Den socialrealistiske novelle NETTO og fakta fra novellesamlingen Radiator fra 1997 er skrevet af forfatteren Jan Sonnergaard. I denne novellesamling har Sonnergaard forsøgt at give et realistisk billede på underklassen, og hvordan det er et leve på samfundets bund. Novellerne i Radiator ligner mest af alt en hyperrealistisk, til mindste detalje, nøjagtige skildringer af livet i København, hvor der er en indviklet og bedragerisk komposition. NETTO og fakta er gennem en skildring af samfundet, som er fortalt af en ensom og fortabt mandlig hovedkarakter placeret på samfundets bund, hvor Sonnergaard har tegnet et billede af et opdelt og forskruet samfundsmiljø, hvor de forskellige socia-le klasser er skildret. Et samfundsmiljø hvor selvopfattelse og andres meninger og holdninger lægges mere vægt på end andre vigtige værdier i livet. NETTO og fakta finder sted i det nordvestlige Kø-benhavn, hvor man følger alkoholikeren og kontanthjælpsmodtageren Jesper Nielsens liv, hvor hans syn på samfundet og verden omkring ham bliver skildret igennem utallige beklagelser over sin situa-tion og placering på samfundets bund. Novellen domineres af en jeg-fortæller, som beretter om sin sørgelige tilværelse, hvor teksten næsten er uden handling men dog med en masse gentagelser, som kredser om uretfærdighed og falske løfter. Novellen starter in media res, hvor læseren allerede fra start af får indblik i Jesper Nielsens mangel på den sociale kapital. ”Engang havde jeg venner, og en af dem fortalte gang på gang den samme historie.” Sammen med den manglende sociale kapital, får man også ret hurtigt et indblik i hans økonomiske situation, hvor den økonomiske kapital heller ikke er at finde. ”Dag ud og dag ind, og helt ulideligt bliver det i de sidste uger, inden dagpengene bliver udbetalt.”
Det er den eksplicitte jeg-fortælleren Jesper Nielsen med en indre synsvinkel, som fortæller histori-en, hvilket betyder at de mange holdninger fremgår som subjektive samtidigt med, at læseren får kendskab til skjulte tanker og dybe følelser. Derfor kan man argumentere for, at det er en utrovær-dig fortæller, hvor skildringerne af personerne ikke skal prioriteres højt, men hvor der skal lægges mere vægt på de tendenser, som opstår hos alle individer, hvor man har fordomme og dømmer andre mennesker, blot på de ydre værdier. ”Andre mennesker forsøger så at sige aldrig at undersøge, om der skulle gemme sig et slags menneske bag den ynkelige facade.”
Jesper Nielsen bliver grundlæggende beskrevet i teksten som værende en del af den danske sociale underklasse, hvor han bliver beskrevet som en overvægtig mand med for meget fedt på kroppen. ”Jeg vejer 20 kilo for meget, vil de måske sige (…) hvis det ikke ligefrem er 30.” Han er alkoholiker, ensom og er bor i sin lille lejlighed i København, hvor omgivelserne bliver beskrevet som en slags ghetto med præg af underklassens ”sørgelige” tilværelse. ”Man behøver bare at kigge ud ad vinduet, så ved man, at hér lades alt håb ude. Det eneste, man kan foretage sig er at stå på gaden og drikke bajere eller at sidde i parken og råbe op (…) Han var været arbejdsløs i over seks år og lever derfor på offentlig forsørgelse i form af kontanthjælp. Jesper Nielsen hader den dominerende overklasse, som han bebrejder for hans situation, hvor disse mindre gode levekår bevirker i, at han har en meget pessimistisk holdning til verden omkring. ”Men hjertestoppet er en sygdom for velhavere og ikke for folk af min slags. Hvis pøblen skal dø, skal den gøre det smertefuldt.”
Selv da hans ”veninde” Marianne forsøger at hjælpe ved at have fundet et job til ham, ser han det bare som en provokerende og egoistisk handling for at hovere og demonstrere, at det er hende, som er ovenpå og ikke ham. Han føler, at han er blevet marginaliseret af samfundet, hvor han intet kan stille op for at ændre den situation, som han er havnet i. Jesper Nielsen taler om, at når hans sygdom en dag bryder ud, så er han overbevist om, at han vil få en dårlig behandling, fordi han med sikker-hed ved, at hans liv ikke er ligeså meget værd, som et liv der ser ud til at gå godt. Derudover er der sat fed streg under hans lave sociale status i samfundet med mange beskrivelser i detaljer om-handlende materielle goder.
