1
Jeg har valgt problemstillingen i forhold til Birthe Haugaard’s (BH) personlige hygiejne. Det oplyses, at BH til daglig er pæn i tøjet og bruger let make-up, hvorfor jeg vurderer, at det er vigtigt for hende, at være anstændig og præsentabel. Problemstillingen er også valgt fordi BH føler sig usoigneret og utilpas i patienttøjet – desuden er hendes hår i uorden, og hendes mascara er løbet.
For at højne BH’s oplevelse – og tilgodese hendes ønsker og behov – medinddrages BH så meget som muligt, så hun får indsigt og overblik over det kommende forløb. (spl 1 s. 354-356). Som det ses i SMART-modellen nedenfor, skal BH have udført personlig hygiejne. BH er konfus, og har mange spørgsmål, og udfra det faglige skøn, vurderes, at BH vil have gavn af personlig hygiejne. Derfor stilles et lukket ledende spørgsmål til BH: ”Skulle vi ikke starte med at få dig i bad og gjort dig fin, så du er klar til at tale med lægen?” (Jørgensen 2015: side 93)
S: Udføre personlig hygiejne – at få BH gjort ren og præsentabel, så hun kan føle sig bedre tilpas
M: målet er ikke målbart, idet det er psykisk betinget
A: Øget personlig livskvalitet
R: (realistisk)
T: I løbet af få timer – inden samtale med lægen
Problemstillingen er valgt med udgangspunkt i Virginia Hendersons (VH) 14 komponenter, hvor jeg har fokus på at hjælpe BH med at få dækket behov nr. 6: ”vælge passende tøj samt klæde sig på” og behov nr. 8: ”holde kroppen ren og velsoigneret og beskytte huden”. (Henderson: side 39-40, 42-46). Fratagelsen af tøj er et tab af frihed. Det er derfor sygeplejerskens opgave at hjælpe med at være iført det mest passende tøj samt at sørge for at det benyttes på bedst mulige måde. (Ibid: side 39-40). Endvidere har pt. også behov for at udtrykke sig via krops udsmykning fx make-up. (Nøddeskou: side 63). Personlige hygiejne og fysisk pleje er med til at opbygge en tillidsfuld relationen mellem pt. og sygeplejerske. (Ibid: side 43). Desuden er der tilknyttet psykiske aspekter til at være ren og fremstå æstetisk (Ibid: side 46). Personlig hygiejne styrker pt.’s velvære, men giver samtidig også sygeplejersken mulighed for at observere, mærke og lugte pt.’s hud. (Nøddeskou: side 62, 69)
2
Hjertet er placeret i thorax mellem pulmones i mediastinum. Myokardiet fyldes med blod ved muskelsammentrækning, hvorefter det presses ud i blodkarrene, og derfor er essentielt for kredsløbet.
Hjertet er opdelt i hhv. højre og venstre side, der endvidere er opdelt i 4 kamre. Atrium dext. og centriculus dext. adskilles af tricuspidalklapper, der sørger for, at blodet kun løber fra atrium dext. til ventriculus dext. Desuden er der pulmonalklapper mellem højre ventrikel og lungevene.
Atrium sin. og ventriculus sin. adskilles af mitralklapper, der sørger for, at blodet kun løber fra atrium sin. til ventriculus sin. Mellem venstre ventrikkel og aorta sidder aortaklapper. Højre og venstre halvdel adskilles af septum cordis, hvilket sikrer, at blodet ikke passere fra højre til venstre halvdel uden at blive iltet først. (Nielsen & Bojsen-Møller 2016: side 51-56)
Hjertevæggen er opbygget af 3 lag: endokardium, myokardium og perikardium. Endokardiet udgøres af et tyndt lag endotelcelle og bindevæv, disse glatte muskelfibre dækker indersiden af hjertet. Perikardiet (tynd dobbelt bindevævshinde) dækker og beskytter ydersiden af hjertet. Myokardiet (tværstribede muskelceller der befinder sig mellem perikardiet og endokardiet) forsynes med artielt blod. (Ibid: side 51-52)
Når hjertet laver sammentrækninger, som det skal, sendes der en elektrisk impuls. Impulsen sendes fra sinusknuden, der får hjertet til at slå. Impulsen dannes 60-70 gange/min. Impulsdannelsen forudsætter, at pt. har normale koncentrationer af Na+ og K+.
