Aaron Jack Ludvig Plaehn
Kirkens Korshær
Hold D- 4002015151
4002015151@stud.phmetropol.dk
Anslag: 11.279
Kirkens Korshær.
1.
Kirkens Korshær er en privat, social non profit hjælpeorganisation tilknyttet Den danske Folkekirke. Kirkens Korshær har sit virkeområde blandt samfundets mest marginaliserede og udstødte grupper, narkomaner, psykisk syge, alkoholikere og hjemløse etc. Kirkens Korshærs arbejde omfatter drift af varmestuer, natvarmestuer, herberger, bofællesskaber, byarbejde, fængselsarbejde, behandlingsarbejde for narkomaner og belastede familier, Sct. Nicolai Tjenesten og Mariatjenesten. Kirkens Korshær har 350 ansatte – og ca. 6000 frivillige medarbejdere. (Kirkens Korshær link 1) Organisationens øverste ledelse består af landsstyret som skal være på min 11 personer, og maks. 13 deriblandt chefen for Kirkens Korshær som skal være et født medlem. (Kirkens Korshær link 2)
Klausen (2001) redegør for, at i frivillige organisationer har man bestyrelser, som er udpeget af organisationen selv, og som primært tjener en strategisk og symbolsk funktion, og som ikke blander sig i driften (Klausen 2001, s. 104). Kirkens Korshær organisationsstruktur kan kategoriseres som den divisionaliserede organisation, da de har mange forskellige uafhængige projekter. De har en række forskellige frivillige grupper, de har mange forskellige sideløbende, men ikke nødvendigvis samarbejdende, projekter kørende. Det skaber en meget bred organisation, hvor de forskellige divisioner som sådan er uafhængige af hinanden (Jacobsen & Thorsvik 2008, s. 90-91).
Kirkens Korshær arbejde understøttes delvist også af staten, regionerne, og kommunerne, men drives hovedsageligt for privat indsamlede midler. Den årlige drift beløber sig til lidt over 120 mio. kr., hvoraf omkring halvdelen er private midler (private bidragsydere, indsamlinger i korshærskredse, genbrugsbutikker m.v. (Kirkens Korshær link 1)
Selvom offentlige organisationer oftere indgår i det politiske spil sker det alligevel for frivillige organisationer også, at de har et delvist samarbejde med det offentlige. (Klausen 2001, s. 106)
Da Kirkens Korshær er en stor organisation med mange forskellige projekter vil jeg fokusere på en af delene som er herbergerne til hjemløse, da jeg selv har været ude på Kirkens Korshær herberg for hjemløse på Hillerødgade. I Kirkens Korshær har man i 7 forskellige kommuner indgået driftsoverenskomst for at drive herberger. (Kirkens korshær link 3)
På grund af den driftsaftalen Kirkens Korshær har indgået med disse kommuner er de ligesom kommunerne forpligtet til at tilbyde alle punkterne i Servicelovens § 110, samtidig visiteres brugerne af herbergerne også efter § 110 i Serviceloven, og der udarbejdes en handleplan efter serviceloven § 141 i henblik på at borgeren kan komme i egen bolig og bliver selvhjulpen på sigt. Så længe de bliver støttet af Kommunerne, så vil det kommunale politiske spil, såvel som det statslige have indflydelse på Kirkens Korshærs økonomi. Jeg vil fokusere mere på, hvad det gør ved det socialfaglige handlingsrum i næste afsnit. (Lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 8. september 2015)
2.
”Den organisation, som socialrådgiveren er beskæftiget i, sætter visse rammer for opgaven, den professionelle rolle indebærer en faglig viden – og tilsammen former disse omstændigheder det handlingsmæssige råderum.” (Svensson, Johansson & Laanemets 2009, s. 9).
Da menneskebehandlende organisationer, som Kirkens Korshær, udfører moralske projekter skal deres arbejde nødvendigvis være funderet i det omgivende samfund. Heri ligger der også, at Kirkens Korshær bliver støttet af private midler. Hvis Kirkens Korshær bevæger sig ud over det fundament, så vil det omgivende samfund se det som, at de handler forkert, og hermed kan de miste deres støttegrundlag (Jacobsen & Thorsvik 2008, s. 178).
Socialrådgivernes handlerum afhænger også af, hvor højt denne sag bliver prioriteret i det politiske spil. Da Kirkens Korshær ikke præcist redegør offentligt for, i hvor høj grad Kommune støtter driften af f.eks. herbergerne eller Kirkens Korshær generelt, så er det svært at sige i hvor høj grad, de er underlagt de politiske beslutninger, men da de modtager støtte, vil det altid være med til at påvirke det socialfaglige handlerum.
