Indledning:
I dagens Danmark tager vi mange ting for givet ‘ at tale frit om sex, som kvinde at g” med bare ben og korte nederdele, at finde og udforske sin egen personlige seksualitet samt meget mere. Sex er ikke l”ngere et tabulagt og en umoralsk praksis, men et alment accepteret element i hele den danske befolkning. Opgaven vil redeg”re for, hvordan seksualmoralen har ”ndret sig gennem 60’erne og 70’erne, og se n”rmere p” hvordan seksualmoralen har ”ndret sig i takt med samfundet frem til i dag. Der vil v”re s”rligt fokus p” hvordan emner som fri abort, pr”vention, homoseksualitet samt pornografiens frigivelse har p”virket nutidens Danmark og hvordan alle disse elementer opstod.
Jeg vil analysere og fortolke kilder fra henholdsvis 1960’erne og 1970’erne for at f” indsigt i seksualmoralen dengang, og derefter sammenligne de to kilder. Udover det, vil jeg analysere /tolke og forst” statistisk materiale for at forst” ”ndringerne som skete, og jeg vil til slut vurderer hvorvidt ”ndringerne i seksualmoralen i 1960’erne og 70’erne har p”virket unges seksualmoral i dag.
Redeg”relse:
Inden 1960’erne var bluf”rdigheden og uvidenheden omkring sex og pr”vention omfattende i den danske befolkning. Sex var et tabulagt emne, som de f”rreste snakkede om. If”lge samfundet, skulle alle former for intimitet foreg” indenfor huset fire v”gge og kun blandt ”gtefolk. Ens k”n havde stor betydning for, hvilke friheder, privilegier og pligter man som individ havde. M”nds seksualitet blev betegnet som kraftfuld og intens, mens man slet ikke mente, at kvinder rummede nogen form for seksuelle drifter, og hvis de havde, var de passive og skulle derfor v”kkes af manden.
For de unge drenge og piger var seksualitet en gr”zone, som man ikke helt vidste hvad indebar. Det var ikke noget man snakkede om, og da slet ikke sine for”ldre. Seksualundervisning var endnu ikke p” skemaet, og derfor var usikkerheden stor. Is”r blandt unge piger var skr”kken for at blive stemplet som ‘et forsuttet bolsje’ eller ‘en allemandspige’ grasserende og altfavnende, men det forhindrede dog ikke de unge i at udfolde sig seksuelt. Den manglende viden om sex og pr”vention f”rte derfor ogs” tit til u”nskede graviditeter, og skulle ulykken ske, fik det fatale f”ler f”r begge parter, men is”r kvinden kunne se frem til en h”rd fremtid fuld af ford”mmelse fra omverdenen. ‘If”lge KVINFOs Kvindekilder drejer det sig ved indgangen til 1960’erne om ca. 3.000 u”nskede teenagegraviditeter ”rligt og 15.000 illegale aborter’ De illegale svangerskabsafbrydelser var et udbred f”nomen og blev ofte udf”rt, mod betaling, af uautoriserede l”ger, men de kunne ogs” blive udf”rt p” anden vis. Forklaringen p” alle svangerskabsafbrydelserne var den manglende viden om pr”vention hos is”r de unge.
I ”rene omkring 60’erne startede den proces, som vi i dag kalder den seksuelle frig”relse ‘ en ”rr”kke hvor ord som: p-piller, porno, abort og seksualundervisning fyldte meget p” folks l”ber rundt om i landet. Det var en tid hvor seksualitet blev noget mere end bare forplantning og pligt og synet p” m”nd og kvinderes seksualitet blev udfordret. Udover det, ”ndrede samfundet sig drastisk, og sammen med det, befolkningens holdninger. Tiden var moden til ”ndringer. Velf”rdsstaten blomstrede, ungdomslivet sprudlede, k”nsroller blev langsomt ”ndret og den teknologiske udvikling f”rte til mere overskud og frirum hos danskerne, og nu var det tid til en ”ndring i folks seksualmoral.