Blodtrykkets størrelse afhænger af hjertets minutvolumen, blodvolumens størrelse og den perifære modstand (Ibid: side 85). Alle BH’s værdier er forhøjede. BH’s puls er 160/100, hvorfor den perifere modstand er stor (Ibid side 83). Den høje blodtryk betyder, at venstre ventrikel skal ”arbejde mere” for hvert slag (Ibid side 85). Det forhøjede blodtryk skyldes en kompensationsmekanisme, da der ikke er tilstrækkelig iltmængde qua hjerteinsufficiens (Ibid: 145-146). Kompensationsmekanismen bevirker desuden at pulsen stiger (90), hvilket pt. kompenserer for ved at trække vejret hurtigere (respirationsfrekvens= 22), hvorfor temperaturen stiger (37,9) (Ibid: side 82)
Hjerteinsufficiens skyldes nedsat muskelfunktion, der betyder at hjertemuskelen ikke kan transportere blodet ordentligt rundt i kroppen. BH er træt, dyspnø og ankelødemer – disse er alle symptomer på hjerteinsufficiens (Viborg & Torup 2015: side 188).
Desuden er der mistanke om lungeødemer hos BH. Lungeødemer skylds ofte venstresidig hjerteinsufficiens. Symptomer på lungeødemer er dyspnø ved sengeleje, der forbedres når pt. er siddende (Ibid: side 187) Dette er formodentlig også årsagen til at BH er siddende på sengekanten.
I siddende stilling er det bedre bevægelig for thorax, hvorfor pt. med lungeødemer lejres siddende og ydereligere behandles med ilt. BH’s SAT er 96%, som er indefor normalområdet (Nielsen og Bojsen Møller 2016: side 145). Vi skal dog huske på, at BH får 1 L O2 pr min. BH’s SAT havde altså ikke været normal, hvis hun ikke fik tilført ilt.
3
I denne gruppe af kvinder +75 år – som BH tilhører – er det 17,8% der har et sundt kostmønster (Sundhedsstyrrelsen A: 2013), mens 14,7% vurderes at have et usundt kostmønster. (Sundhedsstyrrelsen B: 2013).
Der er 11,0% i gruppen, der ryger dagligt (Sundhedsstyrrelsen C: 2013) Ud af gruppen er det 35,3% der ønsker at holde op med at ryge. (Sundhedsstyrrelsen D: 2013). Tallene viser, at det er en gruppe, hvor man godt kunne sætte ind i forhold til at forbedre gruppens generelle sundhedstilstand, i forbindelse med hjælp til rygestop. Hvis man ser på statistikken for de resterende aldersgrupper er denne gruppe dog den, hvor ønsket om rygestop er mindst. Der kan tegnes en klar sammenhæng mellem alder og ønske om rygestop. Til sammenligning ønsker 86,4% af kvinderne i aldersgruppen 25-34 år at stoppe. (Sundhedsstyrrelsen D: 2013)
15,7% overskrider lavrisikogrænsen for alkoholindtagelse (Sundhedsstyrrelsen E: 2013 ) og 4,9% overskrider højrisikogrænsen (Sundhedsstyrrelsen F: 2013). Sundhedsstyrrelsen siger, at såfremt kvinder indtager over 7 genstande om uger er man i lavrisiko, og ved indtagelse over 14 genstande ugentligt er man i højrisiko. (Sundhedsstyrrelsen G: 2013)
41,4% i gruppen dyrker stillesiddende fritidsaktiviteter (Sundhedsstyrrelsen H 2013), andelen af disse der ønsker at være mere fysisk aktive er 44,9 % (Sundhedsstyrrelsen I: 2013)
Udover KRAM-faktorerne er vægten også med til at afspejle borgerens sundhedsstilstand. 44,3% i gruppen er overvægtige. (Sundhedsstyrrelsen J: 2013), og 12% er svært overvægtige (Sundhedsstyrrelsen K: 2013) blandt de svært overvægtige ønsker 34,1% at tabe sig (Sundhedsstyrrelsen L: 2013). Hvis man ser på statistikken over deres selvvurderede vægt, så vurderer 7,3% at den er alt høj (Sundhedsstyrrelsen M: 2013)
BH spiser ofte færdigretter, hvorfor jeg vurderer hendes kost som usund. Desuden ryger BH dagligt. BH lever generelt et aktivt liv, men BH dyrker ingen motion, kun stillesiddende aktiviteter. BH er lettere overvægtig. Sammenlignet med statistikkerne for gruppen, så skiller BH’s sundhedstilstand sig ikke ud.
