1. Indledning og Problemformulering
Jeg har valgt at fortolke og analysere novellen ‘Fallit’ af Jan Sonnergaard. Novellen er fra Jan Sonnergaards novellesamling som hedder ‘Radiator’. Grunden til jeg har valgt den her novelle, er fordi at den omhandler frygthed og om at v”re fallit, som er sp”ndene emne at tage op, da det i dagens Danmark, da vi de seneste ”r har v”ret i krise, som sagt ikke fallit, men finansielle problemer, og er ved at slippe af med krisen. Novellesamlingen og novellen er fra samme ”r, 1997. Et sammentr”f omkring at novellen er skrevet i 1997, er at fra 1994 til ”r 2000 var der rigtig god finansiel ”konomi i Danmark. Novellen laver ogs” en kontrast til hvordan det var v”ret i det ”r, at selvom Danmark klarer sig godt er der stadig nogen som er s”kaldt ‘Fallit’ og har frygten om at det skulle blive v”rre.
1. Problemformulering
I min analyse vil jeg fokusere p” hvordan Milj”et er, Hvorfor han man valgt at skrive et detaljeret sprog og er tiden afh”ngig af, hvad handlingen og budskabet er bygget p”.
2. Redeg”relse af Jan Sonnergaard.
Jan Sonnergaard er en dansk forfatter, som er opvokset i Virum (rigt kvarter) i 1963 d.16 august, men satte desv”rre sine sko i ”r 2016, d.21 november i byen Beograd i Serbien, da han skulle promovere sine b”ger udlands. Jan Sonnergaards” f”rste udgivelse var novellen ‘Imitation af Lacoste som udkom i 1990. Jan Sonnergaard har udgivet flere forskellige genre som, noveller, Dramaer, Romaner og Essays. Omkring de temaer Jan Sonnergaard skrev var en slags kritik af meningsl”shed og mangel p” variation af forskellige (mangler forklaring).
Jan Sonnergaards novellesamling ‘Radiator’ er b”de korte og lange historier om personer der er i underklasse-milj”et, ressourcesvage individer om hvordan de bliver fallit eller fra anden synsvinkel, som at blive glemt.
3. Analyse og Fortolkning
3.1 Resum”:
Novellen handler om en mand, som lider af frygten for at nogen skulle komme og tage hendes ting i hans hus. Novellen starter med at han har ventet hele ugen, p” en person, man ikke ved hvem er. Han t”nker meget over tingene, han t”nker over hvor slemt det kan v”re at lukke en fremmede ind i sit eget private hus. I novellen f”r man af vide at ham den fremmede mand er omkring de 50 ”r gammel, og han ikke var s” langt frygtindgydende som han troede. Den fremmede mand ser ikke ud til at v”re trist, grim eller aggressiv, han var n”rmest anonym. L”ngere inde i novellen, kommer manden ind i huset og kigger sig omkring og s”tter sig i sofaen, og de to herre drikker en ”l, og sp”rger indtil ham, hvor dyrebare hans ejendele er.
Manden kommer fra en afdragsordning og benytter hans hus til at anskaffe kommunen afdragspenge. Han laver en aftale med manden om at han vil give ham 8000,- kr dagen efter manden har v”ret p” bes”g. Den tredje person der er indblandet i novellen ‘Fallit’, er Dorte. Dorte er mandens veninde. Dorte omfavner ham uden at sige et eneste ord. Uden der blev sagt et ord, t”nkte de begge 2 det var synd for ham selv.
3.2 Komposition:
Kompositionen i novellen er en tredelt fase og vi begynder direkte ind i en konflikt og vi f”r en hurtig forst”else af handlingen som er frygt (In medias Res). I indledningen fort”ller han om hvad han har ventet p” hele ugen, et midterfelt hvor man l”re den cirka 50-”rige mand at kende, og en afslutning omkring Dorte som omfavner ham. Novellen er kronologisk fortalt, det er en fremadskridende fort”lling af novellen. Alts”, det et punkt efter det andet, p” den m”de ham manden sp”rger indtil om han er gift, og om hvor lang tid han har boet her. I novellen er der flashforwards. Damen vidste at han ville komme til hendes hus. Han havde ventet ham, han var bange og han var helt klart p”sat af frygten for hvad der skulle ske ham og hans ejendele.
3.3 Sproget:
Sproglige virkemidler i novellen. Der er ikke de st”rste virkemidler omkring sproget. Ordforr”det i historien er b”de morderne og et ”ldre sprog at tale, Som ‘Afdragsordning’. B”de et nutidigt ord man bruger, men alligevel ogs” et ”dlere ord. I novellen er der hverken, ironi, sarkasme eller humor, mere en lang sm”rer som fort”ller om hendes frygtindgydende liv. Novellen er ogs” meget detaljeret skrevet, de 2 f”rste sider af novellen er, cirka for en times tid r”kkevide. Han skriver meget detaljeret om alt hvad den fremmede mand g”r. Grunden til at Jan Sonnergaard har valgt at skrive detaljeret, er p” grund af, han m”ske gerne vil have l”seren til at f” alt den information omkring hvad novellen egentlig handler om. Det kan ogs” have en betydning for hvad at l”seren ikke ser det som en hel d”rlig ting at g” fallit ”konomisk, men man stadig ikke er g”et fallit p” sine sociale v”rdier og sin menneskelige v”rder.
