I denne opgave ønskes der at give en karakteristik af osmanner riget med fokus på opstandelsen til nedlæggelsen. I forlængelse af denne opgave forsøges der at ekspansions tiden undersøges, højdepunktet og relationer til andre lande. Desuden vil der lægges fokus på at belyse årsagen til osmanner rigets nedgang. I indledningen startes der med at give et resume af Osmanner rigets forhistorie, derfor gives der i dybere forklaring på opstandelsen til nedgangen således at denne forklaring kan være med til at skabe en forståelse for læseren.
Forside: Begrebet ”tyrker” bliver for første gang nævnt tilbage til 550 e.Kr. i kinesiske kilder. Man ved, at de var deltagende i et løst organiseret samarbejde mellem nogle nomade-stammer. I 500-tallet skilte disse stammer sig ad og der kom to grupper. De som boede i den østlige del, omkring Orkkon-dalen ved den sydlige ende af Bajkalsøen og de vestlige som boede omkring Altai bjergene. Senere i tiden blev dem der boede i den vestlige del benævnt som tyrker og dem der boede i den østlige del kaldt mongoler .
Pga. krige, overgræsninger og klimaændringer blev nomadefolket sommetider nødt til at flytte væk fra central Asien. Tyrkerne drog lidt efter lidt vestpå og blandede sig med de kaukasiske folk og fik en mere europæisk udseende. Mongolerne derimod drog østpå og blandende sig med kineserne, og fik efterhånden flere kinesiske træk. Det tyrkisk nomade folk rykkede længere vest på, tæt mod Turan. Omkring floden Amu Darja mødtes to kulturer, den tyrkiske nomade stamme og den Iranske muslimske civilisation. De tidlige tyrkiske nomade stammer bosatte sig omkring Amu Darja floden sammen med den Iranske civilisation og boede der fra år 900 frem til 1300-tallet . De påvirkede hinanden militært, handelsmæssigt og religiøst. Flere nomade folk begyndte at yde militær støtte til den iranske hær og de blev dermed betegnet som mamlukker .
Selsjukkerne var nogle tyrkiske-nomade folk der overtog magten i Khorasan i den nordlige Iran. I 1055 indtog de Bagdad og riget blev dermed udvidet. Med overtagelsen af Bagdad udfordrede de Kaliffen til at gøre modstand, i stedet valgte kaliffen at gøre selsjukkerne til eneherskere. Det var i denne tid første gang tyrkere skulle styre et land. De konverterede til islam og blev dermed forkæmpere for islam (Gazier).
Slaget i Manzikert i 1071 var en stor krig mellem kejseren for Byzans og selsjukkerne. Selsjukkerne med deres mobile og bue bevæbnede ryttere gav den byzantinske hær en ydmygende nederlag. Efterfølgende fangede de den Byzantiske kejser og der blev stillet krav om skat til gengæld for hans løsladelse. Da han kom til Konstantinopel, fik han stukket øjnene ud med glødende jern og døde af det. Det var et stort nederlag for Det byzantinske rige og det medførte, at flere tyrkiske nomadestammer invaderede landet og det viste sig at de forblev der.
I 1241 blev rum-selsjukkerne standset af den centralasiatiske nomade stamme med Djengis Khan i spidsen. Selsjukkerne gik i opløsning og der kom flere små tyrkiske stammer der kæmpede som Gazier. I 1276 gik det helt galt, da de tyrkiske stammer blev jaget bort fra selsjukkisk hovedstad Konya. Senere dannede de stammer som var resterne af selsjukkerne .
Osmanner rigets Opstandelse:
Osman den første (1258-1326) var grundlæggeren af Det Osmanniske Rige. Han arvede titlen bey fra hans far Ertugrul bey. Osman var en khan for et lille høvdingerige, som var resterne af selsjukkerne der boede i den nordvestlige Anatolien. Denne høvdinge rige var meget kampberedte og kaldte sig selv Gazier . Osmans høvdingerige kom fra det vestlige og bestod af tyrkiske nomader. I 1301 besejrede Osman den byzantinske hær. Denne sejr var meget stort for dem og det blev hørt mange steder. Osman blev derefter antaget som Gazien frem for alle .
