Analyse af Naadsensbr”d
Behandler vi egentlig den ”ldre del af samfundet godt nok? Dette af de mange sp”rgsm”l som er aktuelle i Danmark lige nu, og som i 1887 ogs” optog Henrik Pontoppidan. Novellen er skrevet af Henrik Pontoppidan tilbage i 1887, og hedder Naadsensbr”d.
Analyse:
– Resum”
Novellen handler om Stine B”dker, som er en fattig enke og bor alene. Hun har hele sit liv slidt for at have r”d til mad til sig selv og sine b”rn. Til Stines uheld kv”ster hun sin h”nd i et t”rskev”rk og derfor bliver hun ude af stand til at kunne br”df”de sig selv. Derfor m”der sognefogden og for at k”re hende til "kassen", som er egnens arbejdshus for de fattige. Fort”llingen har sit udgangspunkt i beskrivelsen af hvordan Stine bliver fjernet fra hendes hjem
– Fort”lleforhold:
Novellen har en hovedsageligt en observerende 3. personfort”ller, en eksplicit fort”ller, men af og til erstattes den af en implicit fort”ller i og med at Pontoppidan giver sin egen mening til kende af og til: "der er altid noget eget uhyggeligt ved Synet en saadan Forsamling af gamle, livstr”tte Mennesker" og "Det var et grufuldt Syn".
Novellen har en cirkul”r opbygning, hvilket vil sige at fort”llingen slutter det samme sted som den starter. Vi kan faktisk dele teksten op i tre dele, hvor f”rste og sidste del h”nger sammen og danner
rammen om fort”llingen.
Teksten starter in medias res med at Stine B”dker laver et spektakel i et fors”g p” at undg” at komme p” "Kassen". I den midterste del f”r vi en grundig beskrivelse af fattigg”rden b”de indefra og udefra, og en beskrivelse af hvordan det er at leve der. I den tredje og sidste del af novellen h”rer vi om Stine der bliver overmandet og k”rt til Kassen. Det lykkes Henrik Pontoppidan at f” os til at f” sympati med Stine, og man tager Zacharias Smeds parti, da han n”rmest r”ber "med en rusten Jernstemme ude fra M”ngden: "Aa – lad hende v”re, Du!"
Den f”rste og sidste del af novellen er skrevet i datid, men den midterste del er skrevet i nutid, som er beskrivelsen af kassen. Sproget er pr”get af en pr”cis stil, hvilket g”r det nemt at forst” handlingsforl”bet. Trods det indeholder sproget meget ironi og symbolik, og der er brugt mange kontraster i sproget hvilket giver en god dynamik, fx Stines lille hus kontra "Herredets store, nyopf”rte Fattig- eller Arbejdshus, der er hele Egnens Stolthed og Pryd", den fuldkomne stilhed p” Kassen kontra Stines skrig.
Titlen p” novellen er i sig selv et stykke ironi; Naadsensbr”d. Ordet, titlen best”r af, betyder i sig selv det med at leve af andres barmhjertighedsbehandling og andres godg”renhed. Dette i sig selv lyder gener”st og godt, dog er det i fuldst”ndig i mods”tning til fattigg”rden som kan sammenlignes med en arbejdslejr.
– Virkemidler:
– Personer:
Lederen af asylet, inspekt”ren:
Lederen af fattigg”rden, har f”rst og fremmest intet navn, han er repr”sentant og symbol for samfundets overklasse som en magtfuld, upersonlig og et menneske der kan vise omsorg og empati. Han beskrives som indbegrebet af en tyran med en ‘up”virkelig koldblodighed’. Han udfylder et embede p” linje med sognefogden og provsten, som heller ikke har navne.
At lederen er eksunderofficer, kan ses som en detalje, der giver et fingerpeg om un”dig magtanvendelse. Dog fort”ller novellen intet om, at han sl”r de ”ldre, men trods det kan man have en fornemmelse af at han ville kunne ty til afstraffelse, f.eks. kunne han m”ske finde p” at bruge et spanskr”r: ‘med en holdning, som om havde han slugt et spanskr”r eller i det mindste holdt et s”dant skjult under sin t”t tilknappede frakke’. Det tekststykke fort”ller ogs” at han er en klar autoritet, s”dan som han holder sig rank.