New Public Management som er en samlebetegnelser for en række reform og ændringstiltag af liberalistisk tilsnit. NPM er en klassisk kritik af det offentlige system for dets bureaukrati og for ikke at være som det private. (Klausen, 2011, s. 44) Da Kirkens Korshær på mange måder også varetager dele af det offentlige arbejde kan det også føre til dilemmaer, risikoen er i denne sammenhæng, at staten bruger deres magt til at presse de frivillige organisationer og kommuner til at bruge de kontekstuafhængige metoder i deres arbejde, da de først og fremmest er optaget af øget serviceproduktion og effektivitet. (Kristeligt Dagblad link 5) Og selvom en selvejende som Kirkens Korshær egentligt ikke kan forpligtes til at anvende kommunens styringssystemer vedrørende visitation/dokumentation, der anvendes af kommunens egne enheder. (Kirkens Korshær link 3) Kan det i realiteten godt være anderledes og være en problematik for organisationen når de presses til at tilpasse sig det offentliges måde at arbejde på.
I forskellige socialrådgiverjobs er der forskellige stillingsbeskrivelser, og den faglige rolle defineres herudfra (Svensson, et al. 2009, s. 97). I Kirkens Korshær herberger har socialrådgiveren til opgave at være kontaktperson for borgeren, mens hun/han er på herberget. Her agerer socialrådgiveren som tovholder for forløbet og skaber orden i det kaos, som der kan være f.eks. misbrug, omkring ansøgning om bolig, retslige forhold, økonomi osv. (Kirkens Korshær link 3). Da Kirkens Korshær stadig er en privat organisation kan der være indskrænkninger i de socialfaglige beslutninger socialrådgiveren i f.eks. herberget kan tage, da man ikke nødvendigvis har det samme handlerum som en socialrådgiver der sidder i en kommune har. I en organisation som kirkens korshær kan man tale om at socialrådgiveren ville være bindeled mellem borgeren og kommunen og handlerummet vil derfor i stor græd bestå af at være rådgivende og hjælpende, men ikke i samme græd have en myndigheds rolle som en ansat i en kommunal organisation, samtidig har en socialrådgiver dog også noget myndighed i den givne organisation i og med de har en driftsaftale med kommunen og dermed til dels er indlejret i det offentlige. Det socialfaglige handlerum i Kirkens Korshær er styret af mange forskellige aspekter, og der kan argumenteres for at være større end handlerummet i en offentlig organisation, i forhold til at socialrådgiveren ikke er styret af de samme juridiske rammer, og ikke i lige så høj grad er styret af det politiske spil, samtidig har socialrådgiveren af samme årsag dog ikke den samme magt som en ansat indenfor samme felt i en fuldt ud offentlig institution.
3.
En faglig rolle er ifølge Lister (1982) en social rolle, der har en specifik position i en organisation, er detaljeret og styret af stillingsbeskrivelser og formelle regler (Svensson et al. 2009, s. 91). Som ovenfor nævnt er rollen for socialrådgiveren i Kirkens Korshær herberger at være kontaktperson. Den vil jeg tage udgangspunkt i ift. De dilemmaer jeg vil komme ind på nedenfor. I Kirkens Korshær ligger der et klassisk dilemma for socialrådgivere – på den ene side skal socialrådgiveren som kontaktperson være med til at løse borgerens problematikker i samarbejde med de ønsker, som borgeren har, og på den anden side vil socialrådgiveren have en magt til at definere borgerens behov, og hvilke ressourcer socialrådgiveren selv ønsker at bruge på at hjælpe borgeren. Socialrådgiveren vil her befinde sig i en magtposition, hvori hun/han har ret til at fortolke den pågældende borgers situation og behov. Det er et dilemma, hvordan man forbinder de to sider (Svensson et al. 2009, s. 17). I forhold til socialrådgiveren som havende en hjælpende rolle, så kan jeg forestille mig, at det kan være svært at tilpasse sig i henhold til de fysiske rammer for, hvor mange hjemløse der er plads til i herberget og den reelle mængde af hjemløse, som har brug for hjælp. På samme måde som det i forvaltningen kan være svært ikke at hjælpe, når loven siger et, men man selv ønsker noget andet, så kan det være svært ikke at omfavne alle, der har behov for hjælp i et arbejde, hvor de mænd og kvinder der kommer er meget udsatte.