Osmannerne var meget strategiske og udnyttede denne besættelse klogt. I stedet for at drive de kristne folk væk, beholdt de den styring der før hen var og lod befolkningen bo der. Osmannerne gav den forsømte rige orden, stabilitet og økonomi vækst. Den store sejr tiltrak også mange andre troskæmpere fra andre områder. Det var et vigtigt faktum for Osmannerne at det var troskæmpere, da den byzantinske hær forinden blev splittet pga. religiøse årsager . Efter denne sejr blev Osmanner anset som en respekteret rige og blev dermed hørt verden over.
Riget blev større, rykkede længere vestpå og nåede til Bursa tæt ved Bosporosstrædet som forblev deres hovedstad. Der var ikke langt fra Bursa og til havet, som skilte Asien og Europa. I 1345 kom Osmannerne frem til Dardanellastrædet. Det tog dem ikke mere end et par år, at erobre Gallipoli og Adrianopel , som var hovedstaden før erobringen af Konstantinopel (Istanbul). Erobringen af disse to territorier gav indledning til flere erobringer. De startede med at erobre Balkan strædet som bestod af lande som Grækenland, Makedonien, Serbien, Bosnien, Albanien og Bulgarien. Balkan var et rige med dårlige indbyrdes samarbejde.
Da Osmannerne besejrede den Balkanske rige skulle befolkningen adlyde Osmannerne. De ville dermed blive belønnet med jord, men til gengæld skulle de yde militær støtte og sende deres sønner til militæret. Det meste af det lokale styre beholdt også deres pladser i styringen. Der blev også registreret navne og værdier, der skulle betales skat af, dermed oprettede den nye Sultan Bayazid I en velfungerende stat.
Bayazid I (ca.1360-1403) var en sultan, der blev kaldt ”torden kilden”. Han regerede fra (1389-1402). Bayazid havde nogle udenrigspolitiske mål som han bekendtgjorde efter overtagelsen af det meste af Balkan området. Overfor en forsamling af europæisk ambassadører i sit hovedsæde i Adrianopel bekendtgjorde han sit mål. Hans første mål var, at erobre det østromerske riges hovedstad, Konstantinopel. Derefter ville han erobre Wien, byen som han betragtede som den nye hovedstad for Romerne. Til sidst ville han erobre den vestromerske riges gamle hovedstad Rom. Bayazids drøm gik ud på at oprette et universelt rige. En klassisk drøm mange andre riger prøvede at opnå tidligere.
I 1398 belejrede Bayazid Konstantinopel. Men blev tvunget til at afbryde belejringen, for de blev angrebet af centralasiatiske nomade stammer med den store khan Timur Lenk (1336-1405) som leder. Timur Lenk besejrede Bayazids hær i 1402 hvor de ydmygende nederlagde den meget kendte janitshar korpset. Timur tog Bayazid til fange og tog ham med rundt mens han beholdt ham i et bur. Med Timur Lenks pludselige død i 1405 faldt hans rige fra hinanden . Efter Timurs død begyndte Osmannerne igen og genvinde de tabte områder og den store rige begyndte at genoprette den svækkede magt.
Ekspansions tid:
Mehmed II Fatih også kaldet ”Erobreren”, søn af Murat II var den der opfyldte sin egen og Osman Ghazi’s drøm. Mehmed som havde en græsk mor og tyrkisk far havde et stort kendskab til græsk kultur. Han var desuden kun 21 år da han besejrede Konstantinopel. Han erobrede Konstantinopel d. 29. maj 1453 efter 7 ugers belejring.
Han besejrede også mange Balkan områder. I 1449 nåede han helt frem til Donau området. Det var et stort skridt for osmannerne da de nu havde magten det territorium der bandt Asien og Europa. Overtagelsen af Konstantinopel var dermed også afslutningen på det østromerske rige og begyndelsen på Osmanner rigets ekspansion .
