Sammenfatning og sammenligning
Teorierne har altså alle forskellige bud på hvordan kønnet er konstrueret og hvorfor kønnene agerer, tænker som de gør og er som de er. Queer og sociologisk deler opfattelsen af at køn mere eller mindre er konstrueret. Queer teori siger at køn begrænser og definerer i alt for høj grad menneskers individuelle identitet. Traditionel sociologisk teori ser ikke køn, som en ligeså flydende faktor som queer gør, men at man skal anerkende de forskellige køn, da der er en biologisk forskel.
Den biologiske forskel er altafgørende, ifølge den biologiske kønsteori. Her argumenteres der for at ligestilling ikke kommer af ens behandling af de to køn og at biologien spiller den vigtig-ste rolle for ens køn.
Jeg vil bruge samfundsfagsteoriernes opfattelse til at belyse kønnene i mine dansk faglige ana-lyser af ”Kvinden i baren” og ”En forelskelse”.
Både kortfilmen og novellen beskæftiger sig med identitet og køn som temaer og har en inte-ressant vinkel dertil. Derfor er det oplagt at knytte teorierne til litteraturen.
Analyse og fortolkning af Naja Marie Aidts novelle “Kvinden i baren” (2006) og af Chistrian Tafdrups kortfilm ”En forelskelse”
I disse to analyser og fortolkninger, vil jeg anskue dem således at jeg først resumere for hand-lingen og laver en fokuseret analyse af fremstillingen af køn. Herefter vil jeg fortolke på, hvad henholdsvis forfatterens og instruktørens budskab er. Hovedsageligt vil analysen og fortolk-ningen fokuserer på de relevante elementer i forhold til opgavens fokus, og de teorier, som er blevet redegjort for. I ”Kvinden i baren” er det hovedsageligt sproget og fortælleteknikken, der er i fokus. I ”En forelskelse” vil det være de filmtekniske virkemidler, herunder berettermodellen, der vil være fokus på.
Fokuspunkterne spiller en stor rolle for pointerne i forståelsen af køn, som er opgavens fokus.
”Kvinden i baren” af Naja Marie Aidt
Analyse og fortolkning
Fra novellesamlingen Bavian er ”Kvinden i baren” en novelle af Naja Marie Aidt fra 2006.
I denne novelle bliver historien om en ældre kvinde, som oplever sin mand have en affære med en yngre kvinde, skildret på finurlig vis.
Sproget og Aidts fortællerteknik er her særlig vigtig i novellen, fordi at
I en bar i Berlin, har jeg-fortælleren sat sig ind for at drikke kaffe, træt efter at have købt ind til morgendagens besøg af sit barnebarn. Fortælleren kan godt lide at iagttage andre mennesker, men øjnene falder bemærkelsesværdigt på en ung, smuk og langbenet kvinde, kvinden i baren.
Fortælleren er langt inde i novellen, ikke beskrevet som et bestemt køn. Det er altså læserens egen fortolkning af fortælleren, som ud fra det beskrivende sprog.
Den åbenlyse beundring af kvinden i baren, kommer til udtryk en del steder i fortællerens tanker, fx:
”Jeg læner mig afslappet tilbage og nyder synet af den unge kvinde.” og ”Jeg får pludselig lyst til at røre ved hendes hals”
Læseren kan her, formoder at fortælleren er en mand. Det er atypisk at en kvinde bliver be-skrevet som den, som iagttager og beundrer en anden kvinde, i så høj grad som hun gør her. Det er først når det går op for læseren, at fortælleren nærmest er besat af kvinden i baren og manden, som hun har ventet på, at iagttagelsen af de to, ikke virker tilfældig. Hun er tydeligvis frustreret over, at have fundet ud af sin mands utroskab:
”Jeg mærker smagen af blod. Jeg har vidst bidt mig i læben. Jeg får fat på et stykke kød med tun-gen. Jeg spytter det ud i servietten. Det bløder overraskende kraftigt.”
Hun ser hendes mand mødes med den kvinde, hun har iagttaget, hvilket læseren først for af-sløret til sidst i novellen:
”Det står fuldstændig klart, at det er grimt, brillestellet af stål, som han så stædigt holder fast ved” .
Brillerne bliver også kommenteret tidligere i novellen. De bliver beskrevet som duggede, som ikke kun er det i ordets bogstavelige forstand, men også en metafor, for at han ikke ser sin kone. Manden lægger generelt ikke mærke til sin kone, som her står i skarp kontrast til kvin-den i baren, som han ikke kan tage øjnene fra.
I det hele taget er det en historie om en kærlighed, som er vokset gammel. Fortælleren får det værre og værre jo mere hun iagttager sin mands og kvindens kærlighedsforhold. Som læser, kan man sætte sig ind i jalousien og sorgen og sympatien er derfor stor for fortælleren, som oplever dette. Posen som gnaver mere og mere, og vandmelonen som hun til sidst taber er et symbol på den sorg i hendes hjerte, som vokser sig større og større indtil hun til sidst giver slip på sorgen.
