Downloadet fra Opgaver.com
Analyse af Blomster
Blomster er en novelle skrevet af Jakob Ejersbo. Novellen handler om den unge kvinde Sissel, der har problemer med sin familie, og måske mest af alt; med sig selv.
”Blomster” er en skønlitterær novelle, skrevet af Jakob Ejersbo som en del af hans novellesamling ”Superego” fra år 2000. Novellen udstrækker sig som de fleste noveller over et kort tidsrum, i dette tilfælde en enkelt aften. Vi følger en jeg-fortæller (Sissel), som vi også deler indre synsvinkel med, så hendes egne meninger og tanker bliver blandet ind i de ydre handlingsforløb. Novellen er skrevet i nutid og er scenisk beskrevet, hvilket giver os et godt indblik i situationerne.
Jakob Ejersbo vælger at starte novellen i et S-tog mere eller mindre in media res fra hovedpersonen Sissels synspunkt. Hun sidder i toget fordi hun skal besøge hendes forældre i byen Virum. På de 15 første linjer danner vi os hurtigt et indtryk af hvilken type Sissel er, fordi teksten er meget beskrivende og uden dialog. Allerede i den anden sætning (l. 4-5) ”Jeg roder rundt i min neonfarvede rygsæk gennem makeup, pilleglas, tegneredskaber, papirer, pung, softwaremanual til jeg kan finde mine Dieselbriller frem”, danner vi os et indtryk af Sissel, fordi Ejersbo vælger at lade Sissels taskes indhold fortælle om hvad der er vigtigt for hende at have med sig. De moderigtige Dieselbriller, den neonfarvede rygsæk og softwaremanualen giver et indtryk af en moderne travl kvinde. Hendes tøj sladrer (l.7) også om hendes personlighed, og tilføjer ordene ”moderigtig” og ”selvbevidst” til hendes beskrivelse. Med kommentarer som på linje 7-10: ”Jeg ville ønske jeg kunne være fri for det her på en lørdag aften, men det er over to måneder siden, jeg sidst har været hjemme”, får vi klar besked om Sissels holdning til hjemmet som hun er på vej til. Med disse indtryk får vi et godt billede af den Sissel vi følger resten af novellen, som et travlt bymenneske.
S-toget som Sissel sidder i, bliver brugt som overgangsfase mellem Sissels hjemsted; byen og forældrenes hjemsted; huset i Vium. For fra øjeblikket Sissel træder ud af S-toget, bruger Ejersbo færre tillægsord og mere dialog til at beskrive handlingsforløbet. Den korte introduktion til Sissel som Ejersbo har givet os er forbi, og hun går mod forældrene.
Det første Sissel gør, da hun kommer hjem, er at gå om i haven til sin far (l. 17-20). Faren virker sympatisk allerede fra første øjeblik, ved at udvise stor glæde ved at se sin datter og kalde hende smuk (l. 22-24). Måske er det også kontrasten til Sissels ellers negative holdninger der skaber denne effekt af sympati for ham. I sætningen 31-34 får vi også indblik i Sissels arbejde, der viser sig at være webdesigner. Da Sissel skal fortælle om det, bruger hun ord som ”layout”, ”3D-ting” og ”societyastrolog”, der alle understreger både Sissels verden med det høje tempo, og den kløft der er imellem hendes og forældrenes. Faren, som vi senere får at vide (l. 43) er pensioneret
Downloadet fra Opgaver.com
murermester og som passer godt på haven, fremstår som en solid mand. Et ord som ”Societyastrolog” skaber en næsten komisk kontrast til faren som har arbejdet med noget så konkret som mursten hele sit liv. Dette er det mest konkrete eksempel på det kommunikationsbesvær mellem generationer som klart er en af tematikkerne i novellen, og som bliver ved at gå igen senere hen. Pga. denne barriere mellem fars og datters verden går samtalen hurtigt død, og Sissel beder om at blive vist rundt i haven (l. 34, 50-54). Det at ”blive vist rundt” giver også et praj om at Sissel ikke kommer hos forældrene ofte, men at hun nærmere er en gæst i sit eget barndomshjem. Faren fortæller navnene på blomsterne (l.50-51) til Sissel, som ikke kender dem i forvejen fordi planter ikke indgår i hendes verdensbillede med bylivet i centrum. Som for at redde situationen fra pinligheden der er opstået pga. de mange forskelligheder, foreslår faren at de skal gå ind og hilse på Sissels mor (l. 53-55). Sissel indvilger, efter at lade som om hun er optaget af nogle flere af blomsterne.