”Man kan se det på den måde jeg vralter ned ad gaden og på den frisure, jeg har fået en gammel luder til at klippe for 50 kroner og på den måde jeg er klædt i sekundavarer og billige imitationer af Nike og Levi´s. Ikke engang et arm-båndsur har jeg (…)
Det er en verden hvor materielle goder fylder meget, hvor man som individ bliver bedømt af andre mennesker og bliver ”målt” efter, hvad man ejer. Jesper mener, at han er nødt til at gå rundt i billigt tøj, fordi han fattig, hvor det ikke er selvvalgt. Derudover føler han sig mere eller mindre tvunget til at købe sine dagligvare i discountbutikkerne som eksempelvis Netto og Fakta, hvor det ifølge ham er deres billige, dårlige og halvrådne mad samt de billige øl, som lægger til grund for hans dår-lige helbred. Materialismen, som vægtes højt i samfundet, også den dag i dag, kommer også til udtryk, da Jesper Nielsens gamle ven Christoffer fra punkertiden kommer på uanmeldt besøg i hans lejlighed. Christoffer bliver i novellen beskrevet som: ”Hans tøj var nyt og havde de rigtige mærker, og han var solariebrun og bodybuildet (…) Christoffer er blevet en del af den hårdtarbejdende overklasse, hvor der her bliver tegnet et billede af hans status som en velhavende mand, som har opnået succes. Han har ingen interesse for Jesper, og hvordan det går i hans liv. ”Men det var åben-lyst, at det ikke interesserede ham.”
Hvis man kigger på novellens handlingsforløb, finder man hverken en struktur eller nogle betyd-ningsrige vendepunkter. Fokusset skal lægges over på Jesper Nielsens synspunkter og beskrivelser af livet som tilhørende den sociale underklasse. Novellen er bygget op som en række afsnit, som gen-tager dens indhold med simpel refleksion over tilværelsen, den dominerende overklasse og hvor uretfærdigt livet er. Jesper Nielsen udviser endvidere en ligegyldig holdning overfor livet. ”Vi fødes som originaler og dør som kopier. Men jeg kan ikke bruge nogen chance og jeg er allerede blevet en kopi.”
Efter Christoffers besøg hvor Jesper vælger at ryge noget hash, så han kan få lidt ro sindet og blive nostalgisk af gamle erindringer fra den tid, hvor han blev skæv med sine venner, vælger han at gå ud på gaden, ud af sin lejlighed, hvor han på en eller anden vis får en åbenbaring. ”Det var ikke, fordi jeg blev glad eller glemte, hvor dårligt jeg havde det. Men alligevel fnes jeg, for jeg tænkte lige plud-selig: – Der er kraftedme meget sand i Sahara.” Den sidste sætning kan tolkes på flere måder. Man kan tolke det således, at Jesper Nielsen endelig har valgt at acceptere samfundet, som det nu engang er, men umiddelbart stadig ikke gøre noget ved sin situation. Man kan også tolke den sidste sætning således, at han har stået ansigt til ansigt med den hårde sandhed og har set sit egen elendige liv i øjnene. Hans passive holdning har bragt ham ud i en evig ørken fyldt med sand, hvor der ingen vej er tilbage, fordi han er faret vild i sit eget liv. Tilværelsen, som han stræber efter, er så langt at hente, at det synes umuligt pga. alt den sand. Titlen kan desuden også tolkes på flere måder. Titlen er no-get som langt de fleste danskere kender til, nemlig supermarkederne Netto og Fakta. Når man taler om økonomi og lønindtægt, bruger man ofte udtrykket netto, hvilket kan være et symbol på Jesper Nielsens pengesituation, hvor fakta afspejler sandhed og oplysninger, som kan hænge sammen med, at Jesper skal til at se sandheden i øjnene.
Novellen NETTO og fakta har fokus på samfundets opdeling af de sociale klasser, hvor underklas-sen er skildret som individer med dårlige levekår, som indbefatter en manglende social, økonomisk og endvidere også en kulturel kapital. Sociale markører, som udtrykker livsstilen hos underklassen kommer også til udtryk, da Jesper Nielsen både drikker billige øl, ryger smøger og til tider også hash. Jesper Nielsen er relativ fattig, da han dog har råd til at opfylde basale behov som f.eks. tøj, bolig og mad. Jan Sonnergaard sætter fokus på, at samfundet til dels har skylden for uligheden, men at det samtidig også er op til den enkelte at ændre på ens livsbetingelser og levekår. Han forsøger endvidere at sætte et realistisk perspektiv på virkelighedens 90´er, hvor samfundet har et præg af en overfladiskhed, hvor man dømmer andre individer på den ydre skal og ikke selve helheden.