I BH’s livsstil og såvel som den generelle sundhedsstilstand i gruppen er der plads til forbedring. I forhold til hvordan man kan sætte ind med sundhedsfremmende sygepleje kunne man ved en sundhedspædagogisk tilgang sætte ind i forhold til at hjælpe med at informere og motivere omkring hjælp til rygestop og øge det fysiske aktivitetsniveau. Statistikken viser, at 44,3% er overvægtige. (Sundhedsstyrrelsen J: 2013), men at kun 7,3% selv vurderer, at deres vægt er for høj (Sundhedsstyrrelsen M: 2013). Med dette i mente kan det være svært at sætte ind i forhold til vægttab, hvis patient eller borger ikke selv anser det som et reelt problem. Ressourcerne kunne bruges andre steder, hvor der er større sandsynlighed for at få et synligt resultat.
4
Jeg vælger, at foretage min søgning i CINAHL, da dette er en database, der indeholder videnskabelige artikler for sundhedsprofessionelle. Jeg ønsker at finde viden om ældre patienters personlige oplevelse af personlig hygiejne.
I blok 1 har jeg valgt at benyttet trunkering, der flere former af ordet hygiene kan have relevans. I blok 2 har jeg anvendt synonymer, der alle dækker over patientens oplevelse/perspektiv, derfor er anvendt or. Desuden er søgeordene sat i situationstegn, da ordene hører sammen som et samlet begreb. I blok 3 jeg igen brugt trunkering, da flere mulige suffikser kan udgøre sammen betydning i søgning, og søgt med or i blok 3, da det er synonymer. I blok 4 har jeg søgt med or, da alle ord er synonymer for ældre. Blok 1 til 4 er søgt med ”and”, fordi det er inklusionskriterier. I blok 5 er der igen anvendt trunkering, men denne blok er forbundet med ”not” fordi vi ikke kan bruge artikler om unge, børn, teenagere etc., da vi ønsker perspektivet fra ældre – disse er eksklusionskriterier.
FIND KILDER
5.
En profession er karakteriseret ved, at en bestemt gruppe indenfor et bestemt fag, har monopol på et bestemt stykke arbejde (Frederiksen & Beedholm 2012: side 51). Endvidere danner professionelt arbejde med en særlig viden grundlag for en profession, hvor der kræves: ”en særlig viden” som er teoretisk og specialiseret, ”en særlig kunnen” dvs. en praktisk færdighed og ”en særlig villen” i form af etiske forpligtelser. Ydermere er professioner organiseret således at professionsudøveren har: en ”autorisation”, en ”autonomi” hvor arbejdet kontrolleres hhv. internt og eksternt og en ”autencitet” der er anerkendende og troværdig (Ibid: side 53).
Professioner tilknyttet en autorisation, sikrer at professionsudøveren har bestået bestemte eksaminer og har visse færdigheder som kræves, for at udføre professionen. Autorisationen er tilknyttet visse forpligtelses, hvorfor den kan fratages, hvis den ikke udføres som autorisationsloven siger (Ibid: side 51).