Stine B”dker
Stine B”dker er en fattig enke og bor alene. Hun har hele sit liv slidt for at have r”d til mad til sig selv og sine b”rn, men har engang v”ret en flittig og h”rdt arbejdende kvinde. Til Stines uheld kv”ster hun sin h”nd i et t”rskev”rk og derfor bliver hun ude af stand til at kunne br”df”de sig selv og m” flyttes til kassen. Henrik Pontoppidan beskriver de gamle som v”rende til overs, ligesom halm der er et biprodukt ved en h”st. Stine beskrives f”rste gang sammen med halm, da den skilles fra kernerne,
ved t”rskev”rket. Hun har indtil da v”ret en v”rdifuld, flittig og dygtig arbejder, nu t”rskes hun
fra og f”lger halmen. Hun smides ‘ned i vognhalmen’ (s. 13 l. 8) da hun fjernes hjemmefra og hun
kommer til at arbejde med halm p” ‘Kassen’. Her sidder de ”ldre og fletter halm til m”tter, som
andre kan t”rre f”dderne p”.
I novellen optr”der der kun personer med navne, nemlig Stine B”dker og Zakarias Smed. At Pontoppidan har givet dem navne er med til at give de to personer en personlighed og bruger ogs” navnene som symboler, hvor Stine faktisk er en udledning at Kristus, som er den uskyldige lidende.
– Milj”et:
Henrik Pontoppidan beskriver n”gternt og ironisk om livet p” landet med
udgangspunkt i landarbejderne h”rde k”r. Hermed var Henrik Pontoppidan en pioner indenfor
genren kritisk realisme. Han anvender ironi og satire, som l”seren bliver n”dt til at forholde sig til
(LV s. 516): ‘Besynderligt nok synes nu herredets fattigfolk slet ikke taknemmelige for dette
palads’ (s. 10 l. 23).
Tema:
Det gennemg”ende tema i novellen ‘N”dsensbr”d’ er de fattige ”ldres vilk”r i
samfundet. Dette er fint i tr”d med det overordnede tema i Fra Hytterne som er landarbejdernes
uretf”rdige og h”rde livsbetingelser. Et undertema er Pontoppidans kritik af kristendommen eller
kirken i samfundet. ‘Kassen’ sammenlignes med en kirke, inspekt”ren en Gud-Fader-skikkelse og
provsten kommer h”vet over begivenhederne (i sin nye landauer) for at h”re, hvad der er sket ikke
for at gribe ind og st”tte Stine. Pontoppidan s”tter sp”rgsm”lstegn ved, om kirken er, hvor den
burde v”re. M”ske ville kirken v”re bedre repr”senteret med en mand som Zakarias Smed. Da
Zakarias Smed i novellen udtrykker sin medf”lelse med Stine, bliver han i stedet betragtet som en
opr”rer af sognefogden: ‘Fogden og den lange Zakarias Smed vekslede blot i forbig”ende et
”jekast. Derp” gik de hver til sit.–‘ (s. 13 l.12-13).
Fortolkning og perspektivering:
Novellen er en bidende og n”desl”s kritik af samfundets (og kirkens) behandling af de gamle.
Samfundet er stolt af den gave man har sk”nket til sognets ”ldre. Folket s”tter imidlertid ikke pris
p” gaven og kalder den ‘Kassen’. At Pontoppidan er p” folkets side, er der ingen tvivl om. Navnet
‘Kassen’ kan v”re en reference til en kiste eller et toilet. Referencen til kiste og d”d f”lges op med
beskrivelsen af de gamle, der sidder som d”de i ligkl”der – ens gr” vadmelsdragter, og er s”
‘velk”mmede og renvaskede, som de n”ppe har t”nkt at skulle blive det i denne verden – men
tillige s” stille ‘ som var evigheden allerede begyndt’ (s. 8 l. 5-9).
N”r der tales om tema og budskaber i det moderne gennembrud, ses der ofte p” den klasseforskel der var, med kvinders og kirkens placering i samfundet.
Tematisk set behandler Naadsensbr”d de tre ovenn”vnte temaer, bl.a. det med samfundet mod individet. Stine og Zacharias repr”senterer begge underklassen i samfundet. Sognefogden og provsten repr”senterer kirken.
"Kassen" er p” udvendig side et stort og flot bygningsv”rk, som st”r i en meget st”rk kontrast til de forhold som ses p” den indvendige side, som vel bedst beskrives som elendige – m”ske endda f”ngselsagtige.
Konklusion:
Pontoppidan peger i 1887 p”, at omsorg ikke kan g”res op i penge. Det nytter ikke at opf”re et
imponerende bygningsv”rk med kongelig signatur p” en bakke, hvis man ikke viser de ”ldre
forst”else og menneskelig omsorg.
Det er min opfattelse, at novellen ‘N”dsensbr”d’ er lige s” relevant nu i 2008, som den
var i 1887. ‘N”dsensbr”d’ er skrevet p” en s” pr”cis og gennemarbejdet m”de, at man kan blive
ved med at finde nye pointer.