I mange bo tilbud om de er offentlige eller private er problematikken ofte, at man har med mennesker at gøre der er meget dårligt stillet socialt, og ofte har nogle psykiske lidelser og mulige misbrugsproblematikker der gør det ekstra svært for dem, heri ligger der også nogle etiske dilemmaer og mulige modsætningsfyldte krav for socialrådgiveren, da man på den ene side har en magtrolle og nogle krav fra kommunens/ledelses siden, at få disse mennesker i bolig og i bedste tilfælde bane vejen for, at de kan blive selvforsørgende indenfor rimelig tid, men hvad gør man når borgeren måske slet ikke er klar til disse foranstaltninger? Disse problematikker kan stille socialrådgiveren over for nogle etiske dilemmaer man skal være bevidst om, for på den ene side må målet være at hjælpe borgeren ud af sine problemer der er forbundet med hjemløshed, på den anden side vil den erfarne socialrådgiver også se at ikke alle kan eller vil hjælpes videre, og ofte vil den ”hjælp” socialrådgiveren kan give disse mennesker bare være at lytte til dem, og give dem en seng for et par dage. Det hænger selvfølgeligt ikke særligt godt overens med New Public Management tankegangen hvor man ser på resultat/output orientering, og er meget resultat orienteret på et felt der måske slet ikke kan måles i disse parametre. Og da NPM tankegangen er meget oppe i tiden inden for det sociale arbejde må man her også passe på, at borgeren ikke bliver glemt i processen. Her er det igen vigtigt, at socialrådgiveren har sit moralske kompas i orden, og har et handlerum der giver ham/hende lov til selv at tage nogle beslutninger på baggrund af sine etiske overbevisning hvad der er rigtigt og forkert.
Der er nogle forskellige former for etik der kan komme i spil her, på den ene side skal socialrådgiveren være medlevende i forhold til andre og handle i tillid til og omsorg for den
anden (Omsorgsetik). Og samtidig har socialrådgiveren pligt til at handle ud fra de generelle regler og principper, som gælder for denne
og alle tilsvarende situationer (Pligtetik). (Aadland, 2000.s 72)
”Denne samme fare er til stede i professionelt hjælpearbejde. En pligtetisk grundholdning kan
rendyrkes i den grad, at den menneskelige faktor forsvinder. Man underkender, at mennesket har et
iboende menneskeværd. Hjælperen bliver i stedet optaget af rettigheder og lovparagraffer, af regler
og pligt, således at det specielle ved personen og situationen bliver uvæsentligt.” (Aadland, 2000.s 102)
Det er vigtigt at socialrådgiveren både er loyal over for de regler som arbejdspladsen har og går ud fra, men samtidig også har sit eget etiske kompas at gå efter, og ikke lader regler og bureaukrati ødelægge det sociale arbejde med udsatte mennesker, heri ligger der tror jeg den største vanskelighed for nutidens socialrådgivere, en balancegang mellem hvad der forventes fra toppen, og hvordan man i dette til tider snævre handlerum hjælper borgeren bedst muligt.
Referenceliste
Bøger:
(Aadland, Einar. (2000) Etik- dillema og valg. (1 udgave) København: Psykologisk Forlag.
Jacobsen, D. I. & Thorsvik, J. (2008). Hvordan organisationer fungerer: indføring i organisation og ledelse (2. udg). København: Hans Reitzels Forlag.
Klausen, K. K. (2001). Skulle det være noget særligt? – organisation og ledelse i det offentlige (1. udg.). København: Børsen.
Svensson, K., Johansson, E. & Laanemets, L. (2009). Handlingsmæssigt råderum i socialt arbejde (1. udg.). København: Akademisk Forlag.
Webdokumenter:
Link1 Kirkens Korshær, u.å. lokaliseret den 28. juni 2016. på: http://www.kkaarhus.dk/om/landsorganisationen)
Link 2 (2016. Organisations beskrivelse kirkens korshær. lokaliseret den 28 juni 2016. på: http://www.kirkenskorshaer.dk/sites/kirkenskorshaer.dk/files/files/organisationsbeskrivelse.pdf)
Link 3
2016. Organisations beskrivelse kirkens korshær. lokaliseret den 28 juni 2016. på: http://www.kirkenskorshaer.dk/sites/kirkenskorshaer.dk/files/files/Materialer/Selvejende%20institutioner.pdf
Link 4
2014 Kristeligt Dagblad Kronik. Lokaliseret den 28 juni 2016 på:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/2014-09-16/bureaukratiske-kv%C3%A6lertag-giver-frivillige-%C3%A5nden%C3%B8d
Love:
Lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 8. september 2015
Lokaliseret den 28.06.2016 på:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=175036