Sissels mor står i køkkenet. Allerede fra første linje i det nye afsnit, fornemmer man et stemningsskift i Sissel (l.56). Det er her, konflikten begynder. Fra trygheden i S-toget, til den let pinlige samtale i haven, men som dog stadig var holdbar pga. farens godmodighed, til moren i køkkenet. Sissels tanker får et ekstra snert af negativitet (l.59-60, 62-64, 66-67) når det drejer sig om moren. Vi fornemmer også straks konflikten der slumrer imellem mor og datter i deres dialog der virker overfladisk og upersonlig(l. 68-71). Sissel har ikke samme vilje til at prøve at få det til at fungere, med sin mor som med sin far. Selvom hun nok kun går halvhjertede forsøg med sin far, har hun for længst opgivet hendes mor, og farer hurtig i flint overfor hende. Det ser vi også klart, da en kommentar fra moren om Sissels manglende trusser næsten udløser et skænderi (l. 74-94). Sissel får til sidst udglattet, men hendes indre oprør giver os en masse informationer, fordi at hun ikke tillader sig at afreagere på moren, gør hun det i sine tanker og dermed og til læseren. Vi får at vide at Sissel ikke bekymrer sig om at blive syg fordi hun allerede er det; hun har ikke haft regelmæssig menstruation i et år. Uregelmæssig menstruation kan skyldes mange ting, men i Sissels tilfælde er de mest sandsynlige faktorer nok stress og/eller overdrevet motion. For den næste oplysning vi får, er om Sissels brug af motionscenteret (l.89-91). I starten af novellen hørte vi også lidt om hendes motionscenter (l.14.), men ikke at det kunne være i en ligefrem usund sammenhæng. Hun beskriver selv at hun har knoklet sig selv halvt ihjel på romaskinen for at få en flot bagdel, hvilket nok kan betegnes som overdreven motion. Da hun direkte siger ”Jeg har en god bagdel” (l.90-91) som den første ting siger om sig selv med et gran af stolthed, handler det om hendes krop. Det tilføjer en meget selvcentreret, måske ligefrem narcissistisk dimension til beskrivelsen af Sissel. Det stemmer også godt overens med at vi får at vide at Sissel er en efternøler i familien. Det klassiske eksempel er, at efternølere kun har haft meget ældre søskende, og derfor ikke har haft nogen at tage hensyn til i deres barndom og derfor er blevet mere egoistiske som voksne. Dette gør sig måske gældende for Sissel, der ikke udviser det store hensyn, specielt ikke overfor moren.
Downloadet fra Opgaver.com
Der opstår tavshed i køkkenet efter Sissel har afværget et skænderi, men det næste er lige på trapperne, da moren spørger til Michael (l.95). Michael er nævnt før, som en der har lært moren at putte pinjekerner i salat, hvilket irriterer Sissel (l.71-74). Michael viser sig at være Sissels eks, som Sissels mor synes hun skal finde sammen med igen (l.99-106). Emnet får hurtigt Sissel op i det røde felt igen (l.104-105) og der udbryder snart et skænderi. Sissel vil ikke finde sammen med Michael, som hun påstår, har behandlet hende dårligt (l119-121). Dette kan sagtens være sandt, men der er også en mulighed for, at Sissel egentlig gerne vil finde sammen med ham igen, men bare ikke vil vise det foran sin mor. Moren har ramt et svagt punkt hos Sidsel, og hun går straks i offensiven og begynder at råbe for at ”vinde” diskussionen. Men moren begynder at græde og svarer ikke igen på de grove ord. Da hun til sidst kommer med en stille kærlighedserklæring til børnene (l.123) som en mulighed for forsoning, reagerer Sissel ved at gå væk fra situationen, og efterlade den grædende mor ved køkkenbordet. Det gør hun, for ikke at vise hvad hun føler for moren (l.131-133). For i Sidsels verden er følelsesudbrud lig med svaghed og ikke noget der hører hjemme i hendes hoved. Som en følge heraf sætter hun sig på terrassen med solbriller, øl og cigaret, for at afskærme sig fra verden, for at den ikke skal kunne se det øjeblik af blødhed der opstod i køkkenet hos moren. Mens Sissel sidder der, får vi et tilbageblik til Sidsels eksamener i gymnasiet (l134-140) hvor det viste sig at moren gemte valium-piller på toilettet, som Sissel tror hun tog i hendes barneår. Tilbageblikket giver os et andet syn på den ellers uskyldige mor, der åbenbart tog valium. Men måske ønsker Sidsel ligefrem at fremhæve det værste ved moren i sine tanker og for læseren, for at hærde sig yderligere, for at glemme de episoden med de rørte følelser så hurtigt som muligt.
