I 2007 udgiver den afghanske fødte forfatter, Khaled Hosseini, ”A Thousand Splendid Suns”. Det er en roman som skildre kvinderes syn på, den historie som Afghanistan har været præget af. Gennem Laila og Mariams øjne, ser man ud fra to forskellige perspektiver og skæbner, Afghanistan indefra. Romanen indledes med Mariams opvækst under kong Zahirs styre, og herefter følges Lailas opvækst under sovjetisk besættelse, og deres fælles sammenstød hos ægtemanden, Rashid, under Taleban-regimet, hvis love han efterleder. Afslutningsvis begiver Lailas sig ud på en rejse, som indebærer at hun efter eksil i Pakistan, vender tilbage til Afghanistan for at løfte landet efter Talebans fald, men også en rejse tilbage til afdøde Mariams barndom.
3.1. Khaled Hosseini
Khaled Hosseini voksede op i Afghanistan, men flygtede med sin familie, under den sovjetiske besættelse, til USA. Han rejste i 2003 tilbage til Afghanistan, for at få erfaringer og menneskelige beretninger om perioden fra 1964 til 2003, hvilket er den tidsbegrænsning romanen har. Han blev mødt af et Afghanistan, som var langt fra det han rejste fra, kvinderne var burkaklædte og gaderne var en åben krigszone. Hosseinis inddrager egne erfaringer fra sit hjemland, som sættes sammen med den historiske nøjagtighed, hvilket skaber en roman som fremstiller et realistisk billede af et land, hvor kvindernes rettigheder er blevet frarøvet i årtier med ustabilitet. Selvom Khaled Hosseini konstaterede at Afghanistan var massivt ødelagt, havde han stadigvæk et stort håb for sit hjemland, og han skrev romanen, som en hyldest til de afghanske kvinder .
3.2. Fortælleren og sproget
Fortælleren i romanen er en 3. persons alvidende fortæller, som kender til både fortiden, den nuværende situation og fremtiden. Romanen er opdelt i fire dele, hvor i de første to dele er en beskrivelse af henholdsvis Mariam og Lailas barndom samt ungdom. Den tredje del er deres sammenstød hos deres fælles ægtemand, Rashid. Den sidste del er en skildring af Lailas rejse tilbage til hendes hjemland og Mariams barndom. Den sidste del er fortalt i nutid, mens de tre andre dele er fortalt i datid. Laila og Mariam er romanens hovedpersoner, og er skiftevis den fortællende. De to fortællere giver romanen et nuanceret billede af den afghanske historie, og diversiteten af forskellige holdninger til udviklingen i samfundet. ”eksempel på en som vil noget bestemt”. ”eksempel” Hosseini gør brug af patos, som skaber en identificering til kvinderne i romanen, og som giver en medfølende læser. Sproget er præget af billedsprog som gør at virkeligheden sammenlignes med noget der kan relateres til ”eksempel”. Derudover er der gennem hele bogen opstillet modsætninger, såsom had og kærlighed, bedst symboliserede ved Mariams forhold til Laila, som starter ud i et had men ender med at være endeløs kærlighed. ”eksempel” Det onde og det gode er også en antitese som optræder flere gange gennem bogen. Dette kan ses ved Rashids og Lailas far Babis vidt forskellige syn på hvordan en kvindes status skal være i samfundet, Rashids er en voldlig ægtemand mens Babi lever på lige fod med Mammy. ”eksempel”.
3.3. Personbeskrivelse: Mariam
Mariam er vokset op uden anerkendelse, og uden muligheder. Hun vil gerne gå i skole, men hendes mor er så afhængig af hende, at hun aldrig får en skolegang. Hendes mor behandler hende nedværdigende, og fortæller hende fra barns ben, at mænd altid vil kaste skylden på kvinden. ”Like a Compass neddle ….” Mariams mor taler til hende som om hun er langt ældre end en 5 årige pige, og vil gerne videregive hendes erfaringer, men gør det til en alt for lille pige, derfor kommer det til at se ud som om moren ikke elsker Mariam, men det gør hun, hun er bare bange for den verden som venter hende. Mariam tror ikke sin mor, uvidende om hvilke mandelig bekendtskaber som venter hende. Mariam er en harami , og uønsket, delvist fordi hun bringer skam over sin rige far og delvist fordi hun er en pige. I sit senere møde med sin far, viser han sig for at være leve efter fundamentalistiske islamistiske anskuelser, hvor pigebørn tvangsgiftes, hvilket også er Mariams skæbne. Hun bliver som ung pige, gifte væk til en meget ældre mand, Rashid.