Fortælleren giver til sidst slip på sin sorg og gør op med de år hun har levet i denne uvished. Hendes identitet står stærkere end før og hun er afklaret. Fra at være underlegen i forhold til sin mand, er hun til sidst parat til at gå ud i mørket og lægge den håbløse kærlighed bag sig. Hun er nu den overlegne i forhold til at hun nu føler sig mere værd og har mere viden end sin mand, som har ført hende bag lyset og løjet for hende i ubestemt tid.
Køn som blikfanger
Aidt fanger læserens opmærksomhed gennem hele novellen, med uvisheden om hvilket køn fortælleren er og hvad det er, som foregår mellem de tre personer. Dette går Aidt med sproget og fortællerteknik.
Som læser er det ikke atypisk at man har en heteronormativ forforståelse og læser historien med de kulturelle briller man har været vant til at se med. Derfor antages det højst sandsynligt af de fleste, når de læser novellen første gang, at det uvisse køn, nok er en mand.
Aidt udfordrer den traditionelle tekstlæsning, ved at man aktivt skal genfortolke teksten og stille spørgsmål ved kønnets binærhed og heteroseksualiteten som det naturlige grundlag for en fortælling. På den måde kan der fortolkes, at Aidt beskriver kønnet på en måde, som ikke er så typisk og hun er med til at rykke ved den måde man taler om køn på og altså også måden hvordan køn bliver opfattet. Dette gør hun ved brug af sprog og fortælleteknik.
Til sidst i novellen, kan man også fortolke at kvinden nu er den overlegne i forhold til sin mand og de traditionelle kønsroller er her byttet om.
Ud fra en queer synsvinkel, er læserens opfattelse af fortællerens køn ikke genkendelig. For-tælleren agerer ikke ud fra de genkendelige retningslinjer for sit køn. Om fortælleren enten er feminin eller maskulin, spiller ikke den store rolle for at skildrer karakteren.
Dette stemmer også overens med queer teori, som netop gør op med at kønnene skal karakte-riseres ved enten at have feminine eller maskuline træk. Her stiller queer også spørgsmåls-tegn til hvad der er feminint og hvad der er maskulint.
I de sociologiske og biologiske teorier er der ikke ligeså stort behov for at stille spørgsmål ved de binære køn og det heteronormative i udgangspunktet. Men den sociologiske teori forhol-der sig også kritisk overfor kønsrollerne og måden man ser køn på, derfor understøtter den mere, sammen med queer teori, budskabet om at frigøre køn som en fast og afgørende faktor for sin identitet. Da den biologiske teori forholder sig mere kritisk overfor at skulle gøre køn til en flydende faktor, stemmer den ikke så godt overens med det portræt, der tegnes af for-tælleren.
”En forelskelse” af Christian Tafdrup
Den danske fiktionskortfilm ”En forelskelse” er fra år 2008 og instrueret af Christian Tafdrup.
Filmen skildrer det at være ung, forvirret og forelsket, med det tvist at hovedpersonen, Car-sten, forelsker sig i sin kærestes, Melissas, far Stig.
Filmen bruger forskellige filmiske virkemidler og er bygget op over berettermodellen, som viser hvordan spændingen udvikler sig i løbet af filmen.
Berettermodellens spændingskurve i filmen fremhæver de vigtigste pointer, man sympatise-rer med hovedpersonen og derved kan spændingen styrer den måde man ser på hans køn.
In medias res introducer anslaget scenen med de nybagte gymnasiekærester, Carsten og Me-lissa, der møder hendes sympatiske forældre. I præsentationen får vi en nærmere introdukti-on til de forskellige karakterer og deres personligheder. Her ser vi hvordan alle personerne passer ind i og opfører sig som deres genkendelige køn, mand og kvinde, da de danner par med det modsatte køn. Et vigtigt set-up, er de scener, hvor Carsten og Stig er på tomandshånd. Seeren er endnu ikke klar over den fremtidige konflikt. Dette skaber spænding og forvirring for seeren, om hvad relationen er mellem de to.
Som seer kan man identificerer sig med at være forelsket og man sympatiserer hovedsageligt med Carsten, da han er hovedpersonen.
I uddybningen bliver konflikten mere tydelig for seeren. Her presser Carsten meget på overfor Melissa at tage med forældrene i sommerhus. Da Carsten til sidst i diskussionen siger ”Okay, det kan vi godt. Hvis det er det du har lyst til” , er det tydeligt vender det om til noget hun vil. Her får seeren pay-off på det set-up i præsentationen og man bliver klar over at Carsten har en anden intention end at være sammen med sin kæreste på turen. Her ligger sympatien hos Carsten, da man nu er klar over, at han er midt i en identitetskrise.
Point of no return er det øjeblik, hvor en intens suspense er blevet opbygget hen ad vejen og sammen med underlægningsmusikken, forløses det med overraskelsesmomentet når Carsten kysser Stig. Der er ingen vej tilbage for at undgå en konflikt. Sympatien er nu stor hos Carsten, da man kan sætte sig i hans sted omkring det at give efter for sine følelser og være sårbar overfor en anden person.