Da Sidsels bror og hans familie ankommer, falder der lidt ro over den spændte stemning i Sidsel. Men da Karl, broderen, hurtigt bringer moren og hendes humør på bane bliver Sidsel igen irriteret (l. 167) og det bliver ikke bedre da Karls kone fortæller at moren piller pinjekerner op af salaten. Sidsel var nemlig irriteret over pinjekernerne i salaten, fordi det var noget hendes mor havde lært af Michael, hendes eks. Så morens forsøg på at redde salaten fra det der irriterer Sidsel, er et forsøg på at sige undskyld og at opnå forsoning. Sissel tager imod denne forsoning, men kun for sin egen skyld, så hun ikke skal have en konflikt kørende (184-185,197), igen et egoistisk træk. Aftenens forløb er kort beskrevet fordi det er en relativ normal aften, da konflikten mellem mor og datter er glemt for en stund. Dette mellemste stykke, sammen med starten og slutningen, er de eneste steder i novellen der ikke er så scenisk beskrevet som de andre stykker. Det er lidt panoramisk, og det skyldes at der i disse scener ikke er en modstand for historien, eller i hvert fald for Sidsel (l.200-203). Så det er først ved afskeden, at vi kommer tæt på igen, og får dialog og uddybende tanker. Da Sidsel lyver og siger hun skal tilbage til byen for at arbejde, henter faren hende en stor buket blomster fra haven. Det var de samme blomster, som Sidsel et par timer før gik rundt og kiggede på uden at vise speciel interesse for dem; men hun ved at de betyder noget for faren. Det er et symbol for en håndsudrækning til Sidsel; et tegn på kærlighed. Sidsel bliver da også rørt (l.210-213), men ved ikke hvordan hun skal tackle denne ømhed fra farens side, fordi hun er så hærdet og ikke giver sig selv lov til at føle. Hun har slet ikke rykket sig gennem historiens
Downloadet fra Opgaver.com
forløb, selv efter at have fået sin mor til at græde og fået blomster af sin far, tager hun tilbage til byen efter disse følelsesladede handlinger. Hun har intet lært, og mens hun bliver kørt til stationen af Karl, er hun allerede ved at lægge aftenen bag sig (l.126). Da hun ankommer til toget, sniffer hun noget coke som hun har haft med. Sidsel tager stoffet for at restituere oven på en hård aften for hende, og for at komme tilbage til byen og ”være på” igen. Hun bliver liderlig og hun drømmer om en mand der sidder overfor hende. Her skifter fortællemetoden igen, vi får flere indtryk og korte sætninger ligesom i starten. Det bevirker at vi får et skarpere indre billede af situationen, men ikke medfølelse eller forståelse for den. Og igen bliver toget brugt som en skillevej mellem forældrenes verden og Sidsels. Da hun ankommer til byen igen har cokens virkning aftaget sig, og hun må være udmattet af at bære blomsterne (l.249). Vi får en masse observationer uden kommentarer, hurtigt og hektisk, ligesom bylivet. Da Sissel til sidst passerer et gammelt ægtepar på en bænk, smider hun blomsterne ud. Den gamle dame har sendt et smil i retning af blomsterne, og måske er det dét, der får bægeret til at flyde over for Sissel. Den gamle dames smil minder hende måske om hendes fejltagelse; at bære rundt på en stor buket blomster når man skal ud og danse er ikke praktisk, for slet ikke at sige utjekket. Så hun smider dem ud med kommentaren ”Hvad skal jeg med blomster?”. Denne kommentar opsummerer hele novellens tema og tematik; generationsskiftet, fejlkommunikation og Sidsels narcissisme. Da hun smider buketten ud sletter hun de sidste rester af aftenen og får dermed slet ikke noget ud af den, selvom den var fyldt med venlige folk der kunne have hjulpet hende.
Novellens navn ”Superego” passer rigtig godt sammen med novellens tema. Det er faktisk novellens tema hvis man tager det i bogstaveligste forstand og ser bort fra Freuds klassiske model. ”Super-ego” bliver til super egoistisk eller super ego centreret hvilket passer godt til Sissels tendenser. Disse tendenser kan også føres over på samfundet generelt, som Ejersbo nok også kritiserer. Hele den unge generation, for hvem der helst bare skal gå hurtigere og hurtigere i de store byer, bliver kritiseret indirekte ved at have en skarpt karikeret figur som Sidsel. Det bliver endnu mere tydeligt, når man sætter hende i kontrast til hendes forstadshjem, så hun fremstår endnu mere selvisk i familiens selskab, og udstiller hvor svært de unge har ved at kommunikere med de gamle, fordi vi lever i adskilte verdener.
Hvis der kan være tale om et budskab, så er det at lytte til hinanden; eller at lære og lytte til hinanden. Dernæst kan man tale om moraliserende emner i novellen som stress og misbrug, men jeg synes at novellen mest fokuserer på det faktum at Sissel måske kunne have været hjulpet, men at hun missede chancen fordi hullet mellem generationerne er blevet så stort. Det er manglen på forståelse for hinandens hensigter og kommunikationsmidler der skaber tematikkerne i novellen. Måske vil Ejersbo også fortælle om værdien i at have et godt forhold til sin familie, eller i hvert fald én man kan komme til hvis man har problemer, som kan forstå problematikker på tværs af generationer.