Sporten på ski bliver kun større med tiden, og her kan folk selvfølgelig vælge deres disciplin, om de nu er indenfor slalom, styrtløb, Freestyle osv. Her bliver der så gået i dybden med sporten langrend, og den mørke side af sporten, nemlig EPO. Som de fleste nok ved, så har doping altid været en del af de store hårde sportsgrene som fx cykling og løb, men så sandelig også langrend.
Elitelangrend
Elitelangrend som sport, er en disciplin, der bliver afviklet i de kolde lande. Det er en udendørs forestilling, der foregår på sne, hvor lange parallelle tosporede baner er blevet trukket i sneen, som løberne bruger som kørebane. Oftest ses sporene fra 2 og helt op til 6 baners bredde, og svinder ud når langrend løbernes rute ændre retning både til siderne, men også når de mere udfordrende op og ned stigninger kommer. Selve sporten Langrend er en meget krævende sport, da ruterne er flere kilometer lange. Der findes forskellige discipliner og distancer indenfor langrend. Det kan ses som langrend kombineret med riffelskydning, men også som helt almindelig langrend. Distancen kan varierer fra 5 og for det meste op til 50 kilometer. Hvis man kigger på løbet der blev afviklet på polarcirklen ved Sisimut i Vestgrønland. Der bliver beskrevet som verdens hårdeste langrend løb, så bliver der her løbet 160 kilometer over 3 dage. Dette betyder, at løbernes krav til udholdenhed og restitution er kæmpe stor. I langrend er hele kroppen i brug. Selvfølgelig benene da de skal løbe fremad, og så armene til at trække sig frem i sneen. Langrendsløbere kan kun slappe nogenlunde af, når stigningen er nedadgående og uden sving.
Langrend som elitesport, konkurreres ligesom i så mange andre elitesportsgrene med dopingstoffet EPO som indblanding. Dette betyder at der nu skal være kontrol af udøvere for doping, fordi udøverne ikke er til at stole på angående midler der maksimerer ens ydeevne. Nu til dags, er man blevet så gode til at kontrollere og skjule EPO, så det kun er en yderst sjældenhed, hvis en rytter eller løbers hæmatokrit værdi overstiger de forbudte 50, den sniger sig altid lige under. Dopingkontroller til konkurrencer er ofte ikke opsøgende nok mellem konkurrencer, og det er simpelthen mellem konkurrencerne hvor prøverne skal tages, fordi det ofte ikke er under selve konkurrencerne at de dopes. Det er her, når dopingkontrollen tager prøver, at EPO-misbruget ryger i vejret, og det velkendte tal 50 bliver overtrådt i hæmatokritværdien. Ofte når konkurrencerne finder sted, så har ryttere og løbere læger til stede, hvilket betyder, at de sørger for udøverens kontrol over hæmatokritværdien .
ADD I konkurrence Uden for konkurrence Total test
Kvinder 121 277 398
Mænd 564 734 1.298
Total 685 1.011 1.696
Denne statistik er udført af Anti Doping Danmark (ADD), som i 2016 fik dopingtestet 1.661 Konkurrenceidrætsudøvere. Her får et klart og tydeligt billede på, hvor stor en forskel der på, om det er til konkurrencen eller uden for konkurrencen. Måske ikke så overraskende, men heldigvis kan man sige, så er langrend ikke en af de ti mest testede idrætsgrene i Danmark, hvilket også giver god mening, da forholdene for langrend i Danmark ikke er helt optimale.
Men får at få et bevis på, at der selvfølgelig indgår doping indenfor elitelangrend, så har Det Internationale Skiforbund (FIS), Fra den 1. maj 2016 til den 18. februar 2017, gennemført følgende test.
FIS
Uden for konkurrence Urin Blod ESA (Urin eller blod) Blodpas eller
Biologiske pas
Langrend 226 140 131 365
Nordisk kombineret 44 27 25 95
Skihop 34 10 28 10
Alpint 155 92 86 139
Freestyle 10
Snowboard 5
Total 474 269 270 609
Her har vi igen et eksempel på hvordan tallene for en doping test ser ud, uden for konkurrencerne. Tallene er forholdsvis store, når tallene i denne tabel, kun omhandler udøvere der har indtaget visse former for doping. Og ser man på idrætsgrenene, så er det meget ty deligt, at langrend tager føringen. Men der er sjovt nok stor forskel på langrend og nordisk kombineret, selvom denne disciplin også indeholder langrend, og derfor sagtens eller måske burde være højere end den er.