4.2 Analyse af Reprise på Krogs Fisserestaurant
Novellen Reprise på Krogs Fisserestaurant skrevet af den socialrealistiske forfatter Jan Sonnergaard er fra novellesamlingen Sidste søndag i oktober fra 2000. Denne novellesamling skildrer middelklas-sen, hvor persongalleriet minder en smule om det fra Radiator med halvkyniske og desillusionerede mænd. I grove træk handler novellen om et kærestepar, som går en tur ned gennem Københavns gader, imens mandens tanker flyver frem og tilbage. De vælger at tage på en café ved navn Klap-træet, hvor turen går videre til restauranten Krogs Fiskerestaurant, hvor de spiser en middag sam-men. Udefra set ligner de et helt almindeligt kærestepar, som er forelskede, men under overfladen gemmer manden på en masse dystre tanker.
Novellen starter in media res med sætningen ”Heidi! Jeg tror ikke så meget på dig,” hvilket lægger til grund for selve historiens konflikt og budskab. Historien er fortalt i nutid af en eksplicit jeg-fortæller, hvor den fortalte tid strækker sig over en eftermiddag og aften. Det er en indre synsvin-kel, som giver læseren kendskab til jeg-fortællerens subjektive tanker, følelser og beskrivelser. Med en objektiv fortæller eller en tredje-persons fortæller ville man ikke på samme måde have mulighed for at kende til mandens dybe tanker, som indebærer afsky og mistillid til kæresten. ”Inden der er gået to uger, ligger du og horer med en anden end mig, og du lyver om det(…) Handlingsmæssigt er det kun historien, som flytter sig rent fysisk, hvor det mest af alt, er én stor refleksion over man-dens mange følelsesmæssige og personlige tanker omkring kæresten, hvor små sætninger som den allerførste er med til at indramme den dybdegående mistillid, som jeg-fortælleren føler.
Manden er højest sandsynligt en velhavende mand i midten af trediverne, som ligger i den gode ende af middelklassen. Han virker som en mand, som har økonomien i orden, da han inviterer kære-sten Heidi på Krogs Fiskerestaurant, som i teksten beskrives som et fint sted med små grå duge. Man kan også argumentere for, at manden har en høj stilling på arbejdet, da der bliver nævnt, at han skal til Stockholm for firmaet. Fortælleren opererer derfor både med en god økonomisk samt soci-al kapital. Middelklassens livsstil bliver endvidere portrætteret som værende mennesker, som går på café, tager ud at spiser en gang imellem, har et arbejde med en god økonomi og som bor i det indre København. Allerede fra novellens første sætning, ved man, at jeg-fortælleren ikke stoler på Heidi. Igennem hele historien vælger manden dog at lyve for Heidi, hvor han fortæller hende, hvor dejlig hun er, og at han er rigtig glad for hende, hvor læseren dog hele tiden er klar over, at det er løgn. ”Jeg er så utroligt glad for dig … for jeg vil også lyve, nu du har åbnet ballet (…) Der står desuden gentagende gange i teksten” Jeg stoler ikke på dig, Heidi!” for at sætte endnu mere fokus på det faktum, at fortælleren ingen tillid har til Heidi. Manden er paranoid, skeptisk og mistillidsfuld. Han er verdensmester i, at vende alt det Heidi siger og gør om til noget negativt, hvor han hele tiden tror, at hendes hensigt er at såre ham. Igennem hele novellen overbeviser han sig selv om, at der er en ond, egoistisk og skjult bagtanke bag hver sætning, som Heidi siger.
” … og dét ler jeg ad, mens jeg siger noget om, at sådan er det også mellem os to. Men det er det ikke. Hvor er du dog vulgær tænker jeg. Du stikker en kniv i ryggen på mig i samme øjeblik jeg vender mig om.”
Trods alle mandens mange tanker, åbner Heidi sig op for ham flere gange, hvor hun hudløst ærligt fortæller om, hvordan hendes mor døde af druk, og hvordan en af hende ekskærester bedrog hende. Dette ændrer dog ikke på den mistillid, som fylder manden op indefra, for selv disse meget personlige ting får han vendt om til noget negativt, hvor han er sikker på, at Heidi selv er ham utro. Fortælleren er hele tiden i en følelsesmæssig og mental krig med sig selv, da han hele tiden prøver at være på vagt overfor Heidis utallige ”løgne.” Det er først nær slutningen, at man som læser finder ud af, hvad der er skyld i mandens paranoide mistillid til Heidi. Da parret sidder på Krogs Fiskere-staurant og skal til at bestille, beskrives et af mandens tidligere forhold til kvinden Rikke, som er en ud af de tre kvinder, han har invitereret med på restauranten. ”… den sidste jeg inviterede herned, bollede i den grad udenom, og så gennemført at jeg fik klamydia af det, og hun ringede altid og for-talte mig enhver detalje, som om hun nærmest var glad.”