Efter Mehmed II kom Selim I og overtog magten. Med Selim’s indtrædelse blev det til mange sejre for Osmannerne, men det var også en dyr tid for dem. Selim startede med at besejre Syrien og Ægypten som mamlukker ligefrem overgav til Selim. Derudover blev der besejret store arabiske områder og hellige steder som Mekka og Medina blev underlagt. Besejringen af Ægypten havde en betydelig rolle da Osmannerne kunne stå for trafikken i det indiske Hav. Det gav dem stor prestige at besejre Mekka og Medina, da Osmannerne nu blev anset for at være muslimernes beskytter. Samtidig var det islams regler der var gældende inden for rigets rammer derefter.
Højdepunkt:
Sultan Suleiman I, den Store, Prægtig, den lovgivende og søn af Selim overtog styringen i 1520. Han startede med at besejre Beograd allerede et år senere. Beograd var en ungarsk rige der var porten til Centraleuropa. I 1522 besejrede han fredeligt Rhodos området som var et vigtigt handelsstræde der blev ledet af johanniterne . Osmannerne gik senere øst på og i 1533 belejrede de Bagdad. Krigen varede frem til 1555, hvor der til sidst fredeligt blev afgjort at Bagdad blev Tyrkisk. Tunis og Libyen blev også erobret i 1535 som ligeledes var en vigtig handelsflåde.
I 1560´erne bestod riget af Balkan og hele den arabisk talende verden. Osmanner riget havde sin største udstrækning omkring 1560’erne. Riget nåede fra Ungarn til det Indiske ocean og Irak til Algeriet. I slutningen af 1600 tallet havde osmannerne skabt et verdensrige fra det vestlige Middelhav til Iran og fra Ukraine til Yemen .
Da Suleiman døde i 1566 mente mange at det var starten på enden. Men Osmanner riget formåede da alligevel at bevare sit rige i over hundrede år. I krige fra 1578-1590 overtog de styringen af Sortehavet, Det kapiske hav, Mesopotamien og de vestlige dele af Iran fra perserne.
Rigets styreform:
Det der kendetegner Osmanner rigets styreform, er at det var en central styring. Sultanen var sharias beskytter og enevældig hersker over riget. Under ham havde han vesirer der var medlemmer af rådet. Islam spillede en stor rolle i Osmanner rigets styreform. Religionen havde også en stor indflydelse på styringen. Det var religionen der satte rammerne for livsførelsen, og repræsenterede lovene og værdierne. Statsstrukturen var gennemtænkt på forhånd og der var en harmonisk og bunden forhold mellem sultanen, militæret og folket. Det mest afgørende der lå i succesen var at der var godt uddanne soldater. Disse soldater brændte for at gå i krig af religiøse årsager, dermed blev de også belønnet med jord .
Imperiet spillede en stor økonomisk og politisk rolle i verden og havde den største, stærkeste sø og militærmagt i både det østlige Middelhav og Rødehavet. Sultanen var lige fra begyndelsen af 1300- tallet enevældig, og havde i princippet al ejendomsretten i riget . Han bliver derfor i denne periode betragtet som beskytter for den islamiske verden.
Osmanner riget var delt op i 2 klasser i samfundet, henholdsvis den beskyttende klasse og den beskyttede klasse. Den beskyttende klasse bestod af hæren ledet af sadr i azam som havde enerådig magt efter den første osmanniske periode, som også havde et antal andre vesirer under sig. Han styrede hæren under sultanens navn. Herefter fulgte imamer, embedsmænd og andre der var ansat i staten. Enhver muslim hvad enten var født eller konverteret til islam, kunne med de rigtige kvalifikationer blive en del af denne klasse .
Med den beskyttede klasse menes der hele befolkningen, uanset hvilken tro man er tilhænger af. Samfundet er desuden delt op i de såkaldte milel (folket), som er religiøse minoritets grupperinger f.eks. den jødiske, den ortodoks kristne, der hver fik sin frihed til at bevæge sig indenfor egne religiøse love. Det er en af styrets store stoltheder, at så mange forskellige slags mennesker og kulturer gennem århundreder kunne leve fredeligt side om side. Denne retnings linje gjorde at selveste byzantinske folk foretrak dem i stedet for et undertrykkende rige, der var ved at falde sammen.