‘I 1960'erne skete der store forandringer, og man begyndte for alvor at se seksualitet som noget, der ikke bare var en privat sag, men et samfundsm”ssigt anliggende, og seksualundervisningen fik derfor en central rolle. Det kom blandt andet til udtryk ved, at seksualundervisningen blev obligatorisk i den danske folkeskole.’ I 1966 skete en af de vigtigste foruds”tninger for den seksuelle frig”relse ‘ nemlig p-pillen. Med p-pillen forsvandt de unge piger skr”k for u”nskede graviditeter og kvinder fik en f”r nu uset seksuel frihed. Unge kvinder kunne nu selv opstille et moralkodeks og udfolde deres seksualitet p” et helt nyt plan.
Som det f”rste land i verden, frigav Danmark pornografien og blev derfor verdenskendt for sit frisind.
‘ Den 2. juni 1967 blev kriminaliseringen af pornografiske tekster oph”vet, og den 1 juli 1969 lovliggjorde Danmark, som det f”rste land i verdenen, billedpornografien. Forud var g”et ”rtiers ind”dt kamp mellem p” den ene side lovgivningsmagten og p” den anden side kunstnere, debatt”rer og pornoproducenter om, hvor tilladelighedsgr”nsen for seksuelle tekster og billeder af n”genhed gik’ .
Form”let med frig”relse af pornografi var, at mindske befolkningens nysgerrighed samt give den enkel borger mere frihed .’Pornografien var en del af et seksuelt frig”relsesprojekt. Man ville g”re op med tabuer og finde frem til en sand og naturlig seksualitet, der ikke var h”mmet af forbud og restriktioner’ .P” grund af den liberale pornografilovgivning blev pornografi hurtigt en eksportvarer som Danmark levede godt af. Porno blev tilg”ngelig for alle over 16 og blev derfor et allemandseje, som var helt almineligt at besidde. Den nye frihed gav is”r de unge mulighed for at udforske deres seksualitet.
Ligesom pornografien gik fra bandlyst til v”rdsat,blev de homoseksuelles levevilk”r ”ndret dramatisk. P” f” ”rtier gik de homoseksuelle fra at v”re udst”dte og undertrykte til at v”re frigjorde og generelt accepteret. Gennem tiden er homoseksualitetsbegrebet er blevet associeret med alt fra kriminelle til psykiske syge og til almindelige mennesker. F”r i tiden var de homoseksuelle danske m”nd og kvinder blevet presset ind i kernefamiliens fastbundne k”nsroller, selvom deres seksualitet slet ikke stemte overens med normerne. I 1971 blev ‘B”ssernes Befrielsesfront’ stiftet. ‘De var imod det hetoresexistiske, pikfikserede, mandschauvenistiske pengesamfund, som undertrykte seksualiteten. De ville befri b”ssen i enhver mand. Det blev n”sten mode at v”re b”sse’ B”ssernes befrielsesfront var med til at ”ndre is”r de unges syn p” de ellers fastt”mrede k”nsroller, og de gjorde opr”r imod, det b”sserne mente var, et familiefacistisk og forvr”nget syn p” seksualitet. I 1974 opstod ogs” Lesbisk Bev”gelse, og sammen med B”ssernes befrielsesfront var disse to bev”gelser med til at ”ndre opfattelserne af k”n og seksualitet blandt danskerne.
I 1973 fik den danske kvinde retten til fri abort, og dermed en selvbestemt ret til at definere sin fremtid. F”rhen havde kvinder lidt under angsten for u”nsket graviditet og social udst”delse, og det havde gjort dem ”konomisk afh”ngige af deres m”nd, men den nye frihed gjorde op mod de forhenv”rende sn”vre gr”nser for kvinder udforelse.
I starten af 1900-tallet var forskellen p” seksuelle normer for m”nd og kvinder enorm. Den ‘rigtige’ seksualitet blev bestem af fagfolk, l”ger og andre eksperter. Idealtet for en god kvinde var, at hun skulle v”re dydig og p” ingen m”de skulle opleve seksuelle og intime forhold f”r ”gteskabet, hvorimod manden ligefrem kunne tage skade af at undertrykke sine lyster. Der var en st”rk sammenh”ng mellem en kvindes trov”rdighed og hendes seksuelle adf”rd. Indenfor retsv”snet kunne kvinder, som havde v”ret seksuelt aktive udenfor ”gteskabet, risikerer at st” svagt i sager om b.la voldt”gt
I 60’erne udkom en abortvejledning, som var udgivet af foreningen Individ og Samfund. Teksten p” de f”rste tre linjer i vejledning er: ‘Denne pjece beskriver i tekst og billeder, hvordan man sammen med en ven eller veninde kan fremkalde en abort p” sig selv. Indgrebet foretages i livmoderen og f”rer i 4 af 5 tilf”lde til abort’ .