3.4. Personbeskrivelse: Laila
Laila opvækst står i kontrast til Mariam. Hun kommer fra et hjem hvor hendes far anerkender hende, og hvor hendes mor og far er ligestillet. Faren, Babi, ønsker Laila uddannelse, og mener at et samfund kun kan fungerer, hvis alle har mulighed for uddannelse og ligestilling. ”I know you’re still young, but i want you to understand this now. Marriage can wait, education cannot. Because a society has no chance of succes if its women are uneducated, Laila” . Laila bliver dog ikke elsket af sin mor, som er i en depression over tabet af hendes sønner, som kæmpede i hellig krig som mujahedinerne imod kommunisterne. Laila beskriver det selv; ”eksempel hvor med ikke at få nok kærlighed”.
Tariq er Lailas bedste ven, og hun tilbringer al den tid hun kan med ham. Når de bliver ældre udvikler deres venskab sig, og inden Tariq flygter fra Afghanistan og taleban-styret, gør de det strengt forbudte at havde sex med hinanden. Dette var dybt skamfuldt og forbundet med en overtrædelse af samfundets normer og regler.
Lailas mor har dog ingen opmærksomhed på hende, og er i en konstant sorg over Lailas to brødre som er døde i hellig krig som mujaheiderne mod Sovjetunionen. Vigtigheden af drengene i samfundet kommer frem her, da moderen har afgivet al sin kærlighed til Lailas brøde. ”eksempel, hvor hun siger det burde være ulovligt at få flere børn, hvis man har opbrugt sin kærlighed”.
3.5. Personrelationer
Laila opvækst står i kontrast til Mariam. Hun kommer fra et hjem hvor hendes far anerkender hende, og hvor hendes mor og far er ligestillet. Faren, Babi, ønsker Laila uddannelse, og mener at et samfund kun kan fungerer, hvis alle har mulighed for uddannelse og ligestilling. ”I know you’re still young, but i want you to understand this now. Marriage can wait, education cannot. Because a society has no chance of succes if its women are uneducated, Laila” . Laila bliver dog ikke elsket af sin mor, som er i en depression over tabet af hendes sønner, som kæmpede i hellig krig som mujaheiderne imod kommunisterne. Laila beskriver det selv; ”eksempel hvor med ikke at få nok kærlighed”.
FÆLLES FOR DEM – det er en usund privatsfære.
Disse to kvinders opvækst, viser også Afghanistans virkelighed, i form af at Mariam ikke oplever en fremgang i sin rettigheder på samme måde som Laila, da Mariam er bosat på landet og det stadigvæk der er de ortodokse islamistiske leveregler som hersker i provinsen. De er hver især præget af den opvokset de har, og påvirket af hinanden, Laila ved hvordan hun skal behandles. Skabt en identitet ud fra de normer som har været tilstede i deres barndom. Eneste lyspunkt i hinandens liv, Mariam og Laila.
Deres opvækst påvirker deres rolle i ægteskabet til Rashid. Mariam accepterer Rashid mandschauvinistiske tilgang til kvinden, og prøver at få Laila til at leve med de hårde vilkår. Men på baggrund af hendes opvækst affinder hun sig ikke med Rashids vold, og kæmper i stedet i mod til Rashids voldsomme håndtering. I takt med dette, kaster Rashid en dag sig over Laila ”eksempel på hvor han er ved at kvæle hende”, og så tager Mariams kærlighed til Laila over, og hun gør en ende på hendes mange års undertrykkelse, og slår Rahid og hendes utallige lidelser ihjel. Trods Laila og Mariams vidt forskellige vej ind i livet, ender de grundet Afghanistans turbulens, at dele samme skæbne. De er et eksempel på den generationsbundende undertrykkelse, som går i arv i Afghanistan.
Romanen beskriver mange personrelationer, og her kommer den følelsesmæssige side frem. Forholdet mellem ægtemand og kone, som er basseret på en uendelig lidelse for kvinden og enorm magt for manden ”eksempel”. Forholdet mellem barnet og forældre, som skildre hvordan mandens overbevisning, direkte har en forbindelse til hvilke rettigheder det enkelte pigebarn har og selv kræver. ”eksempel”.