FIS
I konkurrence Urin Blod ESA (Urin eller blod) Blodpas eller
Biologiske pas
Langrend 165 74 16
Nordisk kombineret 30 9
Skihop 46
Alpint 132 19
Freestyle 30
Snowboard 50
Total 453 19 83 16
Her har vi så tallene fra selve konkurrencerne, hvor størstedelen af tallene er faldet meget, men ingen af disciplinerne er overbevisende lave, i selve konkurrence tiderne har tallene for urin i hvert fald, fået en meget mere gennemsnitlig talfordeling. Og en disciplin som snowboard, er steget 10 gange så meget i forhold til uden for konkurrencerne. Hvilket jo er en kæmpe forskel.
Selvom den er svær at spore, så er der opfundet en ny slags EPO, nemlig DYNEPO. Dette giver derfor en nye DYNEPO en interesse, da det nu naturligvis foretrækkes. Den har et andet antal sukkermolekyler end hvad der naturligt vil være, hvilken gav grunden identificeringen i en test. DYNEPO kan ikke skelnes fra naturlige EPO, hvilket giver den denne store interesse for eliteidrætsudøvere. Kigger man indenfor skiløberne, så har det internationale skiforbund, lavet en beslutning der lyder på, at alle skiløbere der deltager i internationale løb, skal screenes med en blodtest flere gange om året med efterfølgende målrettede test, hvis screeningen er utilstrækkelig Dette gør at man indirekte ved hjælp af en række markører, med en stor sikkerhed kan konstaterer, at en eliteidrætsudøver har brugt EPO. Dette gælder selvfølgelig ikke alle sportsgrene, men de ganske få, hvor der er tradition for at man løfter sin præstationer via medicinens vej. Det man er i gang med, som nyeste forskning er, at man vil udvikle metoder til at bestemme genprofilen hos eliteidrætsudøverne. Dette kan lade sig gøre, da misbrugen af EPO, fører til en ændret genprofil. Ideen omkring det er, at man vil fremstille en chip, der kan bestemme genprofilen hos en given eliteidrætsudøver, bare ved hjælp af en lille simpel blodprøve. Dette tager selvfølgelig mange år, ligesom alle andre nye forsknings ideer, så indtil da, mener læge Rasmus Damsgaard, at der er frit spil for EPO-misbrugere .
Billedet er fra Vasaloppet 2011. Dette viser et eksempel på en langrends strækning med hele 6 baner.
Kroppens forandring
Træning for elitelangrendsløbere
Der er store krav til kroppens udholdenhed i langrend, og den bedste måde at opnå perfekt udholdenhed, er selvfølgelig ved hjælp af træning. Den træning som langrend løberne kan udføre, kan være specifikke optimeringer af deres teknik, ved at træne en enkelt teknik flere hundrede gange. Det kan gøres i form af, at træne sprint, nedkørsel, opadgående terræn, løbeteknik, staveteknik og sving. Disse øvelser er ekstremt vigtige at kunne udføre til perfektion som langrend løber.
En langrend løber skal naturligvis gøre sit bedste, for at få hele træningsplanen til at løbe op i større enhed til sidst.
