalt liv igen og har svært ved at vænne sig ved de normale omgivelser. Han lader derfor skægget og håret gro og tager tilbage til en af de byer de ødelagde mest.
Soldatens beslutning gør, at spændingen i historien stiger endnu en gang. Da han sidder ved sit lille bål og får besøg af en overlevende mand, der ville have sin hævn. Manden kan genkende soldaten ansigtstræk, dræber ham langsomt, torturerer ham – præcis som soldaten gjorde med sine ofre under krigen. Manden gør døden pinefuld og tager sig en hel nat om det. ”Han spiste en del af mit lår, tilberedte den som en bøf, mens han svor at dræbe alle dem, jeg holdt af”, (side 64). Soldaten smilede med sit ansigt uden hud og synes, at manden var en ung kunster.
Dette er novellens klimaks, der også er højdepunktet og løsningen i en historie. Den unge soldat bliver slået ihjel af en af de overlevende fra krigen. Dette vil sige, novellen ikke er helt så realistisk, som vi troede indtil slutningen. Når man har læst soldatens historie finder man ud af, at han, jeg-fortælleren, har været død mens fortællingen har stået på.
Denne novelle viser tydeligt, hvad krig kan gøre ved folk. Hvilket udvikling krig kan få folk til at gå i gennem.
Efter soldatens historie er op står et tydeligt tegn. Der er altid konsekvenser ved ens handlinger og man ligger som man selv har redt. Hvilket også viser sig her, da soldatens fortid indhenter ham senere, selvom han ville leve på sin egen lille base i fred og ro.
Den unge soldat starter med at være skrøbelig og bange for at blive dræbt i krigen, hvor i mod han senere bliver til den han selv frygter. Hans mænd og chefer vidste, at han var i stand til at udføre en hver opgave efter hans udvikling. ”Hvem bekymrer sig for, om støvlerne er pudsede og håret klippet, hvis man kan udføre en ordre? Jeg kunne udføre en ordre. Mine overordnede vidste det”, (side 60), han er kort sagt, blevet til en dræbermaskine, der ikke har nogen grænser. Han er kold og kynisk. Han gør nogle vilde ting, hvor han blandt andet skyder en kvinde der trygler ham. ”VI KØRTE IND i en by. en gammel kone tiggede og bad os om ikke at dræbe nogen. Jeg skød hende i panden. Hun sank sammen som en sæk kartofler. Hun holdt op med at leve midt i en sætning”, (side 60), dette viser hvor ligeglad, kold og brutal han er.
Uniformens betydning for soldaten:
Soldaten ændrer sig gennem novellen i takt med, at han får sin uniform på. Uniformen gør noget helt specielt ved ham, som han kommer til at elske. Han ender med ikke, at kunne give slip på den. Den former sig efter hans krop, hvilket også vil sige, at den former og danner soldaten som person. Den gør ham til et koldt og kynisk menneske. ”Der skete noget allerede, da jeg fik min uniform, mit gevær, støvlerne og kniven. Dér skete der noget, tror jeg. Jeg husker den dag, de gav mig mit udstyr, og jeg husker, at jeg tog det på. Det er et af mine tydeligste minder fra krigen” (side 60). Dette er begyndelsen og inden alle gerningerne fandt sted. Men stadig et skridt tættere på, da han allerede bærer uniformen.
Han har nu vænnet sig til uniformen, han bærer den over alt i krigen. ”Der skete igen noget langt senere, da uniformen var blevet slidt og formet efter min krop. Da det for længst udtørrede blod havde stivnet stoffet her og der. Efter at kniven var tørret ren flere gange i buksebenet, og geværet var blevet en del af mig, en naturlig forlængelse af min krop”, (side 60). Soldaten elsker sin uniform. Den er på dette tidspunkt blevet slidt og formet efter hans krop. Soldaten der bærer sin nærmest skræddersyet uniform, bliver mere og mere kold og ligeglad i takt med at krigen fortsætter og de civile begynder at gøre modstand.
Soldaten tager uniformen af og vender hjem til sit hverdagsliv. ”Jeg købte mælk og yoghurt i mit tøj, stod i kø, ventede. Til sidst kunne jeg ikke vente længere. Jeg lod igen skægget stå og håret gro. Jeg tog ray-Ban-solbrillerne på igen. Jeg tog tilbage” (side 64). Soldaten kunne ikke vænne sig til det normale liv, så ray-Ban-solbrillerne og uniformen skulle på igen, håret og skægget skulle gro, hvilket også viser, hvilken hård facade han tager på igen, inden han tager tilbage.