Jøderne udgjorde en betydelig del af befolkningen i byerne, som efter 1400-tallet var fordrevet fra Spanien. De slog sig ned på Balkan. Deres håndværksmæssige færdigheder, som bl.a. var guldsmede, tekstil handlere, våbenmagere m.m. Deres gode handelsrelationer til Vesteuropa gjorde dem højst værdsat af Osmannerne. De stod for handel med våben, smykker og finere tekstil .
Relationer til andre lande:
Som tidliger nævnt havde Osmannerne en stor ekspansion i de arabiske lande. Selvom riget blev anset for at være islam’s beskytter var der alligvel mange problemer mellem riget og araberne. Det var dog mere politisk end religiøst – og det handlede først og fremmest om magten over ressourcer, værdier og territorier. Med erobringer af Ægypten og Syrien banede riget vej til styringen af vigtige handelsruter . De fik nemlig kontrollen over handelsruter til Indien. Hellige byer som Mekka og Medina blev også underlagt og det gav dem stor prestige og besætte disse områder. De blev nemlig derefter betragtet som islams bestykker.
I 1919 efter 1 verdens kom der en britisk missionær og forfatter ved navn T.E. Lawrence også kaldet Lawrence of Arabia. Lawrence kom i kontakt med den arabiske fyrste Husein Ibn Ali og fik ham overbevist om at det var bedst for araberne at de var uafhængingt og sku løsrive sig fra Osmannerne. Hussein gik med på denne ide og i 1916 gjorde Hussein oprør mod Osmannernes overherrer. Sammen med Husseins to sønner regulerede Lawrence en budienhær som medvirkede til Osmannernes nederlag. Men alligevel trak Lawrence sig skuffende tilbage efter Osmanner riget faldt sammen.
Osmanner riget og Safaviderne var to meget store riger der i mange år lo tæt op ad hinanden. De har flere gange været i krig med hinanden dels pga. handelsmæssige oversager men senere af religiøse. Den religiøse konflikt mellem Sunni og shia muslimer. Et slag i Chaldiran i 1514 medførte dog til en sejr for Osmanner der senere fik kontrollen hele anatolien, og den nordlige del af Mesopotamien.
Nedgang:
Det begynder lige så stille at gå ned ad bakke for Osmanner riget efter at imperiets vigtige indtægtskilder svigter, og da bl.a. militærmagten svækkes. Riget afhænger af bl.a. ekspansionspolitik og skatteindtægter. Erobringer af nye områder forsyner statskassen med afgørende indtægter. Imperiets geografiske placering gjorde det til et centrum for verdenshandlen mellem øst og vest . Riget kunne på baggrund af dets geografiske placering indtjene store summer på toldindtægter, især fra Europa. Der er gjort mange forsøg på at forklare årsagerne til Osmanner rigets svækkelse. I samtidens tyrkiske overklasse mente man, at det skyldtes et moralsk forfald. I nutiden kan man se det fra andre perspektiver. Man kan fremhæve, at riget måske ikke blev så meget svagere, men de andre europæiske lande derimod blev stærkere. Det skyldtes bl.a. den ændring af verdenshandelen, som skete på baggrund af teknologisk og industriel udvikling i Europa .