Inden for en træningsplan, er der selvfølgelig nogle ting man skal tage øje for. Fx hvad ens makspuls og hvilepuls er, så man på den måde kan finde ud af, hvor mange procent man skal yde under de forskellige øvelser. Der findes selvfølgelig flere forskellige måder at måle sin makspuls på, men den mest normale formel er selvfølgelig 220 – alder, men den anses ikke som den mest præcise. Den mere præcise formel hedder derimod: 208 – (0,7 x alder). Det kunne fx være en mand på 20, så ville regnestykket se sådan ud: 208-(0,7·20)=194, og så har personen en makspuls på 194. Den bedste måde at teste sin makspuls på, er helt simpelt at varme op, både med lidt stille løb, men også gerne med noget lidt stigende tempo. Derefter tager man et par løb på 3 minutter, hvor man løber alt hvad man kan fx op ad en lille stigning, og løber stille roligt i mellem de to maksløb. Når pulsen så skal måles, så vent gerne 15 sekunder før du måler, da pulsen ofte stiger en smule efter man har stoppet sit løb. Ofte når man taler pulstræning, så deler man den op i 5 pulszoner, fra 60% op til 100%. Ved pulstræning kommer vi ind på pulsreserven, som er området fra hvilepulsen op til maksimalpulsen. Her tager man altså makspulsen og minusser med hvilepulsen, og det er så den del der kan bruges af hjerteslagene under løb. Pulsreserven kan regnes ud på følgende måde, hvis man vil træne i pulszonen 80-90: (makspuls – hvilepuls) x % intensitet + hvilepuls = træningspuls
Hvis vi så tager vores 20-årige mands makspuls, og siger at han hvilepuls ligger på 50, så vil udregning hedde: ((194-50)·(80/100))+50=165 og ((194-50)·(90/100))+50=180
Så vil pulszonen 80-90%, altså blive trænet når pulsen er mellem 165-180.
Ved 60% af pulsreserven, snakker man om restitutionstræning, altså let træning.
Ved 60-70% af pulsreserven, snakker man om moderat træning, altså udholdenhedstræning
Ved 70-80% af pulsreserven, kommer vi ind på kredsløbstræning, her arbejder man med lang tempo træning.
Ved 80-90% af pulsreserven, begynder man at snakke om konkurrencetræning, her arbejder man med kort tempotræning.
Ved 90-100% af pulsreserven, kører man på maksimal iltoptagelse, træning bliver nu meget aerob.
Så i forhold til hvad eliteidrætsudøveren vil træne, så er der forskellige træningsparametre:
Træningshyppigheden: hvor ofte trænes der, antal gange i ugen.
Træningstiden: Hvor længe varer træningen, hvor mange timer eller minutter.
Træningsmængden: Hvor langt løber man eller styrketræner osv.
Træningsintensiteten: Mængden af arbejde, altså hvor hurtigt løber man
Elitelangred træningsplan
Oskar Sværds træningsprogram
Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5
Uge 47 (19-25 nov.) 15 km rulleski test.
90-100% 1 times valgfri konditionstræning
60-70% 45 min makstest
90-100% 8*4 min + 10*10 sek skigangsintervaller
80-90% 2 timers rulleski kun med stave
60-70%
Uge 48 (26 nov. – 2. dec.) 10 km løbetest
90-100% 45 min løb + 20 min styrketræning
60-70% Rulleskisintervaller 4*8 min, 2 min hvil
80-90% Stavintervaller 5*5 min, 2 min hvil (ude eller på maskine)
80-90% 2 timers løb
60-70%
Uge 49 (3-9 dec.) Stavintervaller 10*2 min, 2 min hvil (ude eller på maskine)
80-90% 1 times valgfri konditionstræning
60-70% 45 min makstest
90-100% 10*2 min skigangsintervaller med 3 min hvil
80-90% 1,5 times løb + 1,5 times ruleski
60-70%
Uge 50 (10-16 dec.) 10 km løbetest med stav
90-100% 45 min løb + 20 min styrketræning
60-70% Rulleskisintervaller 3*10 min, 2 min hvil
80-90% Stavintervaller 10*2 min, 2 min hvil (ude eller på maskine)
80-90% 2 timers løb
60-70%
Uge 51 (17-23 dec.) 15 km rulleskistest med stav
70-80% 1 times valgfri konditionstræning
60-70% 45 min makstest
90-100% 10*2 min skigangsintervaller, 3 min hvil
80-90% 2 timers rulleski (sidste 30 min i høj fart)
70-80%
Uge 52 (24-30 dec.) 8*4 min + 10*10 sek. skigangsintervaller
80-90% 45 min løb + 20 min styrketræning
60-70% Rulleskisintervaller 5*5 min, 2 min hvil
80-90% Første skitur! 1 times rolig tur
60% 1,5 times ski (fokus på teknik)
60-70%
Uge 1 (31 dec. – 6 jan.) 1,5 times ski (fokus på teknik)
60-70% 1 times valgfri konditionstræning
60-70% 1,5 times ski, hvoraf 30 min uden stav
80-90% Skiintervaller 4*4 min, 2 min hvil
80-90% 2 timers ski, med meget stavning
60-70%
Uge 2 (7-13 jan.) Stavintervaller i flad terræn 10*2 min, 1 min hvil
80-90% 1,5 times ski med 10 stk. 15 sek. spurter
60-70% + 90-100% Hvil 4 timers ski
60-70% 2 timers ski
60-70%
Uge 3 (14-20 jan.) Skiintervaller 7*3 min, 1 min hvil.