Pjecen indeholdt en detaljeret beskrivelse med billeder af en g”r-det-selv abort, og blev brugt af op til flere kvinder. Tidens forklaring for aborterne og de u”nskede graviter var, at uvisheden om sex og pr”ventionsformer var mangelfuld blandt unge.
Litteraturliste
– https://da.wikipedia.org/wiki/Den_seksuelle_frig%C3%B8relse
– https://www.dr.dk/skole/historie/oeget-frisind
– http://kvinfo.dk/2015/1960erne-danmark-under-ombygning
– http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fri-abort/
http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=373, "Abortvejledning", udgivet af foreningen Individ og Samfund, 1969
Angst:
Tove Ditlevsens novelle med titlen ‘Angst’ fra 1963 handler om en ensom kvinde, som bor sammen med sin mand. Arthur, som manden hedder, har nattearbejde som korrekturl”ser p” en avis, og sover derfor i alle d”gnets lyse timer. Kvinden i novellen lister rundt hele dagen, og g”r sit bedste for ikke at v”kke Arthur, som sover meget let.
Novellen er bygget op i en cirkelkomposition, som ender samme sted, som den starter; nemlig i deres hjem. Historien bliver fortalt gennem kvinden, som en personbundet tredjepersonsfort”ller, og man f”r den vej indblik i hendes tanker og f”lelser. Historien starter in medias res, og den indeholder flere af de typiske novelletr”k, da den omhandler f” personer, og tidsperioden er p” omkring en dag.
Magtbalancen i novellen er tydelig ‘ Arthur regerer i hjemmet og kvinden er helt og aldeles underdanig. ‘Hun lyttede efter, om der kom mere. Ekkoet af hans stemme blev ved at tone i hende, og hun kunne ikke r”re sig, f”r det ebbede ud. ‘ (l. 40) Lige fra begyndelsen af novellen, er man ikke i tvivl om, at kvinden er ekstrem s”rbar. Hun er meget forsigtig, og virker samtidig beklemt og frygtsom, og det medf”rer, at man straks f”r sympati med kvinden. Arthur har en overv”ldende magt over hende b”de fysisk og psykisk. Han er igennem hele historien placeret p” loftet ovenp” i sin seng, hvilket symboliserer, den kontrol han har over hende. De eneste tidspunkter, hvor kvinden kan finde den mindste form for ro, er n”r Arthur snorker. ‘ S” blev stilheden brudt af en d”mpet, hyggelig snorken, en af de tryggeste lyde i hen”des verden af lyde.’ (ll. 61-62).
De to personer er gift, men det er ikke et ”gteskab som er pr”get af gensidig respekt og k”rlighed. ‘Han blev forf”rdelig vred p” hende, n”r der var trykfejl, og det var virkelig ogs” synd, t”nkte hun, n”r han nu udf”rte sit arbejde s” godt. Hun passede altid p” at t”nke p”nt og rigtigt om ham.’ Citatet beskriver deres forhold fuldkomment, da hun uden videre accepterer de urimelige krav og beskyldninger han kommer med, og oven i k”bet stadig er den s”de og elskv”rdige hustru, som det forventes af hende. Hun g”r p” ingen m”de opr”r eller siger ham imod, men vender i stedet alle sine f”lelser indad og d”mmer sig selv for Arthurs utilfredshed. I historien bliver det ogs” beskrevet, at kvinden mere end noget andet, ”nsker sig selvskab. F”rst og fremmeste vil hun gerne have et barn, men mener selv hun er blevet for gammel, da hun snart fylder femogtredive. Udover det, bryder Arthur sig ikke om det ”gteskabelige, og det ses tydeligt ved, at deres senge st”r hver for sig. P” et tidspunkt i novellen funderer hun over de f” gange de har v”ret intime sammen, tilbage i deres helt unge dage. Hun t”nker tilbage p” hvordan det hele skulle foreg” i dyb tavshed og i m”rke, og hvordan han bagefter var vred p” hende.