I 2001 blev sygeplejen en profession, hvor man kunne læse en professionsbachelor i sygepleje, men sådan har det ikke altid været. Der har mere eller mindre altid eksisteret sygeplejersker, men sygeplejen har udviklet sig fra ”kald” til ”fag” til ”profession” gennem tiden. Sygplejen som kald var i klostre eller som diakonisser. I 1933 blev sygeplejen et fag, hvor der var statusautorisation og vejledning. I 1956 kom man i mesterlære som sygeplejerske. (Ibid: 80-85)
Sygeplejens omdrejningspunkt er omsorg. Professionen bygger på professionelt omsorgsarbejde, hvor sygeplejersken i den professionelle omsorgsrelation yder omsorg til patienten uden at forvente at få noget igen. (spl.1 kap 6). Sygeplejersken har generelt og i relation til BH rollen som ”den professionelle mor” (Henderson 2012: side 49), og hendes funktion er hjælpe patienten med at varetage alle de 14 komponenter, som patienten selv ville, hvis han havde den fornødne vilje, viden, styrke til dette (Ibid: side 60)
Som Kari Martinsen siger (KM), så skal sygeplejersken med et fagligt skøn vurdere, hvad patienten har behov for, og ved hjælp af svag paternalisme hjælpe patienten til dette (Martinsen 2006: side 149, 165). Desuden skal sygeplejersken møde patienten, hvor de er (Ibid: side 162).
Ovenstående er lidt abstrakt, så helt konkret er sygeplejerskens opgave i forhold til BH, at få kommunikeret klart og tydeligt i BH’s øjenhøjde. Vi har i mente, at BH er dyspnø og derved talebesværet, hvorfor sygeplejersken indleder med lukkede, kognitive spørgsmål – der er gode til at få fastslået faktuelle informationer, og giver BH. Mulighed for at trække vejret, slappe af og føle sig tryg (Jørgensen 2015: side 93).
Efter sygeplejersken har fået BH til at falde til ro, og fået de nødvendige informationer, kan hun nu begyndte at være aktiv lyttende, da det fornemmes, at BH har en masse på hjertet – mange spørgsmål og et behov for at fortælle (Videnscenter for arbejdsmiljø 2016). Her ønsker sygeplejersken at indgå i en sokratisk dialog med BH, hvor hun tager afsæt i den information, som hun får af BH, og lader BH styre i hvilken retning samtalen udvikler sig – på den måde får BH besvaret sine spørgsmål, og italesat mange af hendes bekymringer og frustrationer (Jørgensen 2015). Som omsorgsperson skal sygeplejersken også hjælpe BH med at varetage fysiologiske behov såsom at hjælpe hende med at være soigneret, lejring, sørge for at hun får dækket væske- og energibehov, søvn etc.
Litteraturliste:
Beedholm, K., Frederiksen, K., 2012. Virksomhed som sygeplejerske. I: Hjortsø, M. (red.). Sygeplejebogen 1, 4.udgave. København: Gads Forlag, Kapitel 5, Virksomhed som sygepleje
Frederiksen, K & Beedholm K., (2012), Sygeplejebogen 1, redigeret af M. Hjortsø, 4 udgave, Gads Forlag, Kapitel 4, Sygepleje som profession
Henderson V. (2012), ICN Sygeplejens grundlæggende principper, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck side 39-40, 42-46, 49, 60
Jørgensen, K. (2015), Kommunikation for sundhedsprofessionelle, 3. Udgave, Gads Forlag, kapitel 4, Aktiv lytning spørgsmål og gensvar
Nielsen O-F & Bojsen-Møller M-J (2016); Anatomi og fysiologi, Hånden på hjertet, 1 udgave, Munksgaard, kapitel 2, kredsløbet
Martinsen, K., 2006. Omsorg i sygeplejen – en moralsk udfordring. I: Samtalen, skønnet og evidensen. København: Gads Forlag, Side 149, 162, 165