I konfliktoptrapningen oplever Carsten flere forviklinger og konflikter. Han udbryder bl.a. overfor Melissa ”(…) formålet med, at vi skulle i sommerhus, var sgu da at vi to skulle være sammen, ikke at jeg skulle være mand-til-mand med din far, og det har jeg sgu da heller ikke været” . Her markeres det endnu engang, at Carsten har svært ved at forholde sig til sin sek-sualitet og udviser stor frustration.
En yderligere forvikling er når han tager hjem til Stig og begynder at græde, da han igen ople-ver stor fortvivlelse og frustration:
C: ”Jeg ved ikke hvad der er med mig.”
S: ”Jeg ved godt hvordan du har det.”
C: ”Jeg forstår det ikke! Jeg forstår det ikke.”
S: ”Nej. Jeg forstå det godt. Tro mig, jeg forstår det rigtig godt”
Carsten udtrykker her, at han ikke forstår sin seksualitet og er midt i en identitetskrise og Stig erklærer at han har stået i samme situation før, derfor kan han støtte Carsten og få ham til at acceptere sig selv.
Tafdrup tegner et generelt billede af at homoseksualitet ikke er særlig socialt accepteret i fil-men. Forventninger og stereotypiseringer i forhold til hvordan han skal agere og burde føle, som mand begrænser ham. Han er i tvivl om, om han i det hele taget må føle det han gør.
Klimaks nås i det øjeblik Carsten konfrontere Melissa med at han har været sammen med en anden. Konfrontationen bliver endnu mere dramatisk, da han bekender at det er en fyr han har været sammen med. Dramatikken skabes med nærbillede og den lange talepause, som skaber suspense. Dette medvirker til at seeren kan forstå fortvivlelsen omkring hans køns-identitet.
Han erklærer til dels sin homoseksualitet, men er ikke nået til fuld bekendelse, da han forvir-ret siger ”Det kan også være at det går over igen..” .
Han konfronterer Stig med hans forelskelse, men bliver afvist med en omfavnelse af familiefa-ren som ”..ikke kan det her”.
Det er en ulykkelig historie om forbudt kærlighed og i udtoningen står vores hovedperson, Carsten tilbage alene med en ny forståelse af hans identitet og seksualitet.
Berettermodellens spænding gør at seeren langsomt får en forståelse for og sympati med Car-stens identitetskrise af sit køn og hvordan han skal agere ud fra det.
Når Carsten tiltrækkes af og forelsker sig i sin gymnasiekærestes far, stiller instruktøren skarpt på hvordan køn og normer er begrænsninger for kærlighed og accept af sin identitet.
Carsten er ung og stadig i gang med at finde sin identitet og er derfor villig, til sidst, til at ac-cepterer sig selv og hans følelser. Kærligheden kan ikke fuldt udleves, men den kan ej heller ignoreres.
Det følelsesmæssige kærlighedsdilemma Carsten befinder sig i, er netop også et dilemma om at acceptere sig selv. I hans kamp om denne accept, er han forvirret og har svært ved at kon-trollere sine følelser.
Carsten udtrykker at der nærmest er noget galt med ham, hvilket understøtter både queer-, sociologisk- og biologiskteori om, at heteroseksualitet er normen og homoseksualitet afviger og gøres til noget unormalt i samfundet. På den anden side er det også naturligt at Carsten er frustreret over sin seksualitet.
Budskabet i filmen viser at det kan være svært at navigerer i sin seksualitet, kønsidentitet og kønsroller. En accept fra sig selv, sine omgivelser og samfundet er helt essentiel for at være sig selv og identificerer sig med hvem man er.
I filmen bliver det heteronormative udfordret og viser hvordan at måden køn og seksualitet udtrykkes på, kan forandre sig gennem hele livet.
Dette stemmer overens med queerteori, og her nærmere bestemt Sedwiks teori om at seksua-liteten er en flydende og rettet mod andre faktorer end køn.
Hvis man sætter Carsten ind i en queer-sammenhæng passer han ikke ind i det genkendelige køn, da hans begærsretning ikke kun peger mod det modsatte kønstegn. Det er netop dette, som queer teori kritiserer, og mener at det er ekskluderende og ikke burde efterleves. Som queer teori også siger, bliver Carsten i en vis grad ekskluderet. Melissa tager tydeligt mere afstand til ham efter han siger at det er en fyr. Han tager oven i købet selv flere gange afstand fra ham selv og forsøger at undertrykke sin kønsidentitet og seksualitet.
I en traditionel sociologisk sammenhæng passer filmen også sammen med at hans tanker og handlinger i en vis grad bliver påvirket af de forventninger og normer til hvordan han skal passe ind i sin kønsrolle som mand og hvordan han skal forholde sig til sin kønsidentitet. I forhold til biologisk teori, understøtter teorien ikke i samme grad hans homoseksualitet, som de to andre teorier gør. Der er ikke lige så stort behov for at legitimere at seksualiteten kan være flydende og altså gøre op med det heteronormative.