Lailas barndom står i kontrast til Mariams. De er hinandens skæringspunkter i romanen, de mødes på midten, og finder ud af at de er hinandens eneste livspunkt i et liv fuldt med frataget rettigheder og manglende muligheder. Lailas liv tegner sig godt fra starten, men da hendes forældre dør i en raketeksplosion af deres hus, eksploderer al den frihed hun kender til, og hendes drømme og håb for fremtiden flyver hurtigere væk end rakettens ….. mister hun al den frihed hun kender til. Rashid finder Mariam i murbrokkerne, og gifter sig med hende. I starten er han fuldstændig bidt af hende, og behandler hende med respekt, til Mariams rædsel. Mariam har en stor modstand overfor Mariam, og vil ikke lukke hende ind i hendes og Rashids liv, efter hun som eneste valg, er begyndt at opbygge et forhold til Rashid efter tabet af deres søn. Men Lailas liv står ikke kun i kontrast til Mariam, men også til hendes veninder fra barndommen, hvis fædre havde planer om at gifte dem væk når de var 14 år.
Rasheed vil slet ikke snakke om pige navne eller købe pigetøj. – drengebørn er det eneste som kan bruges. Man sætter ikke pris på piger.
3.6. Sociale forhold med henblik på kvinders rettigheder
I radioudsendelserne i byen efter Taleban er kommet til magten, fremgår deres syn på kvinder og deres rettigheder meget tydeligt. ” Attention women: You will stay inside your homes at all times. It is not proper for women to wander aimlessly around the streets. If you go outside, you must be accompanied by a mahram, a male relative” og endnu stækere med denne udtalelse ”All Schools for girls will be closed immediately. Women are forbidden from working. If you are found guilty of adultery, you will be stoned to death” . Disse citater skildre på bedste vis de umenneskelige forhold som kvinderne levede under Talebanregimet, men i forhold til dette er det vigtigt at være opmærksom på at kvinderne på landet altid har levet under disse forhold i gennem flere hundrede år, hvilket også har gældt for Mariams opvækst. Det eneste sted hvor der har været en smule fremgang fra disse overbevisninger om kvinderne, er i byen omkring 1960’erne, hvilket Laila aldrig oplevede, men som hendes mor og far byggede deres opdragelse af hende på.
Derudover er Rashid som er tilhænger af Taleban, endnu et godt eksempel på undertrykkelse af kvinder. Han tvinger Mariam til at spise sten indtil hun bløder ud af munden og knækker samtlige tænder. Selv før Taleban indtræder magten, kræver han at hun aldrig forlader huset uden ham og at både hende og Mariam tildækker sig med en burka.
Kvinderne har aldrig været på lige fod med mændene, og manden har altid en kvinde at give skylden, for hvad end der måtte gå galt. ”Like a compass neddle that always point north, a man’s accusing finger always find a woman” , som Nana allerede havde fortalt Mariam inden 1960’erne.
Rasheed lever efter Talebans overbevisninger, og følger hermed deres kvinder undertrykkende love.
Derudover opstiller bogen flere forskellige former for både familie og mænd, og hvordan familiens og mandens overbevisning har en direkte tilknytning til hvilke rettigheder kvinden lever med. Lailas familie er meget vestlig orienteret, og hendes far og mor lever på lige fod, med en lige stor indflydelse i hjemmet, som har en direkte indflydelse på hvordan Laila ser på hendes rettigheder. Derimod lever Mariam i en tilværelse uden mandelig overvær, da hun er uægte og bringer skam over sin far.
Mariam bliver henrettet
Kvinder må ligesom under taleban styret må ikke gå på gaden uden at være ledsaget af en mand, fuldstændig ligesom det beskrives i bogen.
3.7. Temaer, symbolik og budskab
Romanen er fuldt med temaer, ikke blot beskrives den en kulturel og historisk udvikling, men rummer samfundsmæssige temaer som kvinde undertrykkelse, styreformers påvirkning på dets befolkning, håb og drømme om frihed samt grundlæggende temaer som had, krig, frygt, venskab og kærlighed.
Den raket som dræber Lailas mor og far, kan være et symbol på Talebans ødelæggelse af alt der går imod deres politiske overbevisning, og den måde de tog håbet ud af befolkningen, og især kvinderne på.
Titlen referer til et digt fra 1600 tallet, ” One could not count the moons that shimmer on her roofs, or the thousand splendid suns that hide behind the walls”. Dette er det helt centralt symbol i romanen om at trods turbulens, gemmer Afghanistan på flere tusind strålende sole . Afghanistan sole er kvinderne og deres fremtid vil en dag skinne under en strålende sol.