Nøddeskou L-H (2012), Sygeplejebogen 2, redigeret af Hjortsø M, 4 udgave, Gads Forlag Kapitel 3, Personlig hygiejne
Sundhedsstyrrelsen A: 2013 http://proxy.danskernessundhed.dk/SASVisualAnalyticsViewer/VisualAnalyticsViewer_guest.jsp?reportName=Sundt%20kostmonster&reportPath=/Danskernes_sundhed/), lokaliseret 19/1-2017
Sundhedsstyrrelsen B: 2013
http://proxy.danskernessundhed.dk/SASVisualAnalyticsViewer/VisualAnalyticsViewer_guest.jsp?reportName=Usundt%20kostmonster&reportPath=/Danskernes_sundhed/, lokaliseret 19/1-2017
Sundhedsstyrrelsen C: 2013 http://proxy.danskernessundhed.dk/SASVisualAnalyticsViewer/VisualAnalyticsViewer_guest.jsp?reportName=Andel%20der%20ryger%20dagligt&reportPath=/Danskernes_sundhed/., lokaliseret 19/1-2017
Sundhedsstyrrelsen D: 2013 (http://proxy.danskernessundhed.dk/SASVisualAnalyticsViewer/VisualAnalyticsViewer_guest.jsp?reportName=Vil%20gerne%20holde%20op%20med%20at%20ryge%20blandt%20dagligrygere&reportPath=/Danskernes_sundhed/), lokaliseret 19/1-2017
Sundhedsstyrrelsen E: 2013 http://proxy.danskernessundhed.dk/SASVisualAnalyticsViewer/VisualAnalyticsViewer_guest.jsp?reportName=Overskrider%20lavrisikograensen%20for%20alkoholforbrug&reportPath=/Danskernes_sundhed/ , lokaliseret 19/1-2017
Sundhedsstyrrelsen F: 2013
http://proxy.danskernessundhed.dk/SASVisualAnalyticsViewer/VisualAnalyticsViewer_guest.jsp?reportName=Overskrider%20hojrisikograensen%20for%20alkoholforbrug&reportPath=/Danskernes_sundhed/, lokaliseret 19/1-2017
Sundhedsstyrrelsen G: 2013 https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/alkohol/anbefalinger# , lokaliseret 19/1-2017
Sundhedsstyrrelsen H 2013, http://proxy.danskernessundhed.dk/SASVisualAnalyticsViewer/VisualAnalyticsViewer_guest.jsp?reportName=Stillesiddende%20fritidsaktivitet&reportPath=/Danskernes_sundhed/), lokaliseret 19/1-2017
Sundhedsstyrrelsen I 2013, http://proxy.danskernessundhed.dk/SASVisualAnalyticsViewer/VisualAnalyticsViewer_guest.jsp?reportName=Vil%20gerne%20vaere%20mere%20fysisk%20aktiv%20blandt%20stillesiddende&reportPath=/Danskernes_sundhed/, lokaliseret 19/1-2017
Sundhedsstyrrelsen J: 2013http://proxy.danskernessundhed.dk/SASVisualAnalyticsViewer/VisualAnalyticsViewer_guest.jsp?reportName=Overvaegt&reportPath=/Danskernes_sundhed/, lokaliseret 19/1-2017
Sundhedsstyrrelsen K: 2013 http://proxy.danskernessundhed.dk/SASVisualAnalyticsViewer/VisualAnalyticsViewer_guest.jsp?reportName=Svaer%20overvaegt&reportPath=/Danskernes_sundhed/, lokaliseret 19/1-2017
Sundhedsstyrrelsen L: 2013 http://proxy.danskernessundhed.dk/SASVisualAnalyticsViewer/VisualAnalyticsViewer_guest.jsp?reportName=Vil%20tabe%20sig%20blandt%20svaert%20overvaegtige&reportPath=/Danskernes_sundhed/, lokaliseret 19/1-2017
Sundhedsstyrrelsen M: 2013
http://proxy.danskernessundhed.dk/SASVisualAnalyticsViewer/VisualAnalyticsViewer_guest.jsp?reportName=Selvvurderet%20vaegt&reportPath=/Danskernes_sundhed/, lokaliseret 19/1-2017
Viborg, A. R. & Torup, A. W. (2015), Sygdomslære – hånden på hjertet, 2 udgave, Munksgaard, kapitel 6
Videnscenter for arbejdsmiljø: 2016
http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Emner/Arbejdsulykker/Faa-sikkerhed-og-sundhed-ind-i-hverdagen/Kommunikation, lokaliseret 19/1-2017