Hele novellen er fyldt med mods”tninger, et glimrende eksempel p” det, er hovedpersonens s”ster Henny og hendes familie. Hennys familie er hjertevarm, glad og fuld af liv, hvorimod hovedpersonens trivielle hverdag er pr”get af angst og bekymringer. I l”bet af den dag, hvor vi f”lger ”gteparret, begiver kvinden sig over til sin s”ster Henny. F”rst er hun meget bekymret, og det er en besv”rlig og kompliceret proces at komme ud af d”ren, uden at v”kke manden. ‘ U”de p” vejen s” hun til begge sider, f”r hun smal og skyggeagtig sm”l”b de halvhundrede skridt hen til sin s”ster.’ Hendes frygt og ”ngstelighed kommer klart til udtryk, da det op ingen m”de er almindeligt at v”re s” p”passelig og agtsom, n”r man skal ud af d”ren. Indenfor i Hennys hjem, kan hovedpersonen ikke finde ro og slappe af, da hjemmet er en fuldst”ndig mods”tning til kvindens eget. ‘ Solen skar hende i ”jnene. Hun l”ngtes efter at sidde ved bordet og lytte op mod loftet.'(ll. 123-124). Solen som man almindeligvis forbinder med noget positivt, virker her modsat p” kvinden, og det symboliserer hendes angst og f”lelser ang”ende gl”de. Hun er s” plaget af angst, at selv den korte frihed hun har hos sin s”ster er angstprovokerende for hende.
Igennem novellen overvejer kvinden at dr”fte sit ”nske, om at anskaffe sig en kat, for sin dominerende mand. Hun ”nsker sig selvskab, og mener selv at en kat kunne v”re perfekt. Katten symboliserer alt det kvindens ikke er ‘ og alt det hun ”nsker at v”re. En kat er komplet lydl”s og et meget selvst”ndigt dyr. Den er sin egen herre og har typisk en masse frihed til at g”re som den lyster, og kvindes ”nske om en kat, symboliserer derfor hendes ”nske om mere frihed og en h”jere selvst”ndighed. Selv om kvinden er den overb”rende og formidable hustru, form”r hun alligevel at give sig selv sm” advarselstegn som: ‘ Hun var for meget alene.'(l.65) og ‘Hun fik for lidt bev”gelse’ (l. 23). Hendes tanker symboliserer, at hun inderst inde godt ved, at hendes ”gteskab er usundt og ikke gavner hende.
Novellen giver indblik til en s”rbar kvindes psyke, og historien er ??????????????? Tiden dengang var pr”get af st”rke k”nsroller, hvilke ogs” ses tydeligt i novellen. Hovedpersonens angst, samt Arthur, l”gger en d”mper p” kvindes liv, og frar”ver hende sin lykke. Hun er s” fanget i en negativ og ensom spiral, at hun ikke engang kan genkede og v”rds”tte gl”de. ‘ ”, sagde hun, det g”r ondt i maven. Jamen, det er rigtigt, Henny. Det sidder lige i maven. Den bobler ligefrem.'(‘)’ Der blev bl”dt og lyst inde i hende et ”jeblik, og hun ville huske det hele sit liv. Hun havde aldrig oplevet noget lignende.’ (ll. 100-101 og ll. 103-104). Kvinden i historien er absolut underdanig og aldeles behagesyg. Arthurs magt over hende er s” omfattende at hun uden at blinke tilsides”tter alle sine egne behov for a tilfredsstille ham. Hun f”ler sig forpligtet til at v”re en elskv”rdig og fortrinlig hustru, som det forventes af hende, hvilket mange kvinder led under i den tid. Forfatteren Tove Ditlevsen har skrevet novellen som en kritik ad datidens k”nsroller. Kvinden i novellen repr”senterer kvinderne i den tid som Tove Ditlevsen levede i. En tid hvor kvinder var dybt afh”ngige af deres m”nd, og hvor mange kunne relatere til noget fra hovedpersonens liv. Historien er skrevet i 1963, inden den sekselle frig”relse for alvor br”d igennem, og det b”rer historien tydeligt pr”g af. Arthur kan have samleje med sin hustru n”r han lyster, og kvinden har intet at skulle have sagt. Udover det, er en skilsmisse slet ikke en mulighed, og kvinden overvejer det p” intet tidspunkt, hvilket er meget tidstypisk. De huslige pligter som at g”re rent og at lave kaffe, er ogs” noget kvinden st”r for,
”jet ‘ trille
Den 18 september 1970 kunne alle danskere for f”rste gang h”re Trille Bodil Nielsens sang ‘jet’ p” landsd”kkende TV. Sangen blev sendt af DR, midt i det popul”re, og meget sete, underholdningsprogram ‘Musikalske venner’. Trille var en dansk musiker og forfatter, og s”rlig kendt fra b”rneprogrammet ‘Legestuen’, men nu fik danskerne en ny side af Trille at se.