80-90% 45 min løb + 20 min styrketræning
60-70% 1,5 times ski med 10 stk. 15 sek. spurter
60-70% + 90-100% 45 min rolig tur inkl. 3 stk. halv hurtige 2 min-intervaller, 1 min hvil.
60-80% Seedningsløb
80-90%
Uge 4 (21-27 jan.) Hvil Hastighedsuge (starter onsdag)
Skiintervaller 3*10 min, 2 min hvil
80-90% Hastighedsuge. Skiintervaller 10*2 min, 2 min hvil
80-90% Hastighedsuge. Skiintervaller 4*4 min, 1 min hvil
80-90% Hastighedsuge. Lokal konkurrence.
80-90%
Uge 5 (28 jan. – 3 feb.) 1 times ski
70-80% 1 times valgfri konditionstræning
70-80% Skiintervaller 7*3 min, 1 min hvil
80-90% 45 min rolig tur inkl. 3 stk. halv hurtige 2 min-intervaller, 1 min hvil
60-80% Seedningsløb
80-90%
Uge 6 (4-10 feb.) 1 times ski
70-80% 45 min løb + 20 min styrketræning
60-70% Stavintervaller i fladt terræn 10*2 min, 1 min hvil
80-90% Skiintervaller 10*2 min, 1 min hvil
80-90% 3 timers ski med meget stavning
60-80%
Uge 7 (11-17 feb.) Skiintervaller 8*5 min, 2 min hvil
80-90% 1 times valgfri konditionstræning
70-80% 1,5 times ski med 10 stk. 15 sek. spurter
60-70% + 90-100% 45 min rolig tur inkl. 3 stk. halv hurtige 2 min-intervaller, 1 min hvil
60-80% Seedningsløb
80-90%
Uge 8 (18-24 feb.) 1 times ski
70-80% 45 min løb + 20 min styrketræning
60-70% Stavintervaller 4*4 min, 2 min hvil
80-90% Skiintervaller 10*2, 1 min hvil
80-90% 2 timers ski med meget stavning
60-80%
Uge 9 (25 feb. – 3 mar.) 45 min løb + 20 min styrketræning
60-70%
Skiintervaller 7*3, 1 min hvil
80-90% Hvil 45 min rolig tur på Vasaloppsspærret med nogle fartøgninger
60-70% + 80-90% VASALOPPET
80-90%
Going for the win!!
Træningsforløbet kører selvfølgelig hele året rundt, men varierer efter hvilken tid på året man er i. Er man i foråret, så starter hele sæsonen selvfølgelig forfra. Dette betyder, at træningen skal startes stille og roligt ud, ved at træne i et roligt tempo, som kan kaldes snakke tempo, så der er mulighed for at nyde naturen. Jo længere hen vi kommer i sæsonen, jo mere seriøst bliver træningsprogrammet. Når sommeren tager sin begyndelse, begynder træningsmulighederne at blive store. Nu kan der både trænes på land og i vand. Det kan være at vandet bliver varmt nok til at svømme, og ellers tager man kajakken, da disse to øvelser er med til at styrke kroppen i stor stil. Nu begynder træningspassende at køre på lavintensitets træning, men især også på udholdenheds træningen. Udholdenheds træningen er vigtig at starte tidligt på sæsonen med, da den da skal bygges op så hurtigt som muligt. Udover udholdenheden, skal der også bygges noget styrke og hurtighed i kroppen. Da dette er med til at bygge en god balance op, omkring hvordan løberen fremstår på sine ski. Efteråret træder ind, og nu skal der skrues op for seriøsiteten. Efterårstræningspasset er begyndelsen på de undersøgende træningspas, hvor træningszonerne stepper op, og kroppen kommer på prøve. Udholdenheden forbedres, og nu skal kroppen udsættes for fedtforbrænding. Hurtigheden skal øges, hvilket giver de perfekte tegn på hvor meget brændstofmotoren kan klare, fordi det nu gælder om at få beregnet, hvor meget energidepoterne kan følge med. Vinter vinter vinter! Det er her træningsskemaet kommer ind, Oscar Svärds bedste bud på en elitetræningsplan. Nu kommer forberedelsen til konkurrencerne, det er nu kroppen virkelig skal vise hvad den dur til. Der skal testes på kryds og tværs, og ikke mindst løbes en helvedes masse kilometer. Stavende skal i brug, og teknikken skal finpudses, så alt står helt klart til når superatleterne skal ud og præsterer deres yderste.