Efter at manden tidligere i livet er blevet bedraget af en kvinde og har oplevet et stort følelsesmæs-sigt svigt, har han ikke formået at genvinde tilliden til andre mennesker. Kønssygdommen, klamy-dia, som han pådrog sig med den tidligere kæreste, som skyldes ubeskyttet sex, kan derfor være et symbol på, at fortælleren sikrer sig beskyttelse denne gang med et nyt forhold. Reprise betyder gen-tagelse, hvilket manden i den grad tror, er tilfældet denne gang. Han forventer, at der sker en reprise med ubehagelige oplevelser, som han oplevede tidligere med et forhold, og derfor beskytter han sig selv fra skuffelserne. Dette flashback, som er det eneste i novellen, er vigtig for forståelsen af man-dens måde at tænke og forholde sig til tingene på. Han er låst fast i sit eget forsvar, fordi frygten for endnu en gentagelse af at blive såret hele tiden kribler langs ryggen. ”De siger ganske vist, at det kun er det første stykke slik, der smager af pis. Men det passer ikke. De næste femogtyve gør det også. Du gør det.” Manden generaliserer og tror, at alle kvinder er ligesom Rikke; et dårligt stykke slik, som smager dårligt, og som intet godt bidrager til tilværelsen.
I løbet af novellen bliver der nævnt mange specifikke og velkendte steder i det indre København såsom Købmagergade, Klaptræet, Frederiksborggade, Gammel Strand og Kultorvet. Disse steder medvirker til gentagelserne samt genkendelige steder og omgivelser, som Jan Sonnergaard er kendt for at gøre brug af. I denne novelle spiller materialismen også en væsentlig rolle. Manden er chokeret over, at Heidi vælger at bestille ”billige” fiskefrikadeller på restauranten i stedet for noget mere sofi-stikeret og dyrt. Han er overbevist om, at Heidi udnytter ham for pengene skyld, hvilket resulterer i, at han bevidst lader være med at give hende en chance. ”Du burde allerede nu begynde på at ud-blokke mit dankort, som om det var en gammel sko, og ikke bare sidde dér.”
Der bliver påpeget flere gange i novellens forløb, at manden hellere end gerne ville kunne stole på Heidi. Hvis bare han havde en god grund. Ønsket om at kunne stole på Heidi viser, at manden er nået til et punkt i sit liv, hvor han ikke længere er i stand til at etablere et tillidsbånd med et andet menneske, og at han har mistet troen på, at kvinder vil ham for andet end de materielle goder. Han lever i en hverdag, hvor fortiden uafbrudt bliver ved med at indhente ham, og derfor er adskillelsen af hans fortid, nutid og fremtid ikke til at finde. Når han inviterer Heidi på Krogs Fiskerestaurant antager han, at hun vil følge i de andre kvindes fodspor og være ham utro. ”Det er for tydeligt, og du røber dit projekt med mig, du stempler dig selv, du burde have sagt ”fissefridakeller,”(…)” Det ses tydeligt her, at jeg-fortælleren allerede har opgivet alt håb omkring Heidi og deres forhold. End-videre kan man tale om novellens titel og den symbolske betydning herved. Man associerer oftest en fiskerestaurant med noget hyggeligt, varmt og lækkert, men dette bliver vendt til noget frastående, vulgært og ubehageligt med novellens titel, som er ”fisserrestuarant.”
Dette ordspil opstår, da Reprise på Krogs Fisserestaurant bliver gentagelsen af oplevelser, som for-bindes med noget frastødende, vulgært samt et svigt i livet, som sidder som et evigt ar. Tillid er vig-tigt for alle individer og for samfundet også. Tillid opstår i mange forskellige sammenhænge og rela-tioner, og derfor er det også lige netop dét tema, som Jan Sonnergaard har valgt skal være det gen-nemgående i denne novelle. Han har sat sit fokus på, hvordan et helt almindeligt middelklasse liv kan ødelægges af fortidens forhold med skuffelser og svigt, og hvor svært det kan være, at bryde den onde cirkel af mistillid.