Sangen ‘ ”jet’ er oprindelig skrevet af Jesper Jensen, og handler om en pige og hendes opv”kst i et st”rkt troende milj”. Pigen i sangen har helt fra barns ben l”rt, at gud altid holder ”je med hende, og han ser alt hvad hun foretager sig. Sangen provokerede mange danskere, og den dav”rende justitsminister Knud Thestrup, rejste derfor tiltale mod de ansvarlige fra DR efter staffelovens ” 140. ‘ Den, der offentlig driver spot med eller forh”ner noget her i landet lovligt best”ende religionssamfunds trosl”rdomme eller gudsdyrkelse, straffes med b”de eller f”ngsel indtil 4 m”neder. ‘ Der var mange delte meninger om sangen, men mange mente at de sm” vers i trilles sang var blasfemiske og dermed guds-bespottende. Selve sagen endte med at blive frifundet, da dommeren ikke kunne finde noget blasfemisk ved teksten.
Afsenderen af sangen er Trille, og modtageren er den danske befolkning. Form”let med sangen var at provokere den danske befolkning, give dem en ”jen”bner, og samtidig kritiserer den gammeldags sexmoral, som Trille tydeligvis mente ikke l”ngere var passende. Sangen kritiserer hvordan unge, og is”r piger, bliver opdraget til at undertrykke og l”gge l”g p” deres seksualitet. Det er s”rligt fokus p” en kristen vinkel, hvor ‘et ”je i det h”je’ ser alt hvad pigen fortager sig, og hun derfor hele tiden skal have d”rlig samvittighed og f”le sig overv”get. Den kristne tilgang til seksualitet bliver derfor h”rdt kritiseret, og trille synger blandt andet ‘ ham gud han er eddermame sv”r at f” smidt ud'(l. 24-25), og der bliver derfor gjort grin med b”de den kristne tro og selve gud.
If”lge de gamle sexnormer er samleje en ”gteskabelig aff”re og onani er p” ingen m”de godset hos unge. ‘ N”r jeg strammer mine trusser som har blonder og er gule kan jeg komme til at r”re ved det fr”kke, de skal skjule’ (l. 17-20) Pigen i teksten v”lger at udforske sin seksualitet og dermed lave sine egne normer, og hun ‘glemmer mors instrukser’ (l. 32) Trille synger alts” om, at seksualitet er en almindelig og menneskelig ting, som man ikke skal skamme sig over, men derimod udleve og f”lge.
Kilden bliver brugt som en levn, da den er en del af vores fortid, og den kan derfor bruges til at belyse situationen om sexmoral i 1960’erne og 70’erne. Den giver et indblik i tankegangen som
Det er uden tvivl en nyt”nkende, venstreorienteret, liberal og moderne ideologi som l”gger til grundlag for sangteksten. Der er en tydelig modstand mod den konservative sexmoral, og teksten opfodre til et nyt syn p” b”de, k”rlig, samliv og sex. Tekstens afsender er meget subjektiv, og is”r det nedladende syn p” den kristne opfattelse af seksualitet underst”tter dette. Kilden er samtidig, da den er skrevet i en tid, hvor problematikkerne, som sangteksten belyser, var emner som bredt blev diskuteret. Der er en helt klar overensstemmelse mellem kildens holdning og samtiden