Kredsløbsmæssige forandringer
EPO & DYNEPO
Hvad er EPO & DYNEPO?
Dopingstoffet Erythropoietin også kaldt EPO, er et naturligt produceret endokrin hormon, som produceres i nyrerne og i leveren. Størstedelen i nyrerne og så en mindre del i leveren. Da blodet og dets blodlegemer er med til at beskytte og levere ilt til kroppen, er de hvide (leukocytter) og røde (erytrocytter) blodlegemer. De røde blodlegemer med hæmoglobin indhold, der binder og transporterer ilten rundt i kroppen og tilbage til lungerne. Og de hvide blodlegemer som i de store blodlegemer, der er en del af vores immunforsvar der hjælper kroppen med at forsvare kroppen mod infektioner, både fra bakterier og virus. Da de røde blodlegemer transporterer og binder ilten, er den derfor også vigtig, fordi jo mere ilt man kan binde og transporterer, jo længere kan kroppen og ens muskler arbejde, før udmattelsen træder ind. Hvis blodets evne til at transporterer oxygen er for lille i forhold til behovet, så vil mængden af oxygen der transporteres til nyrerne, også være for lille. Dette stimulerer så nyrerne så de producerer en øget mængde EPO, som så igen stimulerer knoglemarven til en produktion af et større antal røde blodceller. Dette gør så at blodets evne øges til at transporterer oxygen. Når blodets evne til at transporterer oxygen svarer til behovet, falder nyrernes EPO-produktion derfor tilbage til det normale.
DYNEPO er et hormon der stimulerer produktionen af røde blodlegemer i knoglemarven. DYNEPO anvendes til behandling af anæmi (færre røde blodlegemer i blodet end normalt), hos voksne patienter med kronisk nyresvigt (langvarig nyresygdom). Epoetin er det aktive stof i DYNEPO, og er en kopi af det humane hormon. Produktionen fungerer ved hjælp af metoden genteknologi: Et enzym fremstilles af en celle, hvor genet (koden) for enzymet så aktiveres, hvilket gør at cellen producerer mere af enzymet, som så kan ekstraheres og anvendes i DYNEPO. Hvis der er mangel på Erythropoietin, kan det være årsagen til anæmi hos patienter med langvarig nyresvigt. Her virker DYNEPO på samme måde som Erythropoietin, ved at man stimulerer produktionen af de røde blodlegemer.
EPO’s opbygning og struktur
EPO er et glykoprotein der har en molekylevægt på ca. 34-39 kDa . Det består af 165 aminosyrer og 4 sukkerkæder, der repræsenterer ca. 40% af molekylevægten af EPO. Af kulhydrat sidekæder, er tre af aminosyrerne asparagin N-glykosidisk og et af aminosyrerne Serin O-glykosidisk til proteinet er forbundet (Figur 1 ) Variansen af molekylevægten af EPO, kommer gennem heterogenitet af sukkerkæden tilknyttet Nye aminosyre derivater (Figur 2 ) Forskellige længder og forgreninger af kæden, en række sukker sektorer kan konstruere, som forårsager udtryk for isoformer af EPO molekyler (Figur 1).