3.4 Fort”llersynsvinklen.
Fort”llersynsvinklen er jeg-fort”ller eller som ogs” kaldes for protagonist som er hovedrollen i en historie. Damen er jegfort”ller og man har et stort indblik p” hendes indre syn gennem den kortvarige novelle. I novellen har Damen har ogs” en ydre synsvinkel, hun fort”ller blandt andet om ham den fremmede mand som kiggede rundt i jegfort”llerens hus. I novellen er der ogs” med-syn, Damen fort”ller hele tiden omkring de ting han foretager sig inde hendes hun. Novellen er ogs” statisk opbygget, alts” det er en enkelt situation over en l”ngere varige periode, som b”de beskriver f”lelser, tanker og beskrivelser af det indre og ydre. Novellen har ogs” en direkte tale, alts” en dialog mellem manden med afdragsordningen og damen som lider af frygten. Der bliver konfigureret en samtale igennem hele novellen, indtil slut hvor der ikke bliver sagt et eneste ord, af hverken hende selv, eller hendes veninde Dorte.
3.5 Personkarakterstik:
Den f”rste person vi har er Manden, som er jegfort”ller og er hovedrollen. I novellen f”r man ikke af vide hvor gammel Manden er, hvordan han ser ud eller hvad han foretager sig til dagligt, udover at have frygten psykisk i sig. I novellen h”rer man ikke om mandens familie eller bekendte. I historien kan man godt have en tro til at manden ikke har nogen familie, da han er p” afdragsordning, men m”ske han havde en familie der vil hj”lpe hende i sine ”konomiske problemer. Hovedrollen som er manden har hverken en god eller ond side, men en side der lider at frygten. Udviklingen i hovedrollen, er svingende. Det f”rste vi h”rer i novellen at han er bange for at nogen skulle komme og ransage sit hans hus eller en frygtindgydende person skulle komme og tage hans private ejendele.
Den anden person er ‘ham manden’ vi h”rer om der slet ikke er frygtindgydende, grim eller har et kriminelt look. Manden spiller birollen i novellen, han udgiver sig for at komme fra kommunen, da han laver en afdragsordning med Manden. I novellen f”r man af vide at den fremmed mand cirka er 50 ”r gammel. Han er hverken specielt velkl”dt, grim, h”j eller s” ondskabsfuld ud. Man f”r af vide i novellen at han n”rmest er anonym og lidt trist. I novellen f”r man ogs” af vide at den fremmede mand pr”senterer sig selv og man kan t”nke sig til, at han er meget i im”dekommende og ”ben, n”r han fortalte hvem han var, og hvem der havde sendt ham.
Den tredje person er Dorte. Dorte h”rer man ikke meget til i novellen. Man f”r et kort indblik af hendes omfavn til Manden p” afdragsordning. Dorte er personen der ikke bliver fortalt meget om. Men grunden til Dorte pludselig kommer brasende i mandens hus, kunne havde v”ret Mandens k”reste, men ikke kone da der bliver spurgt om manden var gift og han svarede ‘Jeg svarede fuldst”ndig ”rligt p” alle sp”rgsm”lene, og jeg tilf”jede, at det ikke var min skyld, at alt var endt som det var’. I bund og grund kunne det havde v”ret Dortes skyld at manden var endt fallit, da han svarer at det ikke var hans skyld at tinge var endt som de var.
3.6 Tematik:
Tematikken i novellen er i bund og grund omhandlende at v”re fallit. Men at v”re fallit p” en finansiel m”de. Novellen handler ikke om at v”re fallit p” den sociale side, eller en personlig side. Manden i novellen er dog ikke g”et helt fallit, han har stadig en veninde han ser, han har stadig huset og har penge at give til kommunen. I Bund og grund er temaet omhandlende af fattigdom, fordomme og om at v”re fallit.
3.7 Budskab:
Budskabet i novellen er at man ikke kan d”mmes som menneske eller person, selvom ens ”konomi h”nger, men at man har sine sociale v”rdier. Buskabet i novellen handler ogs” om hvad man har, hvad man kan miste og ikke hvad man mister. Jeg synes personligt selv at budskabet er godt, p” grund af at forfatteren har pr”vet at fremh”ve det positive i stedet for det negative.
3.8 Tid og Milj”:
Tiden i novellen vil jeg forstille mig var omkring 1990”erne da forfatteren pr”ver at skabe en kontrast til at Danmark var et godt land finansielt. Han pr”ver at f” l”seren til at fremh”ve de gode ting selvom man er fallit. Tiden er ogs” en vigtig del af novellen, fordi det har meget at g”re med, hvordan man ser p” historien i 2017, da dagens Danmark er i udfordrende problemer finansielt.
Milj”et i Fallit er pr”get af meget realistiske samfundsproblemer og underklasse milj”et. I novellen fallit, h”rer man ikke meget til hvilket milj” vi er i. Grunden til at Jan Sonnergaard ikke har beskrevet milj”et s” detaljeret, kunne v”re at man som l”ser selv skulle kunne l”se mellem linjerne og fange et milj” man besk”ftiger sig i. I forhold til at l”se mellem linjerne, kunne denne novelle foreg” overalt, og giver et indtryk p” l”seren at det lige s” godt kunne v”re en selv.
4. Perspektivering:
Jeg har valgt at perspektivere til digtet der hedder ‘Frygt’ af en ukendt forfatter der hedder Susan Bundgaard. Som sagt handler digtet om frygt og ubeskrivelige paniske f”lelser. M”den novellen ‘Fallit’ og Digtet ‘Frygt’ kan sammenlignes er i indledningen i det to forskellige litteraturer. Indledningen starter begge litteraturer med frygt for hvad der skal ske.