Jan Sonnergaards ironiske og lidt provokerende måde at skildre situationen samt mandens tanker på, giver et billede af de fordomme og de skel i livet, som kan forekomme i samtidens men også nuti-dens samfund. Hvordan et simpelt kærlighedsforhold kan blive ødelagt af skuffelser fra fortiden. I novellen Reprise på Krogs Fisserestaurant bliver middelklassen skildret som en samfundsklasse med styr på økonomien og derfor med en god økonomisk kapital og endvidere også en god social og kulturel kapital. Livsstilen, som er knyttet til middelklassens liv, består af café- og restaurantbesøg med et velhavende job, hvor der er råd til diverse sociale goder som f.eks. disse besøg. Dog forsøger Jan Sonnergaard også at sætte et realistisk billede på den indre uro, som kan gemme sig i individet forårsaget af fortidens skyggesider, hvor det kan føre til mistillid og svigt i forholdet i relation til det helt almindelige familieliv. Det ses i novellen, at mandens habitus er blevet til ubevidste hand-lingsmønstre, som ligger til grund for hans handlinger og manglende mistillid, som er meget svære at ændre på, uanset hvordan Heidi befærder sig.
4.3 Analyse af Formel B
Den sidste novelle Formel B fra novellesamlingen Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen fra 2003 findes i det sidste og tredje bind fra Jan Sonnergaards novelletrilogi Radiator, hvor over-klassens succesrige liv skildres. I denne socialrealistiske novellesamling hænger Jan Sonnergaard de rige og egoistiske succesindivider ud, som oftest kommer til udtryk i konfrontationer med det mere sølle og lavsige liv. Formel B handler overordnet set om parret Helle og Christian, som sidder på den luksuriøse og dyre restaurant Formel B, som ligger i Københavns centrum. Et skænderi mellem parret er ved at udspille sig, da Helle mener, at Christian skal give hende en rejse til New York. Af-tenen ender dog med, at Helle bliver så vred, at hun kaster vin i hovedet på kæresten Christian, hvor Helle herefter bliver eskorteret ud af restaurantens personale. Christian bliver alene tilbage for at gøre måltidet færdigt.
Novellen begynder in media res, hvor man som læser bliver kastet ind i en samtale mellem Helle og Christian, hvor et skænderi er under optrapning. Man følger herefter udviklingen af skænderiet kro-nologisk med få flashbacks, hvor der samtidigt udspiller sig to forskellige planer i historien. På det reelle plan er der samtalen og skænderiet mellem Helle og Christian samt de fysiske handlinger og steder. Derudover er der dog også et billedplan, hvor skænderiet og samtalen med Helle bliver sammenlignet med krig og episoder fra 2. Verdenskrig af Christian. Denne imaginære krig udvikler sig i takt med skænderiets forskellige stadier. Historien bliver fortalt af den eksplicitte jeg-fortælleren Christian med brug af en indre synsvinkel, som kan tilkendegive og videreudvikle hans tanker til læseren. Dette giver en mere subjektiv vinkel, da det kun er hans tanker og følelser, som man får kendskab til.
Som førnævnt udspiller historien sig på den meget eksklusive og luksuriøse restaurant Formel B, hvilket giver et tydeligt billede på, at Helle og Christian tilhører den velhavende overklasse. De be-finder sig inden for et felt, hvor specielle forhold og kompetencer værdsættes, og hvor den økono-miske kapital er meget anerkendt og højtprioriteret, hvilket passer godt sammen med deres livsstil i luksus. På restauranten hører man også om forskellige sociale markører, som forbindes med over-klassen såsom champagner og vine, som ligger i den meget dyre ende på prisskalaen. Man får des-uden et indblik i deres økonomi samt løn, hvor Christian f.eks. har tjent flere millioner, og hvor Hel-le tjener mere end 38.000 om måneden på MediaCom. Dette giver et indblik i, at de begge har en del kulturel, økonomisk samt social kapital med i bagagen, hvor deres kropslige dispositioner indbe-retter den måde, som de handler på.
De indledende sætninger i starten af novellen, giver læseren et indtryk af, at der forekommer en skjult irritation og spydighed mellem Helle og Christian. ”Dér gjorde du det igen!” Ved første øjekast ville man umiddelbart ikke se dette som et angreb fra Helles side, men lige efter denne sæt-ning bliver Christians tanker flyttet hen på krig. ”Hvad gjorde jeg, skat? Svarede jeg, men mekani-kerne er allerede ved at forlade landingsbanen, og piloterne er netop ved at lukke cockpittet (…) Disse linjer symboliserer, at der er et skænderi under optrapning, men hvor Christian dog er klar til kamp. Efter et stykke tid ved bordet, hvor parret har fået serveret en appetizer samt en stilfuld og