I 1880 bliver statsapparatet forsynet af fremmede, af folk som ikke er af tyrkisk afstamning og som ikke har den samme tro. Disse får andre interesser end statens i takt med at statsmagten i riget bliver svækket og ikke kan udøve kontrollen. De fremmede embedsmænd er heller ikke opdraget med forståelsen og loyaliteten i den osmanniske politiske tankegang, som tidligere er beskrevet. Disse embedsmænd kan dominere den osmanniske skæbne. Et vigtig styreapparat som skatteopkrævning bliver solgt for runde beløb og dette gør, at befolkningen bliver vrede, da der kommer private interesser ind i billedet, der forklare hvorfor riget begynder at falde fra hinanden. Derved svækkes staten, og fra dette vil andre interesser automatisk dukke op, hvilket netop er tilfældet for riget. Dette betegner meget vel rigets fald. Det politiske liv bliver præget af indre uro blandt osmanniske borgere, som klager over korruption, prisstigninger og uegnede embedsmænd. Afstanden mellem statsmagten og folket bliver herved større ved at borger interessen ikke længere varetages. Dette forårsager at folk prøver at komme udenom deres skattepligt. Staten begynder at gå i opløsning og der kommer flere små stater i stedet. Grunden til dette er at statsmagten ikke anses for at være stærkt nok til at varetage den borgerlige interesse.
Osmanner rigets administration er opbygget til at fungere uden nogen form for folkelig medvirken. Ved midten af 1880´erne bliver riget som før nævnt svækket, især på dets militær område. Man begynder at hente europæisk assistance, hvilket giver grundlag for store uroligheder blandt militæret. Dette betyder blandt andet at osmannerne har indre problemer med elite korpset, janitsharerne . De nægter nemlig at gå i krig under europæisk ledelse. Janitsharen bliver derfor afskaffet i 1826.
I 1880 bliver Osmanner riget betegnet som ”den syge mand” . I første verdenskrig bliver Osmannerne dødsdømt da de går i krig hvor de har Tyskerne som allierede. Derefter bliver der holdt en fredsaftale i 1920 med de øvrige lande og efter et par konflikter med Grækenland bliver Tyrkiet som det er nu.
Konklusion:
Jeg har i min opgave gjort rede for Osmanner rigets opstandelse, udvikling, ekspansion og højdepunkt. Efterfølgende har jeg beskrevet rigets nedgang og fald. Jeg har i min opgave desuden gået i dybden med rigets ekspansion frem til Suleiman den stores tid. Jeg har yderligere fortalt grundende til rigets fald. Dels var på grund af en dårlig uddannet sultan, de hævede skatterne og oplevede inflation dermed fulgte de heller ikke med i udviklingen af våben og militært udstyr. Deres naboer de to stormagter Persien og Det Tysk-romerske Kejserrige havde også en stor indflydelse på dem. Disse omstændigheder og deres medvirken i 1. verdenskrig sammen med Tyskland medførte Osmanner rigets fald og Tyrkiet fik den form, som den har i dag og blev en republik land 1923.
Litteraturliste
Internetsidder:
http://en.wikipedia.org/wiki/Ottoman_Empire
http://www.brunstad.org/eway/default.aspx?pid=279&trg=MainLeft_5796&MainPage_5822=5796:0:10,2318&MainLeft_5796=5010:34817::0:5790:8:::0:0
http://translate.google.dk/translate?js=y&prev=_t&hl=da&ie=UTF-8&layout=1&eotf=1&u=http%3A%2F%2Ftr.wikipedia.org%2Fwiki%2FAraplar&sl=tr&tl=en
http://translate.google.dk/translate?js=y&prev=_t&hl=da&ie=UTF-8&layout=1&eotf=1&u=http%3A%2F%2Fwww.baktabulum.com%2Fbiyografi%2F23441-lawrence-kimdir-lawrence-hayati-biyografisi.html&sl=en&tl=da
http://translate.google.dk/translate?hl=da&sl=tr&tl=en&u=http%3A%2F%2Fwww.enfal.de%2Fotarih64.htm
Bøger:
• Meeker, E. Michael : A nation of empire: University of California Press : 2002
• Mentz Jørgen: Krudtimperieme: Systime A/S: 1994
• Jeppesen Lene og Seeberg Peter: Mellem øst og verden: AKA-Print A/S: 1998
• Abdel A. Ayyad: Arab Nationalism and the Palestinians:PASSIA Publication: 1999
• De arabiske folks historie: Albert Hourani: Hardback: 1998
• Sørensen Mazanti Kjeld: Byzans – mellem sultan og pave: Forlaget Columbus: 2006