rhEPO
Rekombinant humant erytropoitin, som forkortes rhEPO, det er et kunstigt fremstillet hormon, som er en næsten nøjagtig kopi af hormonet erytropoitin. Det er et medicinsk produkt der bruges til at hjælpe patienter med nyresvigt eller HIV-infektion for at undgå blodtransfusioner. rhEPO kan afsløres på to måder, for at indikere et dopingmisbrug, man kan gøre direkte og indirekte. Vælger man den direkte vej, så forgår det måling af koncentrationen af rhEPO i urinen. I modsætning til den indirekte, hvor man beregner påvirkningen af rhEPO af forskellige hæmatologiske parametre. rhEPO kan altså afsløres direkte igennem urinen, men det er ikke den bedste løsning, da det giver sensitivitets problemer, fordi rhEPO halveres på 2-4 dage. Men rhEPO’s effekt forbliver i 3-4 uger. Så forskere forsøger at finde indirekte metoder, for at få indikeret udefrakommende påvirkninger af organismen. Da stoffet har en meget erytrocytproducerende virkning, så er præparatet selvfølgelig meget attraktivt for eliteidrætsudøvere, især dem der dyrker ekstremt udholdende sport, heriblandt langrend. rhEPO er selvfølgelig på WADA’s dopingliste, og her i landet ifølge Anti Doping Danmark, bliver der kun lavet urinprøver, som bliver screenet. Det vil sige at man bruger analysemetoder, der er i stand til at differentier rhEPO fra det endogene EPO. Dette kan gøres på en polyacrylamid gel, hvor man bruger isoelektrisk fokusering af EPO. Dette gør at man får vist to forskellige bånd. Det er muligt ved hjælp af teknik at fremstille et rekombinant DNA-molekyle, hvis man altså kender aminosyresammensætningen. Her kan DNA-molekylet så overføres til hvad der oftest vil være en kinesisk hamstercelle. Det dannede rhEPO vil kunne opsamles, når hamstercellen har modtaget det kunstige DNA og replikeret det. Dette giver et protein med struktur som EPO, hvor forskellen kun kan ses i polysakkariderne.
DYNEPO
Udviklingen af DYNEPO gør, at det er umuligt at skelne mellem endogene og eksogene produkter. Det fungerer præcist ligesom rhEPO, men det specielle ved DYNEPO er, at det er fremstillet af en human cellelinje, hvilket betyder, at det på overfladen altså er identisk med endogent EPO.
De røde blodlegemer
Blod består af en væske kaldet plasma og af celler, der flyder rundt i plasmaet. Plasma består blandt andet af vand, næringsstoffer, affaldsstoffer, hormoner og plasmaproteiner. Blodets celler kan opdeles i de røde og hvide blodlegemer samt blodplader. De røde blodlegemer eller celler også kaldt erytrocytter, de sørger for at indåndet ilt, bliver transporteret fra lungerne rundt med blodet til kroppens øvrige celler. Formen på de røde blodlegemer bliver kaldt bikonkav form, hvilket vil sige, at de ligner donuts, men hvor det karakteriserende hul i midten er lukket sammen. (Figur 3 ) Derudover er røde blodlegemer også meget smidige og fleksible, så de på den måde kan trænge igennem selv de allermindste blodkar. Hæmoglobin i sammenhæng med blod, kan findes inde i blodlegemerne, og er en nødvendighed for ilttransport. Derfor kommer navnet røde blodlegemer af, når hæmoglobin bærer på ilten, så er farven fuldstændig rød. De røde blodlegemer er ekstremt små, med en diameter på 7 mikrometer, hvad der svarer til 7 milliontedele af en meter. For at de skal dannes i knoglemarven, kræver det at der er adskillelige nærringstoffer, som blandt andet aminosyrer, der indgår i proteinsyntesen, jern, der indgår i hæmoglobinmolekylet, vitamin B12 og folinsyre, der er nødvendige cofaktorer under celledannelsen. Røde blodlegemer starter som stamceller, og udvikles derfra gennem blodbanen og modnes til erytrocytter. Modningsprocessens effekt gør, at stamcellerne der indeholder kerne, mitokondrier, ribosomer osv. mistes. Nu har de nye røde blodlegemer rester tilbage fra kernen, og former nu et reticulum , altså et net. Hvis der så er en meget stor mængde af reticulocytter i blodbanen, så fortæller det hvor hurtigt blodets hastighed for blodcelledannelse er . Kroppen består af mange celler, men den største del er erytrocytter, som udgør 45% og de har en levetid på 120 dage .