Krigen har forandret den unge soldats liv for altid. Soldaten startede med at være menneskelig og frygte ting. Da han får uniformen på og vænner sig til den, så bliver der skabt et umenneskeligt uhyre, som alle folk frygter.
Det er tydeligt i denne novelle, at forfatteren, Caspar Colling, sætter krigslivet i kontrast med det normale hverdagsliv.
Det normale hverdags liv, der venter man, står i kø og viser almen høflighed og respekt. Hvorimod i krigsverdenen, der hører vi, at soldaten gør hvad der passer ham, skyder en gammel kone, mens hun taler til ham, brænder folks huse og voltager andre mænds koner og børn, hvilket både er respektløs, brutal og uhøfligt. Disse to verdner er modsætninger, hvor man tydeligt ser antagonismerne, kaos og kosmos.
Caspar Colling benytter et meget kreativt sprog, da han vælger at sammensætte sine egne ord: ”grinende-i-jord-tænder”, (side 64), ”i-fred-under-jorden-hule”, (side 64), og ”hår-op-af-jord-stikkende” (side 64), ”blæren-af-tis-fyldt”, (side 62). Ordene er nemme at forstå og betyder det der står. De er med til at give novellen en bestemt stemning. De hjemmelavede og sammensatte ord bliver brugt i grimme situationer, men de er med til at gøre situationen mildere og meget mere poetisk. Udover forfatterens sammensatte ord, så er sproget letlæseligt og generelt et hverdagssprog. Man kan sige, at forfatteren benytter metaforer. Da hans udseende hænger sammen med, hvilket liv han vil leve. Han lader både skæg og hår gro, når han skal være soldat. Udover det tager han sine så ray-Ban-solbriller og uniform på. Når han så skal hjem til det normale liv, så klipper barberer han sig og tager solbrillerne og uniformen af. ”Jeg lod igen skægget stå og håret gro. Jeg tog ray-Ban-solbrillerne på igen”, (side 64). Dette er en metafor for, at han tager tilbage.
Tema og budskab:
Efter at have læst denne novelle om krig, kan man se, at krig kan få det værste frem i mennesker.
Når man er i krig og pressede situationer, så er mennesket i stand til at gøre hvad som helst, for at overleve. Hvis det ikke er for at overleve, så er det ofte for at opnå magt eller respekt. I visse tilfælde udnytter man sin daværende magt og gør nogen gerninger, fordi man kan og har mulighed for det, ofte uden grund, “En gammel kone tiggede og bad os om ikke at dræbe nogen. Jeg skød hende i panden. Hun sank sammen som en sæk kartofler. Hun holdt op med at leve midt i en sætning”, (side 62). Der var ingen grund til at skyde damen, hun var gammel og gør ikke den store forskel. Det er ikke hende der skyder tilbage på soldaterne.
”Mere vil have mere”, hvis man opnår magt, hvis man ofte have mere. Hvis man har mange penge, bliver man grådigere og vil have flere. I dette tilfælde er soldaten en god soldat for sit land. Men han bliver begærlig og vil have mere magt, anerkendelse og respekt. Han vil have, at folk frygter ham og er bange for ham, hvilket lykkedes. Han torturerer, brænder og voldtager, selvom der ikke er en grund til det. Han kan ikke få nok. Han begynder at elske det, at tage andre folks liv. Krig forandre mennesker for altid. ”Vi brændte husene ned. Vi skød alle. Vi dræbte dem med kniv. det var så vidunderligt det hele”, (side 60). Det er umuligt for soldaten, at leve en ganske normalt liv nu, hvis han elsker at tage andre menneskers liv fra dem. Selvom soldaten smider uniformen, klipper håret, barberer skægget og tager solbrillerne af, så vil han stadig være soldat. Soldater- og krigslivet er en del af ham. Uniformen har skabt og formet ham, efter en krig, kan en soldat ikke glemme det og ligge det bag sig. Han har oplevet de forfærdeligste ting – som er vidunderlige, ifølge ham selv. Men dette kan ikke glemmes eller laves om. Sket er sket og én gang soldat, altid soldat.